search

Årets bladtegner: ”Man er blevet meget følsom over for det at blive provokeret”

Tegninger er blevet mere sprængfarlige, siger Lars Vegas. ”Nu sidder frygten for at blive for stødende da i mig. Frygten for, at nogen kommer efter mig.” Nederst i artiklen er et udpluk af hans tegninger

Weekendavisens Lars Vegas er kåret som årets bladtegner. Journalisten har talt med ham om, hvordan det er at være bladtegner i en tid, hvor det kan koste dyrt at tegne uden for stregerne. Både i forhold til økonomi, politik og sikkerhed.

”Der har været en utroligt lang og god tradition i Danmark for satiretegning, som de senere år er blevet lagt for had blandt nogle segmenter. Man er blevet meget følsom over for det at blive provokeret,” siger han.

Tegningernes verden er ifølge prisvinderen blevet et mere sprængfarligt område, og han mener, at Muhammedkrisen agerede katalysator.

”Den satte fokus på, hvad tegninger kan gøre. Både på positiv og negativ måde. Det blev pludselig sådan, at hvis man ville provokere, så skulle man bare tegne noget, folk blev sure over. Som om det var mere udfordrende med tegninger end skrift,” siger Lars Vegas.

Senest har der været stor virak om, hvorvidt danske medier skulle bringe Nye Borgerliges Muhammed-annoncer. Også tegninger af Den Lille Havfrue har fået debatten om satiretegninger til at rulle på ny. Eksempelvis afviste Berlingske at bringe en tegning af Bob Katzenelson, der refererede til H. C. Andersens darling. Det sker, efter at selvsamme avis er blevet idømt en bøde på 285.000 kroner for at bringe en tegning af Den Lille Havfrue med et zombie-lignende ansigt.

Lars Vegas nævner også polemikken omkring Niels Bo Bojesens tegning af det kinesiske flag, hvor coronavirus har overtaget pladsen fra de traditionelle fem stjerner. Særligt kom der kritik fra kinesisk hånd.

”Den bliver set og analyseret i en kultur med en helt anden tilgang til sådan noget som æreskrænkelse. Pludselig bliver sådan en tegning brandfarlig, selv om det jo bare er en kommentar til coronasituationen.”

Hvem kommer efter mig?

Lars Vegas fortæller, at det er en del af branchens dna, at man som tegnere er en smule mere hårdhudede end gennemsnittet. Det er ok at skyde til højre og venstre, hvis man gør det på en kunstnerisk eller satirisk interessant måde, forklarer han. Men siden Muhammedkrisen er tegnerne også internt begyndt i højere grad at diskutere, hvor grænserne går.

”Nogle er begyndt at sige, at nu må vi også lige lade være med at være alt for grove. Andre siger, vi skal give fuld spade. Men de fleste af os ligger nok lige imellem,” siger Lars Vegas, der dog også selv er blevet mere påpasselig.

”Før Muhammedkrisen tænkte jeg nærmest ikke over, at tegninger kunne blive for perfide. Men nu sidder frygten for at blive for stødende da i mig. Frygten for, at nogen kommer efter mig.”

Tegneren pointerer dog, at hans satire primært beskæftiger sig med litteraturens verden, og derudover bringes de i et litteraturtillæg: Weekendavisens sektion Bøger. Derfor strammer frygten måske sit greb hårdere om andre tegnere.

”Dem, der laver politisk satire på første parket i avisernes hovedsekstioner,” siger han.

Her kan du se et lille udpluk fra Lars Vegas’ kartotek:

’Krybbespillet’

”Tegningen omhandler det at være en forfatterspire, som folk gerne vil have fat i. Jesusbarnet ligger i sin krybbe og breaker, at han vil skrive en stor bog, og de tre vise mænd bliver en slags talentspejdere, der er ude på at få fat i ham. Forældrene står i baggrunden og siger: ”Tag det nu med ro. Du er jo ikke nogen Yahya Hassan endnu.”

Jeg syntes, det var sjovt at inddrage Yahya Hassan. Både fordi det netop var tilfældet med ham, at han meget hurtigt blev en stor kanon. Måske for hurtigt. Og så var han jo muslim. Her ligger kristendommens udgangspunkt i krybben og vil være forfatter, og så har vi referencen til én fra en anden religion, der har oplevet at blive væltet rundt i manegen – og har betalt prisen for det.”

Autofiktionokokker

”Tegningen er en del af en serie, hvor jeg lavede gas med litteraturgenrer og lavede dem til vira. Det var længe før corona, men den kunne jo også have været sjov at lave nu. Her er det så autofiktionen, jeg tegner som en sygdom. Autofiktionen var noget, der kom frem med Knausgård, og så blev det til en slags virus i branchen. Nu skulle alle forsøge sig med det. På samme måde gør jeg i serien også grin med krimigenren. Pludselig skulle Gud og hvermand skrive krimier.”

I udråbshegnet

”Det er en kommentar til en konkret artikel i Weekendavisen, der handler om en engelsk forfatter, der mener, at et udråbstegn er noget, man skal bruge sjældent og med stor varsomhed og finesse. Her ser vi så et fordrukkent udråbstegn – i udråbshegnet – der er uenig med forfatteren. Det vil ses, råbe højt og fylde det hele.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen