search

DR tager ‘sex’ ud af titel efter skarp kritik: Vi havde ikke tænkt over det

Selvom DR Nyheders redaktionschef har sagt, at DR ikke skal bruge ”sex” i forbindelse med voldtægt, ville DR alligevel bruge det i aften på titel til dokumentarprogram. Efter kritik har DR nu ændret titlen

Kan man bruge ordet ”sex” i forbindelse med voldtægt?

Det mener DR Nyheders redaktionschef, Christian Lindhardt, ikke.

Det sagde han så sent som den 22. november i programmet ’Mediemøllen’ på Radio4.

I programmet undskyldte han til Liva Agger, der har været udsat for en voldtægt, fordi det i rubrikken i en artikel om hendes oplevelse på dr.dk lød, at hun havde haft ”sex mod sin vilje”.

”Der er ikke tale om sex. Der er tale om et overgreb,” sagde Christian Lindhardt. DR rettede derefter rubrikken.

Men i aften ville DR så bringe dokumentarprogrammet ’Når forbrydelsen ryster os: Tvunget til sex’.

Og det vækker skarp kritik fra Liva Agger.

”Når de kalder det sex, så lægger de en del af ansvaret over på offeret. De insinuerer, at man selv har været en villig del af det,” siger hun.

Titlen rummer tvivl

Liva Agger, du siger, at det insinuerer, at offeret selv har haft lyst. Hvordan hænger det sammen med, at der klart i titlen står ”tvunget”?

”Når man siger tvunget til sex, så er det lidt det samme, som når politiet spørger dig, om du kæmpede imod. Der ligger den antagelse i det, at du endte med at overgive dig og gå med på det,” siger hun.

”Det taler lige ned i, at mange ofre går rundt med en skam og en følelse af, at de selv burde have gjort mere, selv om det ikke er tilfældet.”

Men tror du reelt, at der er nogen, der kan være i tvivl om det, når der står tvunget?

”Det tror jeg godt, man kan være i tvivl om. Det lægger et forbehold ind, og dermed lægger man også en tvivl ind,” siger hun.

Politiken dropper – Ritzau holder fast

Journalisten har tidligere dækket debatten om, hvilke ord medier bør bruge, når de skriver om voldtægt og seksuelle krænkelser.

Politiken dropper at bruge ord som ”sexdømt”, fordi det risikerer at krænke ofre igen. Redaktør på lokalavisen.dk Kim Belmark har tidligere sagt følgende til Journalisten om, hvorfor mediet brugte ordet ”sexfælde”:

”Vi har ikke haft det i vores overvejelser før helt at droppe brugen af ordet ”sex”. Det sidder dybt i journalister, at sex og vold sælger,” sagde Kim Belmark til Journalisten. 

På Ritzau holder man fast i at bruge ordet ”sex” i forbindelse med overgreb.

Titlen er ændret

Efter Journalistens henvendelse om kritikken fra Liva Agger har DR valgt at ændre titlen på programmet. Det hedder nu: ’Når forbrydelsen ryster os: Krænket seksuelt’.

Ifølge DR’s redaktør for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, er det en beklagelig fejl, at programmet har fået en titel med ordet ”sex”, når der er tale om en voldtægt.

”Jeg forstår kritikken og beklager ordlyden af undertitlen på aftenens program, ’Når forbrydelse ryster os’. Derfor har vi nu ændret undertitlen i DRTV og udsendelsen i aften. Det er vigtigt for mig at sige, at vi tager voldtægter og seksuelle krænkelser meget alvorligt, hvilket programmet netop også omhandler,” skriver Lisbeth Langwadt i en mail til Journalisten.

Efterfølgende uddyber hun over telefonen:

Hvorfor ændrer I det?

”Fordi vi synes, kritikerne har en pointe. Jeg har ikke selv tænkt over det, så havde vi ikke kaldt det ’Tvunget til sex’ i første omgang. Vores tanke var, at tvunget indikerede, at det ikke var frivilligt. Men jeg kan godt forstå, man kan forbinde sex med noget frivilligt. Og hvis man ser programmet, vil man også forstå, hvor sindssygt svært det er at være udsat for.”

Hvorfor ændrer I til ”krænket seksuelt”?

”Det er, fordi vi mener, det er mest dækkende. En person spurgte også på Twitter, hvorfor vi ikke bare kaldte det ”voldtaget”. Det kan vi ikke af to grunde,” siger hun.

”For det første, fordi der ikke er nogen dømt i den case, der handler om en, der har oplevet, at hun er blevet voldtaget. Det er et juridisk begreb, og derfor kan vi ikke kalde det for det. Og det andet tilfælde er en ung kvinde, der er blevet krænket af sin fysioterapeut, men der har ikke været tale om en voldtægt. Derfor er ”krænket seksuelt” mest dækkende.”

Mener, DR bør få retningslinjer

Liva Agger mener, at DR burde lave eksplicitte retningslinjer for, hvordan mediet omtaler seksuelle overgreb – som eksempelvis Politiken, der har valgt ikke længere at bruge ord som sexdømt og sexforbryder.

”Flere andre medier har lavet retningslinjer. Det har DR ikke. Men jeg tænker ikke, det er overraskende, fordi det sidder så dybt i os alle, at vi skal have mistro til voldtægtsofre,” siger hun.

I DR mener Lisbeth Langwadt. at det kunne være en god idé, at DR var endnu klarere på området.

Liva foreslår, at DR får retningslinjer på dette område. Er det noget, I vil indføre?

”Vi har allerede en sprogpolitik, der siger, at vores ting skal være præcise, fair og dækkende, men det mener jeg ikke, det var i dette tilfælde. Derfor ændrede vi det. Og derfor skal vi selvfølgelig se på, hvordan vi kan gøre det bedre.”

Kommentarer
4
Jesper Bech Pedersen
10.12.19 16:46
Det er altså sjovt at se, hvordan medierne fjumrer rundt i de begreber. Det hele er synsninger og "tror jeg" statements og frygt for at krænke - på bekostning af præcis formidling.

Eksempelvis synes jeg (hov, der var en synsning mere), at udtrykket 'seksuelt krænket' er langt blødere og udefinerbart end 'tvunget til sex'.

Min automatreaktion vil være, at der IKKE kan være tale om voldtægt, hvis der bliver sagt 'seksuel krænkelse'. Det er et udtryk, som peger i retning af ragen på røven og ting i den liga. Et udtryk, der dækker alt og ingenting på samme tid.

Skal vi ikke forestille at være formidlere, der først og fremmest tager hensyn til forståelsen hos læseren/seeren/lytteren? Det her er jo et klokkeklart eksempel på, at kilden dikterer sprogbruget frem for journalisten. Med et ringere resultat til følge. Synes jeg ;-)
Fremhævet af Journalisten
Malene
10.12.19 20:04
Kære Jesper

Det værste der kan ske ved at ændre ordlyden er, at du (eller andre) misforstår alvorligheden i programmet.

Det værste der kan ske ved IKKE at ændre ordlyden er, at ofte for voldtægt/voldtægtsforsøg/seksuelle krænkelser får revet op i deres traumer - igen. Og føler skyld for, at de selv skulle have stoppet gerningspersonen.

Valget er altså ikke så svært.

Og jeg synes (haha!) at det er et elendigt argument at mene, at kilden dikterer journalisterne.

Journalisterne har tydeligvis brug for at lære noget nyt og få udvidet deres horisont, og at det er kilden der må belære dem om det, er så hvad det er.

(Journalister er næppe mindre fejlbarlige end alle andre mennesker).

Ligesom de har haft brug for det, da de skulle lære, at det ikke hed en “familietragedie” når en mand dræber sin partner og børn.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
10.12.19 22:48
Malene... Jeg er næsten bange for at spørge, men hvorfor skulle man ikke kunne kalde det en familietragedie, det du beskriver? Hvis ikke det er en familietragedie, så ved jeg da ikke, hvad det er. Jeg har faktisk svært ved at komme på noget mere tragisk.

Jeg synes, det er problematisk, at du tager patent på, hvordan bestemte udtryk i det danske sprog skal opfattes. "Valget er altså ikke så svært" -wow, hvor arrogant har man lov at være?

Sproget er levende, og vi bør være meget varsomme med at udstede forbud mod, hvad der er forbudt at skrive og sige.
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
10.12.19 22:56
Inden flere kommer efter diverse medier synes jeg at de skal gå efter at få omskrevet straffeloven i stedet. Så længe kapitel 24 hedder 'Seksualforbrydelser', har §§ 216-236 vel et eller andet med sex at gøre, hvis ellers man anerkender ordet 'sex' som kort form for diverse 'seksual'-forbindelser. Men det gør man måske heller ikke?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen