Tilsvininger, chikane og deciderede trusler.

Det er en del af arbejdet som journalist i Danmark, men der findes langtfra et fuldstændigt billede af, hvordan trusselsniveauet mod danske journalister er.

Men det skal der laves om på med en national handlingsplan, som Dansk Journalistforbund (DJ) sammen med en række interessenter på området er i gang med at udarbejde.

”Vi ser trusler mod journalister, og i det hele taget, at skytset bliver vendt mod journalister, er en tiltagende tendens, og frygten kan være, at noget af det bliver til virkelige handlinger” siger Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen.

Mens der i Danmark inden for de seneste år har været sager om trusler og dødstrusler mod journalister, skal man ikke kigge langt ud over landegrænserne for at finde eksempler på, at det kan få dødelig udgang at afdække en betændt sag. Både i Malta og i Slovakiet er journalister blevet dræbt i forbindelse med deres arbejde.

De digitale trusler kombineret med danske journalisters arbejde i internationale projekter er det, der får DJ til at presse på for en handlingsplan.

”Det har kaldt på, at vi i Danmark har en samlet indsats på det her område. Den skal monitorere de trusler, der måtte være, og at de interessenter, der er på området, sætter sig sammen og monitorerer det her,” siger Tine Johansen.

Mangler overblik

Arbejdet med den danske handlingsplan for journalisters sikkerhed startede i foråret 2019, hvor der blev afholdt to indledende møder mellem DJ, Anklagemyndigheden, Danske Medier, International Media Support, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet.

Siden har der været regeringsskifte, og coronavirus har gjort sit indtog i Danmark, hvilket har sat arbejdet på pause. Men nu tyder det ifølge DJ på, at samarbejdet kan blive genoptaget.

Målet med den nationale handlingsplan er i første omgang at få dannet et overblik over, hvordan trusselsbilledet mod journalister ser ud.

Journalistforbundet præsenterede i slutningen af sidste år resultaterne af en undersøgelse af digital chikane blandt forbundets medlemmer. Men billedet af problemer med trusler og chikane af journalister er stadig ufuldkomment.

”Der er ikke et godt overblik over det nu. I DJ har vi et billede af, hvad vores medlemmer oplever, men det er langtfra det fulde billede, vi får. Dels fordi noget bliver håndteret på arbejdspladser, dels fordi Danske Medier ikke oplever at få særligt mange henvendelser fra deres medlemmer,” siger Tine Johansen.

Dialog med politiet om håndtering af sager

DJ har primært arbejdet med sager for medlemmer, der ikke er fast tilknyttet en bestemt arbejdsplads, og de har i tilfælde med trusler og digital chikane opfordret til at melde sagerne til politiet.

”Vi har ikke altid haft oplevelsen af, at politiet har vidst, hvad de skulle stille op med trusler og chikane af journalister. Vi håber, at vi kunne tale om den slags ting. At vi kan sikre os, hvad der sker, når politiet involveres i den type sager,” siger Tine Johansen og tilføjer:

”Der er forskellige grader af chikane og trusler. Vi ser tilfælde, hvor det decideret er trusler om vold eller drab, og det er selvfølgelig en politisag. Men det handler blandt andet om, hvor udtalt en dødstrussel er, før det bliver fortolket som en dødstrussel. Den snak vil vi rigtig gerne have med politiet.”

Arbejdet med handlingsplanen er blevet sat i søen, efter at FN har opfordret til at kortlægge og forbedre sikkerhedsforholdene for journalister.

Sverige var i 2017 det første land, der introducerede en handlingsplan som den, Danmark nu er ved at udarbejde.

”Danmark og Sverige er ikke de lande, hvor man er mest udsat som journalist, men derfor kan det også give mening, at vi går forrest og sætter en form for eksempel,” siger Tine Johansen.