Journalisten skrev i går, at Metroxpress fik tilsendt en regning fra tv-værtinde Christiane Schaumburg-Müller, da avisen på nettet havde embedded et billede fra Instagram. Det fik nyhedschef Pernille Holbøll til at kalde reglerne for gammeldags.
»Juraen er forholdsvis enkel på det her område – den er bare ikke særlig tidssvarende. Og det er det, der kunne være fint at tage en debat om. Vi kerer os lige så meget om ophavsretten som alle andre,« forklarer hun.
På Instagram har Ramus Seebach ikke noget imod at medier embedder hans billeder, imens popsangerinden Szhirley og skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke oplyser, at man skal bede om deres samtykke.
For at undgå overraskelser er Metroxpress begyndt at tage kontakt til kunstnere og skuespillere for at lave faste aftaler om brug af billederne.
Men ifølge DJ er det faktisk i visse tilfælde tilladt at embedde billeder fra Instagram, fordi embedding-funktionen nu er en indlejret del af Instagram. Når brugerne accepterer brugerbetingelserne på Instagram, accepterer de også, at redaktionelle medier som Metroxpress må embedde.
Det gælder dog ikke, hvis Metroxpress bragte billedet i en krænkende sammenhæng. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christiane Schaumburg-Müller om baggrunden for hendes klage.
Anders Sevel Johnsen er juridisk konsulent i DJ Ophavsret og holder foredrag for medlemmerne om ophavsret på sociale medier. Journalisten har bedt ham svare på seks centrale spørgsmål om ophavsret og sociale medier.
Det er ikke ukompliceret stof. Derfor har vi valgt at bringe DJs svar i deres fulde længe for at få alle nuancer med.
1. Må jeg som journalist på et redaktionelt medie kopiere et billede fra en åben facebook- eller instagramprofil og lægge det op i min artikel uden samtykke fra profilens ejer?
”Nej, billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor kun anvendes med ophavsmandens samtykke. Spørgsmålet om åben kontra lukket profil er kun relevant i relation til spørgsmålet om journalisten, i henhold til de presseetiske regler, må bruge oplysningerne (og altså ikke selve teksten eller billedet) fra profilen.
2. Må jeg bruge det sociale medies embedding-funktion og indlejre et billede fra det sociale medie på mit medies hjemmeside uden samtykke fra profilens ejer?
Svaret afhænger i et vist omfang af, hvorvidt embed-funktionen er det sociale medies egen eller en tredjeparts. Det kan for eksempel være en tredjepart, der har lavet en add-on-applikation, som spiller sammen med det sociale medie.
Hvis embed-funktionen er det sociale medies eget, har profilindehaveren formentlig ved at oprette en profil på det sociale medie enten direkte (gennem tiltrædelsen af brugerbetingelserne, fx Youtube) eller indirekte (gennem at lægge billederne på det sociale medie velvidende, at denne funktion er tilgængelig) accepteret, at hans billeder kan embeddes af andre.
Hvis embed-funktionen tilhører en tredjepart, er det mere tvivlsomt, om profilindehaveren kan anses som at have accepteret embedding af sine billeder. På nogle sociale medier er tilladelsen til, at tredjepart kan anvende ens billeder, fastsat i de såkaldte API-Terms, som er så vanskelige at forstå og finde, at det må anses som tvivlsomt, om en dansk domstol vil nå frem til, at en sådan tilladelse er afgivet (se under spørgsmål 4).
I andre tilfælde har profilindehaveren slet ikke givet en tilladelse til, at tredjepart på visse betingelser kan ’hive’ indhold ud fra det sociale medie. I disse tilfælde må du forlade dig på de generelle regler for embedding.
To domme fra EU-Domstolen har for nylig fastslået, at embedding i visse tilfælde kan være lovligt – uanset om ophavsmanden direkte eller indirekte har samtykket hertil. Det er dog ikke sikkert, om dommen også kan udstrækkes til at gælde indhold fra profiler på sociale medier.
Spørgsmålene om embedding og samtykke har endnu ikke været prøvet af en dansk domstol. Det er således usikkert, hvordan en dansk domstol vil fortolke det samtykke, som profilindehaveren afgiver (se nedenfor under spørgsmål 4), og hvordan de generelle regler for embedding bliver udmøntet.
Det er dog sikkert, at du ikke må embedde billeder fra en lukket profil. Det er også lige så afgørende, hvilken sammenhæng billedet bruges i (se under spørgsmål 5).
3. Skal jeg have tilladelse fra både personen på billedet og fra fotografen?
Det er naturligvis en forudsætning, at profilindehaveren er ophavsmanden til billedet eller har erhvervet ophavsrettighederne til at lægge billedet på det sociale medie. I modsat fald skal du have samtykke fra fotografen.
I forhold til genkendelige personer på billedet, kommer det an på, hvad du skal bruge billedet til. Skal du bruge billedet kommercielt, skal du også have samtykke fra den afbildede. Skal du bruge billedet redaktionelt, gælder ikke de samme regler.(se under spørgsmål 5).
4. Hvad vejer tungest – lov om ophavsret eller brugerbetingelser, som brugerne på sociale medier har underskrevet?
Lov om ophavsret gælder uanset hvad.
Ophavsmanden kan dog gennem brugerbetingelserne til et socialt medie give samtykke til, at hans billeder kan bruges af andre – det sociale medie eller dets brugere.
Ophavsretten og aftaleretten indeholder dog visse begrænsninger for, hvilke brugerbetingelser en ophavsmand kan tiltræde. Her har det navnlig betydning, om brugerbetingelser er nemme at forstå, om ophavsmanden er forbruger, og hvor vidtgående de er. Det er endnu uafklaret i dansk ret, hvor grænsen går.
5. Gør det en forskel, hvilken sammenhæng billedet bliver brugt i?
Uanset om embeddingen er tilladt, er det også nødvendigt at se på, hvilken sammenhæng du embedder billedet i. Du må ikke bruge billedet i en for ophavsmanden krænkende sammenhæng. Det vil navnlig være tilfældet, hvis billedet bliver brugt i en kommerciel, religiøs eller politisk sammenhæng.
Herudover gælder de almindelige mediejuridiske regler, om hvornår et medie må bruge et fotografi. Der gælder begrænsningerne i forhold til en afbildet. Her ser man typisk på den sammenhæng, billedet bruges i knyttet sammen med de omstændigheder, billedet er taget. Det samme gælder i relation til, om billedet er lovligt optaget.
Reglerne om god markedsføringsskik indebærer også visse begrænsninger. Det kan eksempelvis have betydning, hvis et andet medie gennem embedding snylter på et andets medies forretning.
Er profilen lukket, så må et medie heller ikke bruge billedet.
6. Betyder det, at et medie aldrig kan tilsidesætte ophavsretten og bringe et foto, fordi samfundsvæsentlighed vejer tungere?
Det kan ikke udelukkes, at en fortolkning af menneskerettighedskonventionen indebærer, at det kan lade sig gøre i helt exceptionelle tilfælde. Men min forventning er, at hvis det skulle kunne lade sig gøre, så er det kun i helt, helt ekstraordinære situationer, fx hvor en rettighedshaver misbruger ophavsretten for at stoppe en samfundsmæssig relevant debat.
Læs DJs FAQ om mediejura og sociale medier
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Jøren Ullits Olai Nielsen, Facebbok har blokeret for, at søgemaskiner kan indeksere indholdet på deres domaine, og defor kan du ikke søge med Google på Facebooks indhold.
Der ligger og et stort og farligt 'minefelt' og lurer på de sociale medier. Det er nemlig sådan, at på rigtig mange Facebook-profiler, der er der materiale som er tyv-hugget på Internettet, Og hvis medierne blindt følger din fortolkning af brugervilkårene, så kan den egenlige ophavsmand sagtens kræve betaling for et billede, som er kopieret fra Facebook, da det ikke er ham/hende som har givet sit samtykke til Facebooks brugervilkår.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Årsagen til denne konstruktion skal i øvrigt ses i lyset af søgemaskinernes mulighed for at tage kopier af billeder, som søgemaskinen så kan vise til folk, der søger/leder efter personer - thumbnails. Dette generer en trafik fra søgemaskinerne og ind på Facebook i Facebooks interesse.
I vilkårenes pkt. 2.4 står der, at begrebet "oplysninger" omfatter brug af "profilbillede". Brug defineres i vilkårene som kopiering. Der skal altså ikke indhentes samtykke, når man bruger profilbilleder fra offentlige profiler (profilbilleder er i øvrigt altid offentlige).
Du anfører i din kommentar, at pkt. 2.4 i Facebooks erklæring om ansvar og rettigheder indebærer, at en journalist kan kopiere et billede fra en offentlig profil og lægge det op i sin artikel uden yderligere samtykke fra ophavsmanden.
Jeg vurderer, at pkt. 2.1 i erklæringen omhandler licensieringen – eller samtykket – til anvendelse af indhold, der er beskyttet af immaterielle rettigheder. Her giver brugeren af Facebook en meget vidtgående licens til Facebook. Det er denne bestemmelse, som – efter min opfattelse – indebærer, at billedet lovligt kan cirkulere rundt i Facebooks univers ved hjælp af eksempelvis deling og likes. Efter denne bestemmelse kan Facebook også viderelicensere rettighederne til tredjemand. Selvfølgelig forudsat, at vilkårene kan anses som gyldigt vedtagne.
Pkt. 2.4 derimod handler om alles adgang til at se og anvende de oplysninger, som brugeren af Facebook offentliggør, når brugeren offentligt publicerer indhold og information. I bestemmelsen er det anført, at brugeren giver tilladelse til at alle kan ”få adgang til og bruge oplysningerne og knytte dem til dig”. Jeg mener, at bestemmelsen kun omhandler brugen af oplysningerne og derfor ikke brugen af indholdet. Bestemmelsen nævner desuden ikke ”indhold, der er beskyttet af immaterielle rettigheder” i modsætning til pkt. 2.1. Hvis pkt. 2.4 skulle forstås således, at den også gav adgang til anvende indholdet, ville pkt. 2.1 være overflødig, for så vidt angår offentligt indhold.
Faktuelle fejl i pkt. 1.
I pkt. 1 skrives der, at billeder på Facebook er ophavsretligt beskyttede, og at der derfor kræves samtykke før brug. Det er korrekt. Problemet er, at pkt. 1 overser det underliggende - og afgørende - aftaleforhold i Facebooks vilkår mellem brugeren og Facebook. I Facebook-vilkårene* står der, at de oplysninger (billeder m.v.) profilindehaveren gør offentlige, kan andre bruge. Dermed foreligger samtykket. Svaret bliver, såfremt Facebooks vilkår lægges til grund som gyldige, hvilket i skrivende stund må være udgangspunktet, at:
Man som journalist på et redaktionelt medie GERNE må kopiere et billede fra en åben facebookprofil og lægge det op i sin artikel uden ejerens samtykke (samtykke skal der jo indhentes, men som allerede nævnt, foreligger samtykket allerede i vilkårstiltrædelsen - der er med andre ord givet licens til brugen).
*FACEBOOKVILKÅR (uddrag)
Sharing Your Content and Information
When you publish content or information using the Public setting, it means that you are allowing everyone, including people off of Facebook, to access and use that information, and to associate it with you (i.e., your name and profile picture).
Hilsen ph.d.-stipendiat Jøren Ullits Olai Nielsen, @jorennielsen
Flere