Foto: Adam Jandrup/TV 2, Alyson Mcclaran/Reuters/Ritzau Scanpix. Collage: Journalisten
”Det er helt klart mit indtryk, at de hellere skyder en gummikugle for meget end en for lidt. Også mod journalister.”
Sådan siger TV 2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz om politiets ageren over for journalister og fotografer de seneste dage i USA.
211 angreb på pressefriheden og 33 anholdelser af pressefolk har U.S. Press Freedom Tracker indtil videre talt op. Det er en database, som overvåger pressefriheden i USA.
UPDATE:
*211 total press freedom violations*
• 33+ arrests
• 143 assaults (118 by police, 25 by others)
• 35 equipment/newsroom damageAssault category breakdown:
• 49 physical attacks (31 by cops)
• 35 tear gassings
• 21 pepper sprayings
• 50 rubber bullet/projectiles— U.S. Press Freedom Tracker (@uspresstracker) June 2, 2020
Jesper Steinmetz har boet i USA i 10 år og opholder sig lige nu i Minneapolis. Han har dækket protesterne hver aften. Og han har aldrig oplevet noget lignende, fortæller han.
USA-korrespondenten har ikke selv oplevet at blive truet, men har flere kolleger, der har haft ubehagelige sammenstød med politiet.
Han oplever ikke volden som direkte målrettet pressen. Men han kan mærke, at politiet ikke differentierer mellem presse og menige demonstranter.
”Vi er bare en del af mængden, og hvis demonstrationen skal opløses, og det kræver tåregas og gummikugler, så er de skideligeglade med, at der også er journalister i den mængde,” siger han.
Et skifte siden 2014
Oplevelsen står i kontrast til 2014, da Jesper Steinmetz dækkede optøjerne i Ferguson, Missouri efter nedskydningen af den 18-årige Michael Brown. Dengang kunne han mærke, at politiet tog hensyn til pressen.
”Det plejer at være sådan, at man har en gensidig respekt for hinanden, hvor vi begge passer vores arbejde. Denne gang er de mere ligeglade,” siger han.
Derfor gør Jesper Steinmetz og hans kolleger meget ud af at bære skilte og udstyr, der tydeligt markerer, at de kommer fra pressen.
Han fortæller, at hans amerikanske kolleger er rystede over den behandling, de har fået af politiet.
”De er rystede, fordi det nærmest virker, som om politiet synes, det er lidt fedt. Og at de nyder, at de har en undskyldning for at kaste tåregas og skyde gummikugler efter journalister,” siger han.
Jesper Steinmetz vurderer, at politiets adfærd hænger sammen med, at de bliver udsat for kritik hver eneste dag.
”Alle medier bringer det ene eksempel efter det andet på brodne kar i politiet. Hvis man er en ordentlig politimand, og det er jo langt de fleste, så er det ekstremt ubehageligt at blive slået i hartkorn med dem, som dræber,” siger han og tilføjer:
”Så jeg kan godt forstå, at følelserne sidder uden på tøjet, og at mange af dem føler sig uretfærdigt behandlet og dermed ikke har så meget til overs for pressen.”
Gummikugler, vold og anholdelser: Over 100 angreb på pressen af amerikansk politi">
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg synes ikke rigtig, du svarer på, om du mener, at det er en rimelig vinkling af situationen, at Steinmetz understreger, at han har "empati" og ifølge din egen forklaring dermed "forståelse for", at politiet skyder på journalister, slår og fængsler dem, fordi journalisterne passer deres arbejde og kritiserer et mord for åben skærm?
Skal vi have forståelse for den slags adfærd, når den udøves i et demokrati af en myndighed med magtmonopol?
Jeg tror, du kommer til at forveksle empati med sympati. De to ord betyder ikke det samme.
Empati er evnen til at sætte sig i andres sted og tanker – men det er ikke det samme som at være enig med dem. Man kan ikke sende ’empatiske tanker’ til nogen, som du skriver.
Du bør skelne mellem at komme med en saglig forklaring og så det at udvise sympati. Man kan godt redegøre for, hvad der driver nogen til at udføre en handling, uden at det er en blåstempling af selve handlingen.
Hvis vi skal tage den til ekstremerne, så kan man også godt forklare, hvorfor Anders Behring Breivik myrdede alle de mennesker på Utøya. Ja, hvis man sætter sig i hans sted, så kan man ligefrem forstå, hvad der drev ham til at blive massemorder, men det er jo på ingen måde det samme som at udvise forståelse og være enig med ham.
Læg mærke til, at Steinmetz netop siger, at han forstår baggrunden for, hvorfor betjentene handler, som de gør (analyse). Men han siger ikke, at han har forståelse (sympati) for det.
Og skal vi nu forstå den her "journalistiske empati" sådan, at næste gang demonstranter - det kunne fx være en gul vest - kaster sten efter pressen eller tæver en fotograf, så vil TV2 også udtrykke sympati med demonstranterne, fordi de (og de har ikke slået nogen ihjel) får kritik i pressen?
Flere