Graverjournalist begejstret for nye citatregler: ”Vi får ikke noget ud af at blive citeret”

Nordjyske-journalist Caspar Birk er glad for de nye retningslinjer for citat, der begrænser, hvor meget medier må citere fra hinanden. B.T.’s chefredaktør mener, reglerne er lige stramme nok

De nye citatregler er bedre end de gamle, men der er stadig plads til forbedring. Sådan lyder det fra graverjournalist Caspar Birk fra Nordjyske, som i foråret 2019 i Journalisten rejste kritik af, at de daværende citatregler var for lempelige.

Nu er der så kommet nye regler.

”Vi får ikke noget ud af, at folk citerer os. Derfor er det godt, at man i de nye regler kun må citere halvt så meget som før. Så håber jeg, at dem, der ser en citathistorie i et andet medie, bliver nødt til at komme over til os for at få historien,” siger han.

I de nye regler er der lagt vægt på, at det er dyrt at producere journalistik, og ”i praksis muliggør den digitale medieudvikling omfattende og meget hurtig udnyttelse af originalt redaktionelt indhold, hvilket skader mediernes mulighed for at kapitalisere på deres indholdsproduktion igennem indholdssalg og reklamesalg”.

Her er de nye regler:

Undgå systematisk udnyttelse af andres indhold uden udtrykkelig aftale. Dette gælder også systematisk anvendelse af dybe link.

Gengiv højst ét direkte citat, medmindre andet følger af de presseetiske regler.

Angiv altid det citerede medie som kilde så vidt muligt i første afsnit.

Henvis altid til den citerede artikel ved brug af et dybt link, hvis originalartiklen er tilgængelig digitalt – også når artiklen kun er tilgængelig mod betaling. Det kan undlades, når der alene er tale om registrerende, korte nyheder.

Baser højst et par afsnit, svarende til højst fire-fem sætninger, på den citerede artikel. Resten af historien bør bygge på en selvstændig journalistisk indsats, herunder citater fra egne kilder eller ny baggrundsinformation.

Caspar Birk er glad for reglernes fokus på mediernes økonomi.

”I gravergruppen, som jeg sidder i, bruger vi mange ressourcer på at lave historier. Hvis de nye regler gør, at folk ikke føler sig dækket ind af gratis citathistorier, så kan det jo have en positiv økonomisk effekt, som også gør, at man vil afsætte den tid og de ressourcer, det kræver at grave en historie frem,” siger han.

Bør altid linke i første afsnit

I de nye regler står der, at det citerede medie altid så vidt muligt skal angives i første afsnit. Men ifølge Caspar Birk er det selvmodsigende.

”Man kan ikke både angive noget ”altid” og ”så vidt muligt”. Der burde egentlig bare stå, at man altid bør nævne mediet og linke dybt i første afsnit, så man kan få folk over på det site, hvor folk har brugt tid og ressourcer på at lave en historie, der er så god, at nogen vil citere den,” siger han.

Han har en klar opfordring til de medier, der laver citathistorier:

”Man skal have respekt for og ikke kannibalisere på dem, der afsætter tid og ressourcer til at grave en historie frem,” siger han.

”Det er hårdt, hvis de interne spilleregler i den danske mediebranche er så lempelige, at man kan tage historier fra andre medier, hvor man skærer dem ned på en måde, så folk føler sig dækket ind gratis. For konsekvensen er, at vi bliver færre og færre journalister til at levere en samfundsdækning.”

Citathistorierne fylder på B.T.

På B.T. fylder citathistorier meget, fortæller chefredaktør Jonas Kuld Rathje.

”Vi er et meget bredt nyhedssite, og vi følger med i, hvad andre medier skriver, som kunne være interessant for vores læsere. Vi har citathistorier gennem Ritzau, og så har vi dem, vi selv laver,” siger han.

Han er kritisk over for de nye citatregler, men siger, at mediet selvfølgelig vil overholde dem.

”Jeg er lidt kritisk over for, at reglerne behøver være så nærige. Jeg kan ikke rigtig se, hvad medier mister ved, at andre citerer dem. Nu er der så vedtaget dem her, det følger vi selvfølgelig også.

Caspar Birk fra Nordjyske Medier siger, at når medier laver historier, hvor de citerer så meget fra en historie, at brugerne ikke har behov for at læse originalhistorien, så kannibaliserer de på det medie, der har brugt tid og ressourcer på at lave historien. Hvad mener du om den kritik?

”Jeg er af en anden overbevisning. Jeg tror, de kan have meget ud af, at vi citerer dem. Det er klart, hvis han har skrevet en lang historie om et eller andet meget vigtigt, så skal vi ikke planke hele hans historie,” siger Jonas Kuld Rathje.

Men er du enig i, at man kan citere så meget i en citathistorie, at brugerne ikke har noget behov for at læse den originale?

”Der er klart, hvis man skriver den af fra a til b, så er der ikke noget behov for det. Jeg vil ikke sige, at vi ikke har set eksempler på, at vi og andre er kommet til at citere for meget i kampens hede, og det skal vi selvfølgelig ikke gøre,” siger han.

Vil slå hårdere ned i fremtiden

Caspar Birk fortæller, at de på Nordjyske har aftalt, at de i fremtiden vil være mere proaktive og kontakte medier, der overtræder citatreglerne. Han er dog i tvivl om, hvorvidt de nye regler får nogen betydning:

”Der er jo ingen konsekvenser for at overtræde reglerne. Hvis medier bliver ved med at overtræde dem, så synes jeg, man bør kigge på, om der skal være en form for økonomisk konsekvens for at citere for meget,” siger han.

0 Kommentarer