Michael har brugt 1½ år på hvidvask-sagen: En ensom kamp i starten

I halvandet år har Berlingske-journalist Michael Lund og to kolleger dækket hvidvask-skandalen i Danske Bank. Først i maj i år begyndte andre danske medier for alvor at stige på. ”Nogle læsere syntes også, at vi kørte hetz mod banken”
  • Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
    "Det var da lidt grotesk at blive kimet ned af Bloomberg og Financial Times, mens historien fløj lidt under radaren herhjemme,” siger Michael Lund.
08.08.2018 · 11:19

Tirsdag blev der skrevet endnu et kapitel i sagen om hvidvask gennem Danske Bank, da Bagmandspolitiet valgte at åbne en efterforskning mod banken for mulig overtrædelse af hvidvaskloven. Den nyhed bragte de fleste større danske medier.

Men sådan var det ikke, da Berlingskes journalister for halvandet år siden publicerede deres første artikler om sagen. Faktisk skulle der gå mere end et år, før de øvrige danske medier for alvor steg på historien, fortæller Michael Lund fra avisens gravergruppe. 

”Vi synes selv, at et af vores største brag i serien var Aserbajdsjan-historien i september sidste år. Den blev rullet ud i USA og mange europæiske lande og fik kæmpe gennemslagskraft internationalt – politikere måtte trække sig, vi blev inviteret til høring i Europa-Parlamentet og så videre. Men herhjemme var det meget sparsomt med citater i andre medier,” siger han.

I Berlingskes artikler kom det blandt andet frem, at diktaturet i Aserbajdsjan benyttede konti i Danske Bank Estland til at kanalisere penge videre til europæiske politikere, embedsmænd, skattely og luksusforbrug.

Svært for andre medier at stige på

Michael Lund har været en af de primære journalister på hvidvask-sagen sammen med kollegerne Eva Jung og Simon Bendtsen. Og han forstår egentlig godt, hvorfor sagen længe forblev en Berlingske-historie.

”Vi sad jo med alle data og alle kilder, så den var vildt svær at stige på for andre medier. Det kan jeg sagtens forstå. Men det var da lidt grotesk at blive kimet ned af Bloomberg og Financial Times, mens historien fløj lidt under radaren herhjemme,” siger Michael Lund.

Han oplever, at der de seneste år er sket en bevægelse i branchen, som gør, at der efterhånden skal meget til, før man sætter journalister af til at dække en sag, som et andet medie har startet.

”Det gælder også for os selv. Men det er jo i virkeligheden lidt ærgerligt for journalistikken, for det betyder, at der går længere tid, før der virkelig bliver lagt pres på i sådan en sag,” siger han. 

Han nævner desuden også hvidvask-sagens karakter som en årsag til, at den ikke umiddelbart bragede igennem lydmuren:

”Vi har haft sindssygt svært ved at gøre det konkret for folk. Vi har kunnet skrive hvidvask, og det lyder fælt. Men i begyndelsen kunne vi jo ikke for alvor fremvise ofre eller bagmænd eller skurke.”

Tilsynsrapport fik sagen til at eksplodere

I lang tid levede hvidvask-sagen et stille liv uden for Berlingskes egne spalter. I foråret i år begyndte det at ændre sig. Først med historien om, at sagen trak tråde til Putin-familien og den russiske efterretningstjeneste FSB.

”Men det, der virkelig fik sagen til at eksplodere, var, da Finanstilsynet kom med deres undersøgelse af sagen i maj. Den bekræftede jo alt det, vi havde skrevet igennem mere end et år. Det blåstemplede vores dækning. Og det gjorde, at sagen begyndte at brede sig, og at mange andre redaktioner besluttede at sætte folk af til at grave videre,” siger Michael Lund.

Hvordan var det?

”Vi følte, at det var enormt forløsende. Det er fedt, når andre medier også går ind i sådan en sag – man stepper lidt op, når man får konkurrence. Indtil da følte vi, at det var lidt en ensom kamp at blive ved med at køre på sagen. Nogle læsere syntes også, at vi kørte hetz mod banken,” siger han.

Vigtigt at få ansigter på

Kunne I have gjort noget anderledes for at få mere opmærksomhed om sagen tidligere i processen?

”Når man har de her sager, skal man virkelig bruge meget energi på at gøre det levende og få nogle personer på. Det kunne vi sagtens have gjort mere for tidligere i processen. Insisteret mere på at prøve at få fat i nogle stråmænd eller bagmænd. Men det er svært, og vi var også i tidsnød i starten,” siger Michael Lund.

Han fortæller, at tidspresset skyldtes, at journalistorganisationen OCCRP – som stod bag det datalæk, som første del af Berlingskes afsløringer byggede på – havde fastlagt en dato for publicering.

”En anden årsag til, at det var vildt svært at få personer og ansigter på, var, at kilderne jo både var bange for banken og rent fysisk for bagmændene,” siger Michael Lund.

Kommentar

08/08/2018 - 17:38

Ronnie Hofs

Hvidvask er ikke det eneste som medier særligt tv vælger fra i deres dækning
I Foreningen Rimelig Skat har vi i lang tid forsøgt at sætte fokus på absurde skattesager men ingen medeier vil bringe vores materiale
Vi har haft møder med politikere og skatteministeren og får nok rigtigt hul igennem på et tidspunkt for vores dokumentation er seriøst alvorligt
Pt venter vi på en journalist ...

09/08/2018 - 16:16

Lis Lendal

Jeg håber, at du får en pris!

22/10/2018 - 19:59

Michael Jensen

Flot arbejde.
Jeg kunne vældigt godt tænke mig artikler om bankansattes reaktioner: Hvad tænker de om afsløringerne.. Vil de være mere opmærksomme internt og i fald, der der noget galt, gå til pressen med deres oplevelser?
Vi har i den grad brug for at blive anset som værdifulde, troværdige og vigtige i et samfund, der skal fungere til alles bedste.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10