search

Danske Medier vandt lobbykampen: Glad for tech-lovforslag

Danske Medier har fået det, som de ville have det i nyt lovforslag. Regulering af tech-virksomheder er ”den uden sammenligning vigtigste dagsorden for medierne”, siger direktør

Danske Medier har fået det, som de ville have det.

I fredags præsenterede kulturminister Joy Mogensen (S) et nyt lovforslag, som skal pålægge tech-virksomheder at betale, hvis de bruger uddrag af mediernes indhold. Kort fortalt betyder forslaget, som implementerer et EU-direktiv, at udgivere får en ny rettighed til at gå i kollektive forhandlinger med for eksempel Google.

Interesseorganisationen Danske Medier er glad for lovforslaget, som stort set er endt, som organisationen havde håbet på.

”Hele udgangspunktet har været, at udgivere får en ny rettighed, der omfatter korte uddrag. Det har vi kæmpet for i EU i årevis, og i Danmark er det lykkedes at få en tekstnær implementering af direktivet,” forklarer adm. direktør Louise Brincker.

Direktivet blev ikke vedtaget i EU uden protester, og undervejs blev der gjort et massivt lobbyarbejde fra flere sider. Danske Medier og de europæiske udgivere har været nogle af dem, der satte tidligt og hårdt ind for at præge forslaget i EU-systemet.

Kæmpe lobbyarbejde

Og det lykkedes for udgiverne at præge direktivet, ligesom det er lykkedes Danske Medier at præge det danske lovforslag.

I Danmark havde Danske Medier to ønsker til loven, som begge er blevet opfyldt.
”Vi ønskede muligheden for at forhandle kollektivt, for det har vi en stærk dansk tradition for. Og vi ønskede at give Ophavsretslicensnævnet muligheden for at afgøre vilkår, herunder vederlag, hvis parterne ikke kan blive enige,” siger Louise Brincker.

Er der noget af det, I har kæmpet for, som I ikke fik?
”Nej, det er der ikke.”

Så I vandt lobbykampen?
”Vi har gjort et kæmpe lobbyarbejde, først i EU og så i Danmark. Man kan måske godt kalde det en kamp, men jeg vil snarere sige, at vi har en kulturminister og et bredt flertal af Folketingets partier, som ser værdien af redaktionelt indhold som forudsætning for en demokratisk samtale. Derfor har de valgt at give udgiverne en ny rettighed,” siger direktøren.

”Den uden sammenligning vigtigste dagsorden for medierne”

Hun kalder regulering af tech-virksomhederne for ”den uden sammenligning vigtigste dagsorden for medierne”.

Men ikke alle er lige så glade for den nye udgiverrettighed. Google har advaret om, at betaling for korte uddrag – såkaldte ”snippets” – kan skabe principielle problemer for selve måden, internettet fungerer på. Google er blandt andet bekymret for, at medierne vil kræve betaling for det indhold, der optræder i søgeresultaterne på Google Search.

”Det handler ikke om manglende vilje til at investere i medieindustrien. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det uden at skade de grundlæggende principper og forvride øko-systemet på internettet,” har Googles VP for News, Richard Gingras, sagt til Journalisten.

Det fremgår ikke klart af det danske lovforslag, hvad tech-virksomhederne skal betale for. Links er undtaget fra direktivet, og det samme gælder ”enkelte ord” og ”meget korte uddrag” – men hvad betyder det?

Danske Medier: Søgeresultater skal koste

Ifølge Danske Medier bør Google betale for den slags uddrag, som optræder i Googles søgeresultater.

”Ja, Google skal betale for Search, som det er i dag. Der kan komme nye produkter, som mediehusene også kan forhandle om, men udgiverne har fået en ny rettighed, som ikke er betinget af Google Showcase, Facebook News Tab, eller hvad der måtte blive præsenteret i morgen. Det er sagens kerne,” siger Louise Brincker.

Google Showcase og Facebook News Tab er nye produkter, som Google og Facebook har rullet ud. Her vil brugerne kunne få udvidet adgang til medieindhold, og det er tech-virksomhederne parate til at betale for.

Richard Gingras inviterede allerede i januar de danske medier med i Google Showcase, som også er en del af de aftaler, som Google har lavet med udgivere i Frankrig og Australien.

Inspireret af den australske model

Hvis udgivere og tech-virksomheder ikke kan blive enige, indfører det danske lovforslag også en magtfuld mægler. Ophavsretslicensnævnet får magten til at afgøre eventuelle tvister og bestemme vilkår og vederlag.

Netop idéen om en statslig instans, der kan afgøre resultatet, hvis forhandlingerne strander, var noget af det, som gjorde, at Facebook strittede imod i Australien. Her valgte Facebook i protest kortvarigt at slukke for nyhedsindhold på platformen for alle australske brugere, før der blev landet et kompromis.

At der er udpeget en magtfuld mægler i det danske lovforslag, var også et ønske fra Danske Medier.

”Det var et af vores ønsker, og det er helt klart, at der har vi ladet os inspirere af den australske model. Den er fundamentalt anderledes end den danske på mange måder, men idéen om et nævn, der kan afgøre vilkår og vederlag, er supergod, hvis man ikke kan finde en løsning ad frivillighedens vej,” siger Louise Brincker.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen