”Det er helt vildt frustrerende,” siger DR-journalist Andrea Dragsdahl om en meddelelse, hun fik fra Københavns Politi i oktober.

I meddelelsen står der, at politiet har stoppet efterforskningen af de alvorlige trusler, hun modtog på nettet i 2019, da ”efterforskningen i sagerne ikke har resulteret i spor, vidneforklaringer eller andre beviser, der kan identificere gerningspersonerne”.

Truslerne begyndte, efter at Andrea Dragsdahl skrev om mobning af børn for Information. Hun modtog for eksempel følgende ord fra ”Vdow9000@protonmail.com”:

”Din løgnagtige kælling, træk dine artikler tilbage på information, ellers bliver det værst for dig selv! Ellers kan man kun gisne om voldtægt overfald og chikane.”

Samlet anmeldte hun godt 50 kommentarer, udtalelser og situationer. Herunder truslen om voldtægt og flere dødstrusler.

”Blandt det, jeg anmeldte, var der både personer, der optrådte anonymt, og personer, der optrådte med fuldt navn,” fortæller hun.
Men her to år senere må politiet altså kaste håndklædet i ringen.

Gratis kriminalitet

I 2019 begyndte blandt andre Dansk Journalistforbund, Rigspolitiet og Justitsministeriet at arbejde på en national handleplan for journalisters sikkerhed.

Men kan problemet løses, hvis det er så nemt at gemme sig for politiet?

Journalisten forsøgte at få et interview med Rigspolitiet, men de havde ikke tid. Det har til gengæld Christian Skettrup, digital analytiker i organisationen Digitalt Ansvar, der beskæftiger sig med digitale krænkelser.

Andrea Dragsdahl-sagen står langtfra alene, siger han.

”Trusler på nettet er desværre næsten en gratis kriminalitetsform,” siger Christian Skettrup, der håber på mere offentlig debat.

”Vi kan ikke tillade, at nogle kriminalitetsformer er gratis, bare fordi de foregår på internettet,” siger han.

Komplekse årsager

Christian Skettrup forholder sig ikke til den konkrete sag, men om de generelle årsager siger han:

”Det er både et spørgsmål om ressourcer og faglighed – og ikke mindst et spørgsmål om, at der er nogle lukkede døre på internettet, som gør efterforskningen besværlig.”

Gerningspersoner gemmer sig ofte bag pseudonymer, VPN-forbindelser og Tor-browseren, forklarer han. Eller bag mailudbydere som ProtonMail. Politiet har ofte svært ved at få udleveret centrale data. Og så hænger det formodentlig også sammen med, at politiet ikke samarbejder på tværs af politikredse og internationalt om den slags sager, siger han.

Sidste år vidste en undersøgelse foretaget af Epinion for Digitalt Ansvar, støttet af TrygFonden, at 44 procent af danskere over 18 år afholder sig fra at ytre sig i den offentlige debat på sociale medier af frygt for trusler, chikane eller hadefulde kommentarer.

–

Tre gode råd: Anonyme trusler

Fra Aleksander Klug, open source-intelligence-analytiker, som blandt andet arbejder med ekstremistiske grupperinger på internettet.

1. Gem al information lokalt
Tag screenshots af alle trusler. Jo mere information om tidspunkt og kontekst der kommer med, jo bedre. Lav også en udførlig logbog. Der findes også tjenester som Wayback Machine, som du kan bruge til at gemme snapshots af hjemmesider, for eksempel kommentarspor.

2. Eksporter trusselmails i EML-format
Emails indeholder vigtig information om routing og metadata, der i nogle tilfælde kan hjælpe efterforskere med at identificere personen bag truslen. De data sikrer du ved at eksportere mails som EML-filer.

3. Lad være med at gå i panik
Forhold dig passiv, og konfrontér ikke afsenderen, da det kan eskalere situationen og skade din sag i en eventuel efterforskning. Desuden: Digital chikane er grænseoverskridende, men husk, at du ikke er alene. Tal med dine nærmeste, din leder eller chef om situationen.

Foto: Privat