Hvordan føles det, når man giver det sidste klik på ”publicér” og efter flere års kamp udgiver sit store undersøgende projekt? Og hvordan føles det at se sit arbejde forvandle sig til gule breakingbjælker i mediestrømmen, sætte dagsorden og fælde skurke?

De spørgsmål har Journalisten stillet til Eva Jung fra Berlingske og Niels Fastrup fra DR. Begge var de inviteret til Fagfestival i Odense søndag og mandag for at fortælle om hver sit undersøgende projekt, henholdsvis hvidvaskskandalen i Danske Bank og udbyttesagen, der har kostet europæiske statskasser milliarder af kroner.

”Jeg gik og forestillede mig, at sagen kunne få en vis form for gennemslagskraft. Men den debat, den startede, og den dagsorden, sagen satte, overgik min vildeste fantasi,” siger Niels Fastrup.

Afhængig af rusen 

Sammen med kollegaen Thomas Svaneborg har Niels Fastrup siden 2015 arbejdet med at afsløre svindel med udbytteskat. Og den 18. oktober kunne de to journalister i samarbejde med 36 andre journalister fordelt rundt i Europa breake historien om det netværk af svindlere, der anklages for at stjæle op til 410 milliarder kroner fra europæiske statskasser. Niels Fastrup peger på ét øjeblik som den store blåstempling af historien.

”Da Lars Løkke Rasmussen, få timer efter at vi breakede historien, gik ud og kaldte bagmændene for dybt kriminelle, tænkte jeg: ”Nu er vi lykkedes”,” siger han.

Tiden efter afsløringerne beskriver Niels Fastrup som en ”orkan af vanvid”. Han husker, at han inden for de første par timer fik et sted mellem 200 og 300 Facebook-venneanmodninger og hundredvis af beskeder.

”Samtidig havde vi jo et behov for at være på med historier på vores egne platforme på dagen og dagene efter,” siger han.

I dag er orkanen ved at stilne af, og det har givet Niels Fastrup tid til at mærke efter i kroppen.

”Jeg kan jeg mærke, at jeg er smadret og udmattet og har brug for at samle kræfter. Men jeg er afhængig af den rus, det giver at brage igennem. Så jeg har lyst til at blive ved,” siger han.

”Så gav vi hinanden et kram og sagde: ”Godt, nu kører det””

Eva Jung. Foto: Jacob Nielsen

Eva Jung har i samarbejde med kollegerne Michael Lund og Simon Bendtsen arbejdet med hvidvask i Danske Bank siden januar 2017. Første historie breakede de i marts samme år.

Men det er ikke den historie, Eva Jung fremhæver som det store gennembrud, hvor det for alvor føltes godt at trykke på publicér. Den følelse ramte hende en mandag aften cirka fem måneder senere.

”Den var den del, der handlede om Aserbajdsjan, der havde været mest arbejde i, og som for alvor åbnede vores øjne for, hvor stor sagen var,” siger hun.

Journalisterne fra Berlingske kunne i september breake historien om, at diktaturet i Aserbajdsjan havde sendt milliarder gennem Danske Bank. Herunder millionbeløb til navngivne europæiske politikere, som så til gengæld arbejdede i regimets favør.

Historien breakede de i samarbejde med flere medier og journalister rundt omkring i verden.

”Vi havde arbejdet virkelig intenst op til denne her dag i september. En mandag aften sad vi så på redaktionen klokken 19 og kunne endelig publicere. Vi har et lidt mørkt hjørne af avisen, for der er jo normalt ikke så mange på arbejde sådan en hverdagsaften,” siger hun.

”Vi havde købt en six pack og åbnede hver en øl, mens vi sad og browsede rundt på de forskellige mediers hjemmesider og fulgte med i push-beskeder og breakingbjælker. Og så gav vi hinanden et kram og sagde: ’Godt, nu kører det.’ Det var stort for os,” siger hun.

Publicering er forbundet med ærefrygt

Hun betegner det som en kæmpe forløsning at udkomme med historien. Men publiceringen var også forbundet med en vis ærefrygt, fortæller hun.

”Der må ikke være en eneste fejl i sådan en historie. Vi sad med et enormt stort materiale – 16.000 banktransaktioner – og det var Berlingske, der havde fået lækket. Så vi følte et stort ansvar for historien, og vi var spændt på, hvordan folk tog imod det – både i Danmark og andre steder rundt omkring i verden.”

Også Niels Fastrup genkender spændingen i fasen op til publiceringen:

”Der er altid en spændingsfase op til, at man udkommer med en stor historie. Man har gravet historien ud – i hvert fald mere eller mindre – men man kan blive i tvivl om mange ting op til publiceringen. Er al dokumentation på plads, og er man i stand til at få formidlet historien ordentligt?” siger han.

Efterlyser fokus på undersøgende journalisters følelsesmæssige udfordringer 

For Niels Fastrup er der fire faser forbundet med undersøgende journalistik. Den lange, indledende fase, hvor han kæmper med historien. Kæmper med at grave den ud.

”Jeg kan nok bedst lide den fase, for jeg kan godt lide at fordybe mig og have ro til at fokusere. Men det er samtidig ensomt og usikkert. Fører det til noget? Eller er det spil af kræfter? Og hvad tænker cheferne? Begynder de at tænke, man skal fyres, fordi man ikke laver noget?” siger Niels Fastrup.

Den første fase leder så over i spændingsfasen op til udgivelse. Udgivelsen kalder han eksplosionen, og efter eksplosionen kommer krisen.

”Jeg får altid en krise, når jeg er færdig med en historie, og en følelse af, at det var min sidste. Jeg ved af erfaring, at jeg nok skal komme i gang med en ny historie, men når man har været så fokuseret og brugt så mange kræfter på at grave noget frem, bliver man jo også besat af den sag,” siger Niels Fastrup.

DR-journalisten mener, der skal tales meget mere om, hvilken følelsesmæssig rutsjebanetur man hopper på som undersøgende journalist. Han peger på, at det bugner med kurser i, hvordan man søger aktindsigt, hvordan man bedriver datajournalistik, og hvordan man mestrer visuel grafik.

”Men vi mangler at tale om, hvad det er for en følelsesmæssig energi, der bliver sluppet løs i forbindelse med et undersøgende projekt. Hvilke konflikter er man i med sine kilder og andre aktører? Hvordan håndterer man at være oppe imod store advokatfirmaer? Og hvad er det for nogle konkurrencemekanismer, der hersker?” siger han.

Han erkender, at undersøgende journalister heller ikke indbyrdes er gode nok til at tale om det.

“Jeg tror, det er sådan en journalist-ting. Vi er praktiske mennesker, håndværkere, der ikke taler om følelser, og om hvordan forskellige ting opleves,” siger han.

Er det ikke en del af det at være undersøgende journalist, at man skal kunne holde til den følelsesmæssige rutsjebanetur?

”Selvfølgelig. Men jeg tror, det ville være godt, at vi talte mere om det. Vi er enige om, at det er vigtigt for vores samfund med undersøgende journalistik. Hvis vi skal beholde det, er vi nødt til at tale om det på en måde, som rækker ud over kurser om aktindsigt.”

Pres for præstationer

Niels Fastrup fremhæver derudover stressfaktoren i at have en stilling, hvor udgifterne ofte er noget større end hos andre redaktioner.

”Man får ikke lov til at sidde noget sted i den danske mediebranche i dag og lave undersøgende journalistik, hvis man ikke med jævne mellemrum brager igennem på et vist niveau. Det er jo vanvittig dyrt, og sådan nogle projekter her koster millioner af kroner.”

”Jeg skal ikke klynke. Jeg har de optimale vilkår og opbakning til at lave det, jeg laver. Men der er da ingen tvivl om, at der er et enormt pres for at komme hjem med de gode historier,” siger Niels Fastrup.

Ikke tid til følelsen af tomrum

Hvidvaskskandalen ruller stadig. Danske Banks interne undersøgelse fra september åbnede døre til et utal af nye historier, fortæller Eva Jung. Hun vurderer, at hun og kollegerne kommer til at arbejde på sagen i flere år fremover.

Men mens Niels Fastrup snakker om en krise og et tomrum efter en stor histories klimaks, forventer Eva Jung ikke at opleve en lignende tilstand, når hun engang kan lægge Danske Bank, hvidvask og obskure stråmænd på hylden.

”Jeg kan godt genkende følelsen af, at der kan opstå et tomrum, fra da jeg sad syv år i gravergruppen. Der kunne det kræve en ekstra indånding at skulle gå i gang med den næste store historie,” siger hun.

Men i dag arbejder hun også som EU-korrespondent for Berlingske og er bosat i Bruxelles. Derfor tror hun ikke, der bliver tid til at mærke et tomrum.

”Jeg har ærligt talt masser af ting at se til,” siger Eva Jung.

Eva Jung vandt sammen med sine kolleger søndag FUJ’s Graverpris for arbejdet med hvidvasksagen.