search

Topo modtog trusler efter artikler: “Giv en heads up, før I udgiver tweets”

Topo har fået trusler og hadbeskeder en masse, efter flere medier uden at kontakte hende gengav hendes tweet om et krydsord med ordet ”negerpiger”

”Så græder negerdamen i Ekstra Bladet. Måske du bare skulle fatte, at du er en ækel negerso uden rigtige problemer. Du skulle voldtages, så kunne få nogen rigtge problemer i dit lorteliv, i stedet for at komme til vores land og hyle over ikke at få opmærksomhed. Klamme neger. Dø, ækle neger.”

Det er den renskrevne ordlyd af en af de beskeder, Topo Houston har modtaget i sine indbakker på sociale medier. Beskederne af den karakter har hun modtaget, efter at flere medier har gengivet et tweet fra hende, hvor hun rasede over et krydsord, hvor ordet ”negerpiger” indgik.

Jyllands-Posten bragte historien først, hvor avisen også havde interviewet Topo Houston, der derfor var forberedt på den ene artikel.

Hun var dog fuldstændig uvidende om, at flere andre medier – Politiken, Ekstra Bladet, BT og Se og Hør – også ville beskrive sagen, bruge hendes tweets og nævne hendes navn. Der var nemlig ingen af dem, der kontaktede hende inden udgivelsen.

”Det eksploderer bare med racistiske kommentarer, had, voldtægtstrusler og trusler om død,” fortæller hun.

Kunne nå at lukke indbakker

Hun har et særligt ønske til medier, der gerne vil tage en historie op, de har fundet på et socialt medie: At kontakte kilden til tweetet, før historien bliver udgivet.

”Så kunne jeg have nået at sørge for, at folk, der ikke følger mig, kan skrive til mig i private beskeder. Jeg kunne selv nå at dele artiklen til mine følgere, så jeg også kunne få opbakning og ikke kun had,” siger hun og uddyber:

”Det er ikke, fordi de ikke må kunne kommentere på mine tweets eller andre offentlige ytringer, men at kunne tage forbehold for, at de kan skrive bagom, hvor jeg sidder med det alene. Når deres had er offentligt, kan vi i fællesskab sige fra.”

Topo Houston er bevidst om, at Twitter er en mere eller mindre offentlig platform, som journalister også bruger til at finde historier. Selv plejer hun at bruge det sociale medie til at debattere, og det foregår som regel i den nogenlunde samme kreds.

Hun er vant til at møde had og racisme, men det mangedobler sig, når landets store medier pludselig tager hendes historie op.

”Det er mængden af det. Mine normale tweets har en vis reach, men gennem medierne får det en større udbredelse. På sociale medier er det den samme gruppe af mennesker. Her er det nogle helt nye, der kommer løbende ind.”

Medier forpasser chance

Derfor opfordrer hun medierne til at være påpasselige, når de bruger helt almindelige mennesker, der lufter oplevelser om følsomme emner på sociale medier:

”Det er mere eller mindre allemandsviden, at der er nogle sensitive emner, og racisme er bestemt et af dem. Det her sender et signal om, at mine ord er gode nok til at blive brugt, men at jeg ikke er vigtig nok at beskytte ved at give mig en heads up,” siger hun.

Samtidig understreger hun, at medierne også forpasser en chance for at få flere nuancer med, når de ikke kontakter kilden direkte.

”Vi kan slet ikke få nuanceret debatten, hvor jeg startede med at bruge ord som fucking og rasende. Jeg ville gerne have sagt noget mere, som også kunne have kvalificeret debatten,” siger hun.

Chefredaktør: Ikke nødvendigt i dette tilfælde

Et af de medier, der har refereret og viderebragt Topo Houstons tweet, er Politiken. Omkring fire timer efter udgivelsen af Jyllands-Postens historie, publicerede Politiken en opfølgning, hvor de havde talt med forlaget bag krydsordet.

Politiken havde ikke forsøgt selv at få uddybende kommentarer fra Topo Houston, men havde gengivet hendes tweet og taget et enkelt citat fra Jyllands-Postens artikel. Og det er helt indenfor rammerne, mener Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.

Ifølge ham er der især to ting, der gør, at Politiken har levet op til sine forpligtelser. For det første var fokus i deres artikel på reaktionen fra forlaget. Og for det andet er Twitter en offentlig platform, hvor man blander sig i en offentlig debat og dermed må forvente at blive refereret.

“Nogle gange kontakter vi de kilder, der skriver på sociale medier for at stille opfølgende og uddybende spørgsmål. Det er helt situationsbestemt, om det er nødvendigt. I det her tilfælde var der tale om et meget klart budskab, så jeg vil ikke mene, at det var nødvendigt. Men vi kunne godt have gjort det,” siger han.

Spørgsmål: Så Politiken har ikke et ansvar for, at Topo Houston får dødstrusler i sin indbakke, delvis fordi I videregiver hendes tweets?

“Vi har et ansvar for at videregive det, hun har skrevet i det offentlige rum, loyalt og fyldestgørende, og for at indhente relevante kommentarer på baggrund af det tweet, hun har sendt,” siger Christian Jensen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen