Politiken og Berlingske har siden Muhammed-tegningerne i en række tilfælde helt afvist eller redigeret tegninger, fordi de havde referencer til sagen. »Det må man beklage i demokratiets navn,« siger Claus Seidel, formand for danske bladtegnere.
Politiken har mindst tre gange de senere år afvist eller redigeret i tegninger, der havde referencer til den muhammedsag, der i 2005 kastede Danmark ud i en diplomatisk krise. Berlingske har mindst to gange afvist eller redigeret i tegninger med reference til sagen.
Det fremgår af den seneste udgave af Journalisten, der udkommer i dag onsdag.
En af de tegninger, Politiken har bortredigeret, er fra sommeren 2010, hvor avisen ville omtale Flemming Roses bog om hele Muhammed-sagen. Politikens tegner Mette Dreyer illustrerede Flemming Rose med en tro kopi af den turban med bombe i, som er den mest omtalte af Muhammed-tegningerne. Men da tegningen er afleveret og klar til tryk, får hun besked på, at tegningen ikke kommer i avisen.
»Det havde været oppe at vende på højeste sted. Jeg var godt sur over det, da det skete, men jeg mener ikke, at der er noget vitalt, som ikke er kommet i avisen,« siger Mette Dreyer til Journalisten.
Hun understreger, at det naturligvis er redaktionens ret at redigere tegninger fra.
I forbindelse med præcis samme bogudgivelse laver Politikens Roald Als en tegning, hvor redaktionen bortredigerer en bombe før publicering. Og avisens tegner Per Marquard Otzen, har fået afvist en tegning, fordi der i et hjørne var en PET-agent, der tændte en smøg på en turban med en bombe.
»Det er problematisk, at sådanne ting udspiller sig. Normalt går jeg ud fra, at hvis man overholder loven, så er det et problem, hvis der sættes en grænse. Det må man beklage i demokratiets navn,« siger Claus Seidel, formand for Danske Bladtegnere.
»Tegnernes evne og frihed til at fortælle en historie skarpere og mere satirisk kan noget andet end den traditionelle journalistiske metode, som man finder hos fotografer og skrivende journalister. Men den er lige så vigtig i mediernes rolle i at holde magthaverne ansvarlige,« siger Claus Seidel.
Eksemplerne på Berlingske ligger længere tilbage. I oktober 2005, cirka to uger efter Jyllands-Posten har bragt de tolv muhammedtegninger, har Berlingske Lars Andersen tegnet en forsideillustration, der forestiller en masse mennesker til Kulturnat i København. Et af de mennesker er en muslimskudseende mand med et dynamitbælte på. Men figuren er kun at finde på den tegning, der er med i førsteudgaven af avisen. Den bliver fjernet fra illustrationen i de senere udgaver.
Nyhedsredaktør Anders Jørgensen forklarer i dag bortredigeringen således:
»Jeg husker det som en rigtig god og sjov tegning. Den var bygget op med en masse skægge detaljer ligesom Holger-tegningerne. Da vi så finder Holger, er det slet ikke sjovt. Det var ret koldhjertet at fremstille muslimer som nogen, der gik rundt med bombebælte på,« siger han.
Tegner Lars Andersen havde ikke i sinde at fremstille muslimer som terrorister:
»Jeg synes nok, at det var en overreaktion. Det var før, krisen spredte sig til hele verden, og det var bare en lille bitte detalje og et motiv, jeg havde tegnet mange gange før. Jeg tog ham terroristen med for at have en ekstra lille ting, der var oppe i tiden, som man gør på sådanne myldertegninger,« siger Lars Andersen, der understreger, at han i dag ser tilbage på episoden som en sjov historie.
Han siger ligesom de andre tegnere, Journalisten har talt med, at han normalt har meget frie rammer.
Eksemplet er dog ikke enestående. Da Muhammed-krisen senere begynder at eskalere, vil Lars Andersen, der takkede nej til at tegne Muhammed for Jyllands-Posten, lave en sympatierklæring til sine tegner-kolleger. Det er en illustration af en skægget mand med en turban, og nedenunder står der "Dette er ikke Muhammed".
Tegningen bliver afvist af avisens ledelse. Daværende debatredaktør Jeppe Duvå kan ikke huske episoden eller tegningen, men han synes, at redigeringen lyder sandsynlig:
»Sådan en tegning i sådan en situation ville være ualmindeligt fladpandet. Det var en meget ømtålelig situation. Hvis man ikke kan gennemskue det som satiretegner, så er man ikke sin opgave voksen,« siger Jeppe Duvå i dag.
Daværende chefredaktør på Berlingske Niels Lunde skriver i en mail til Journalisten, at han ikke kender til nogen af episoderne, og at han derudover ikke ønsker at udtale sig om sin tid på Berlingske.
Nuværende chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard, der ikke var på Politiken, da episoderne udspillede sig, afviser, at der skulle være regler for tegninger i Politiken:
»Der er hverken skrevne eller uskrevne retningslinjer for, hvad tegnerne må tegne,« siger Bo Lidegaard.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kunne Politiken ikke vise læserne af den ellers udmærkede og vittige Bagside det hensyn at bortcensurere Wullf/Morgenthalers puerile, bæ-fixerede, idiotiske tegneserie?
Eller er det bevidst, at man fra redaktionens side absolut VIL have en plat, umorsom og irriterende modvægt til sjove og opfindsomme ATS?
Måske skulle Fagbladet Journalisten vende blikket indad:
http://www.denfri.dk/2011/07/journalisten-accepterer-billedforbud/