”Lige meget hvilket navn du bruger, vil man altid kunne se, at du er perker!!”

Det var indholdet af en kortfattet mail, som dumpede ind i indbakken hos journalistpraktikant Vilas Holst Jensen tidligere på ugen. Vilas, som er journalistpraktikant på Jyllands-Posten, delte den racistiske henvendelse på Twitter med overskriften ”Jeg har fået fanpost” og efterlyste i samme vending, om nogen havde et bud på et nyt efternavn – der altså skulle være mere danskklingende end ”Holst” og Jensen”.

Men selv om henvendelsen ikke vakte store følelser hos praktikanten, var det alligevel en alvorlig Marchen Neel Gjertsen, som svarede:

”Vil du ikke sende den videre, hvis du ikke allerede har gjort det til en anden chef. Jeg vil meget gerne svare ham personligt.”

For ifølge chefredaktøren på Jyllands-Posten er det afgørende, at avisen tager afstand fra den slags henvendelser:

”Det er særlig vigtigt, at de personer, som generer vores medarbejdere, får et utvetydigt signal fra ledelsen om, at det er fuldkommen uacceptabelt. Derfor fandt jeg det oplagt selv at gå ind i sagen,” siger Marchen Neel Gjertsen.

Vil du ikke sende den videre, hvis du ikke allerede har gjort det til en anden chef. Jeg vil meget gerne svare ham personligt.

— Marchen N Gjertsen (@Marchen_Neel) August 17, 2021

Det er fast procedure

Marchen Neel Gjertsen finder det ikke bemærkelsesværdigt selv at gå i dialog med internettrolde, når eksempelvis racistiske henvendelser ryger i de ansattes indbakker:

”For mig er det helt naturligt, at det skal signaleres så tydeligt som muligt, at vi ikke tolererer det her. Der ligger selvfølgelig noget autoritet i at have titel som chefredaktør, når man skriver tilbage. Så kan man jo håbe, det vækker eftertanke,” siger hun.

Selv om Marchen Neel Gjertsen har bedt ophavsmanden tage afstand fra sin udtalelse og undskylde til Vilas Holst Jensen, har hun endnu ikke hørt fra ham.

Hos Jyllands-Posten er det ikke første gang, at de ansatte bliver overfuset af personer med formørkede sind. Avisen har derfor også indført en standardprocedure, hvor ansatte, der modtager trusler, chikane eller tilsvininger, altid kan sende det videre til deres overordnede, som vil håndtere situationen.

Hos Dansk Journalistforbund efterlyste man tidligere på året en kortlægning af trusselbilledet mod danske journalister, mens en undersøgelse foretaget blandt forbundets medlemmer viste, at en fjerdedel af medlemmerne havde oplevet digital chikane, mens hver tiende overvejede at skifte branche på grund af chikanen.

Marchen Neel Gjertsen fortæller også, at det ikke kun er henvendelser som Vilas Holst Jensens, der rammer de ansatte på Jyllands-Posten:

”Det er ikke kun sexistiske og racistiske henvendelser, som vores journalister får. De bliver også skældt ud for at lave kommafejl eller skrive artikler om kødannelse på motorvejen.”

Det er okay at hænge folk ud

Marchen Neel Gjertsen indrømmer i dag, at praktikanterne på Jyllands-Posten ikke har været ordentligt informeret om deres rettigheder på arbejdspladsen. Derfor er de også på mail blevet orienteret om avisens procedure for håndtering af chikane.

Men selv om Vilas Holst Jensen ikke gik til sin overordnede med den hadske mail, så er Marchen Neel Gjertsen ikke ked af, at han i stedet valgte at udstille indholdet på Twitter:

”Jeg synes, det er fint, at han outer indholdet på den her måde. Det er med til at vise, hvilke arbejdsforhold Vilas har.”