
En journalist, der bløder, efter at politiet begyndte at skyde tåregas under en demonstration i Minneapolis. Foto: Chadnan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix
Gummikugler, flashgranater, tåregas, peberspray, fysiske angreb, trusler og anholdelser.
I mere end 100 tilfælde er udsendte fra pressen blevet ramt af angreb fra amerikansk politi, mens de rapporterer fra uroligheder og demonstrationer i USA efter drabet på George Floyd. Det skriver NiemanLab, der er et forskningscenter under Harvard University.
Også det undersøgende medie Bellingcat har kortlagt mange angreb på pressen i USA. De har samlet over 50 tilfælde her.
To af dem, der er blevet ramt af vold fra politiet, er nordiske journalister. Lørdag blev VG-journalisten Thomas Nilsson og hans svenske kollega Nina Svaneberg fra Expressen beskudt af politiet med gummikugler, mens de dækkede urolighederne.
Nina Svaneberg blev ramt af en gummikugle, mens Thomas Nilsson blev sigtet på med en laser.
”Pludselig blev hun ramt af en gummikugle i låret. Hun sank lidt sammen, og jeg kastede mig ned på jorden. Politiet fortsatte med at skyde i vores retning. Vi besluttede os for at søge tilflugt på den anden side af gaden. Der opdagede jeg et rødt laserlys, som sigtede på min mave,” fortæller Thomas Nilsson til norske VG.
Cirka 10 minutter senere rejste han sig op og opdagede, at laserlyset sigtede på ham på ny.
”Det er vildt. Det var overraskende. Hidtil har jeg følt, at politiet har været ret flinke mod mig under demonstrationerne,” siger han.
Thomas Nilsson havde to kameraer og et pressekort rundt om halsen samt hjelm og en gasmaske på. Derfor mener han, at politiet må have været klar over, at han var fra pressen og ikke en del af demonstranterne, forklarer han til VG.
Fotograf mistede synet på det ene øje
Ifølge mediet Bellingcat er det især i byen Minneapolis, hvor demonstrationerne startede, at pressen er ramt af vold.
Fredag i sidste uge blev en mørk CNN-reporter og hans team anholdt og lagt i håndjern, mens de rapporterede live fra protesterne i Minneapolis.
Minnesota police arrest CNN reporter and camera crew as they report from protests in Minneapolis https://t.co/oZdqBti776 pic.twitter.com/3QbeTjD5ed
— CNN (@CNN) May 29, 2020
Fotograf Linda Tirado har mistet synet på venstre øje efter at være blevet ramt af gummikugler, der blev affyret af politiet.
MUST WATCH: Photographer Linda Tirado @KillerMartinis was shot in the face by the Minneapolis police while she was covering the #GeorgeFloyd protests.
She's now blind in her left eye.
She doesn't have insurance and two young children.https://t.co/QuWp68RUap pic.twitter.com/ULn81MKCyw
— Natasha Fatah (@NatashaFatah) June 1, 2020
Men også i andre amerikanske byer, hvor der foregår protester, bliver pressen udsat for angreb fra politiet. I Washington D.C. blev Australske Amelia Brace og hendes kameramand Tim Meyers fra 7 News i Australien angrebet og skubbet og beskudt af politi under en liveudsendelse.
Watch the shocking moment #7NEWS reporter @AmeliaBrace and our cameraman were knocked over by a police officer LIVE on air after chaos erupted in Washington DC. pic.twitter.com/R8KJLnfxPN
— Sunrise (@sunriseon7) June 1, 2020
Fordømmer volden
Flere internationale pressefrihedsorganisationer fordømmer volden og kræver, at der igangsættes umiddelbare tiltag for at beskytte journalister, der rapporterer fra protesterne.
Reporters Comittee for Freedom of The Press (RCFP), komitéen bag Pulitzer-prisen, Reporters Without Borders og det internationale forbund for journalister IFJ har alle fordømt angrebene.
I en pressemeddelelse fra i går peger organisationen Reporters Without Borders på den amerikanske præsident Donald Trumps dæmonisering af medierne som årsag til den hidtil usete vold begået mod journalister i USA.
”Det har længe været åbenlyst, at denne dæmonisering ville føre til fysisk vold. RSF har advaret om konsekvenserne af denne åbenlyse fjendtlighed over for medierne, og vi er nu vidne til et hidtil uset udbrud af vold mod journalister i USA. RSF opfordrer alle amerikanske myndigheder til at sikre fuld beskyttelse af journalister og respektere landets grundlæggende principper med hensyn til pressefrihed,” tilføjer han.
Også Dansk Journalistforbund har reageret med fordømmelse.
”Vi plejer at se det her i alle mulige slyngelstater. Det er bare voldsomt, at det rykker så tæt på, fordi det er et land, vi opfatter som et demokrati, der har en fri presse som en af hjørnestenene,” siger formand for DJ Tine Johansen til DR.
Hun efterlyser handling fra både den danske regering og andre statsledere. Hun har også skrevet til den amerikanske ambassadør i Danmark for at påpege problemet, skriver Dansk Journalistforbund.
Over for DR har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke kommenteret urolighederne. Journalisten har også skrevet til Udenrigsministeriets Pressetjeneste for en kommentar. Denne er ikke vendt tilbage.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.