Sydøstjyllands Politi får kritik for bl.a. at give pressen færre informationer om indbrud. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Onsdag kunne Journalisten fortælle om kritik af en ny og strammere kommunikationspolitik i Midt- og Vestjylland, som indskrænker mediernes adgang til informationer om trafikuheld og indbrud.
Artiklen har fået Kathrine Jensen, som dækker krimistof på Fredericia Dagblad, til at reagere. Også i hendes lokalområde har politiet nemlig strammet linjen for, hvilke oplysninger pressen må få efter indbrud. Det skete ifølge hende i sommer.
”Det har ændret sig markant,” siger Kathrine Jensen.
Tidligere fortalte politiet, at der under et indbrud for eksempel kunne være stjålet en PH-lampe, en Kaj Bojesen-abe og en Acer-bærbar-pc. Nu er det blevet ændret til ”designermøbler” og ”elektronik”.
”Når vi så spurgte ind til, hvad der var blevet stjålet, fik vi at vide, at det kunne de ikke være konkrete på,” siger hun.
Kathrine Jensen har ikke fået nogen officiel melding fra politiet om, at de har vedtaget en ny kommunikationspolitik på området. Men hun har hørt ad bagveje, at politiet har besluttet at give færre informationer nu end før.
”Giver ikke mening for mig”
Ændringen betyder, at politinoterne bliver mindre relevante.
”Jeg kan godt blive i tvivl om, for hvis skyld vi gør det her. Jeg troede, vi gjorde det for borgernes skyld,” siger Kathrine Jensen.
”Jeg kan ikke forstå, hvorfor politiet holder informationerne tilbage. Det giver ikke mening for mig.”
”Hvis nu der er nogen, der finder de ting, fordi de er smidt på Den Blå Avis eller noget, så er det lettere at identificere en PH-lampe end et designermøbel. Det er enormt ukonkret,” siger hun.
Kathrine Jensen kritiserer også politiet for ikke altid at oplyse om væsentlige sager. For eksempel denne uge, hvor politiet tirsdag undlod at informere om en sag om grov vold med slag med bat og knivstik på åben gade i Fredericia.
”Jeg håber, det er en fejl fra politiets side. At det er, fordi det er gået meget stærkt for dem,” siger Kathrine Jensen.
Politi: Vi har givet for mange informationer
Hos Sydøstjyllands Politi afviser kommunikationschef Ulla Kaspersen, at politiet har vedtaget en strammere kommunikationspolitik end før.
”Vi har faktisk ikke strammet noget som helst. Vi har udvist rettidig omhu i forhold til løbende at holde øje med, om vi er på den rigtige side af reglerne om tavshedspligt og hensynet til efterforskningen,” siger Ulla Kaspersen.
Hun fortæller, at Sydøstjyllands Politi følger en lokal udgave af Rigspolitiets retningslinjer for politiets eksterne kommunikation, og at de for nylig har revideret deres lokale retningslinjer.
”Produktet er altså nyt, men ikke indholdet i det. Derfor har vi heller ikke oplevet at skulle kommunikere konkret om det eksternt,” forklarer Ulla Kaspersen.
Hun fortæller, at politiet på et møde for omtrent tre uger siden har drøftet sin kommunikationspolitik med dagbladene i området.
”Det er alene en genopfriskning af de regler, der har været gældende, lige så længe jeg overhovedet kan huske,” siger Ulla Kaspersen.
Så politiet har igennem noget tid givet for mange informationer til pressen?
”Ja, det kan man godt sige,” siger kommunikationschefen og uddyber:
”Det er ikke sådan, at vi ikke længere oplyser, hvad der bliver stjålet. Men vi kan ikke gå ind i borgernes private sfære og offentligt fortælle om, hvad de ejer eller ikke ejer, eller hvilket niveau af indbo de måtte have. Det er en overskridelse af, hvad man kan forvente af politiet. Derfor fortæller vi nu i kategorier om, hvad det er, der er tale om.”
Ifølge Ulla Kaspersen er politiet i flere tilfælde blevet kontaktet af borgere, der har været udsat for indbrud, og som har kritiseret politiet for at viderebringe for detaljerede oplysninger om, hvad der er blevet stjålet.
”Noget af det, vi tager pejling af, det er jo, hvordan borgerne oplever den måde, vi gør det her på. Og når borgerne ikke altid er tilfredse, så er det, fordi vi har sagt for meget, og ikke, fordi vi har sagt for lidt.”
En afvejning fra sag til sag
Politiet vurderer hver dag fra sag til sag, præcist hvor mange informationer de kan give medierne, siger Ulla Kaspersen. I hver sag er det en afvejning af reglerne for tavshedspligt, hensynet til politiets efterforskning og hensynet til de implicerede parter.
Hun er ikke enig i kritikken fra Kathrine Jensen af, at mediernes omtale af indbrud får væsentligt mindre værdi for offentligheden, når medierne ikke kan oplyse konkret, hvad der er stjålet.
”Vi tænker, at vi som myndighed må stå på mål for den afvejning, vi laver. Vi er jo sat i verden for at efterforske og opklare sager, så jeg tænker, vi er ret meget eksperter på, hvor den linje går i et moderne samfund,” siger Ulla Kaspersen.
Men kan medierne ikke også lave den afvejning af, hvor detaljerede oplysninger der skal viderebringes i offentligheden?
”Det er muligt, men det er os, der er myndighed, og det er os, der skal overholde reglerne om tavshedspligt.”
Men er det ikke netop mediernes rolle i samfundet at viderebringe de oplysninger, som har værdi for offentligheden?
”Jo, det tænker jeg da i høj grad, det er, og en meget vigtig funktion i et demokratisk samfund. Men det er også sådan, at Folketinget har fastsat nogle regler om grænserne for tavshedspligten, og der er vi jo forpligtet på at overholde dem.”
”Du kunne lige så godt lave en rose-historie ud af det her: Hvor er det godt, at offentlige myndigheder tager deres opgave alvorligt med at overholde lovgivningen. Jeg tænker, at vi er eksperterne på efterforskningen og på kriminalitet,” siger Ulla Kaspersen.
Fortæller så meget som muligt
Hun afviser også, at politiet undlader at oplyse om væsentlige sager, medmindre det er en fejl. Hun vil ikke tale om den konkrete sag med vold på åben gade i Fredericia, som Kathrine Jensen har henvist til, men siger, at der igen er tale om politiets afvejning af på den ene side at oplyse om sager af almen interesse og på den anden side tage hensyn til efterforskningen og de implicerede parter.
”Det er i det krydsfelt, hvor vi af og til må tage nogle beslutninger, nogle gange bare lige foreløbigt, så måske er det ikke lige klokken ni om morgenen, vi er klar til at melde ud, fordi vi skal have afdækket nogle ting. Kan vi ødelægge en efterforskningsmulighed her, er der nogle parter, vi lige skal have taget hånd om, inden vi kan gå ud? Og så kan det være, vi næste dag kan fortælle om det, eller senere op ad dagen,” siger Ulla Kaspersen.
Men her er tale om en voldsepisode på åben gade i Fredericia ..?
”Nu går du ind i den konkrete sag, det kan jeg ikke kommentere.”
Så lad os tage en hypotetisk voldsepisode, som foregår i det offentlige rum. Hvorfor oplyser I ikke om den, når I taler med avisen?
”Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan fortælle dig, hvilken afvejning vi gør os. Det er jo også sådan, at vi nogle gange begår fejl, det skal ikke være nogen hemmelighed. Om vi konkret har gjort det eller ej, skal jeg ikke kunne forholde mig til. Jeg kan bare sige, at det er en afvejning, vi foretager hver eneste dag, fordi vi skal tjene borgerne på flere måder,” siger Ulla Kaspersen.
Kan jeg forstå dig sådan, at I mener, I viderebringer så mange informationer som muligt?
”Altså, at vi fortæller så meget som muligt? Ja, det mener jeg helt klart. Udgangspunktet er, at vi fortæller alt, hvad der er af almen interesse af, hvad der er sket i døgnet, men så kan der være undtagelser, hvis hensynet til efterforskningen eller til sagens parter kræver det.”
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er jo en indskrækning i ytringsfriheden og vi må have 24syvs tabende svende på banen med et nyt sagsanlæg.