“Rystende billede dukket op: Her sælger IS kvinder som sexslaver på auktion”.

Sådan lød overskriften i fredags på en artikel på bt.dk. En knælende kvinde med en slørende, sort bjælke over øjnene ledsagede artiklen. Det var hende, der ifølge artiklen skulle være blevet bortauktioneret som sexslave.

Også MetroXpress bragte artiklen – her med overskriften “Rystende foto: Her sælger IS en kvinde som sexslave”.

Men ifølge norske Nettavisen, der også havde bragt historien, er nyheden falsk.

Skuespil i Kurdistan

Billedet stammede i virkeligheden ikke fra en IS-auktion, men fra et skuespil i en flygtningelejr i Kurdistan, skriver Nettavisen, der refererer til en teaterblog, hvor billederne ligger.

Derfor har både BT og MetroXpress nu beklaget og rettet historierne. Men MetroXpress vil ikke love, at noget lignende ikke kommer til at ske igen.

»Jeg vil skyde på, at det godt kunne komme til at ske igen. Det afgørende for mig er ikke, at vi ikke kommer til at lave fejl. Selvfølgelig skal vi gøre alt for at undgå det, men det er vigtigst, at vi kan rette hurtigt og synligt,« siger Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på MetroXpress.

»Endnu dummere, hvis vi ikke retter«

Den oprindelige historie om IS-sexslaven stammer fra den britiske avis The Sun. På avisens hjemmeside ligger artiklen fortsat uden rettelser.

MetroXpress rettede artiklen, da der kom en henvendelse fra en læser, som kunne fortælle, at den var falsk. Både i artiklen og på Facebook klargjorde MetroXpress efterfølgende, at artiklen sandsynligvis var usand. På Facebook ændrede avisen opslagsteksten, imens avisen i artiklen har ændret underrubrik og indført en rettelse øverst i artiklen.

»Vi retter jo altid, det er jo vildt irriterende, når vi kommer til at lave fejl. Men det er endnu dummere, hvis vi ikke retter dem ordentligt og synligt. Det er et fast princip, vi har. Og det skal rettes, så man ikke behøver være professor eller geni for at opdage det,« siger chefredaktør Jonas Kuld Rathje.

Havde ikke opdaget fejlen

BT rettede først fejlen, da Journalisten mandag formiddag henvendte sig til mediet.

»Vi har ikke selv været opmærksomme på, at der har været sået tvivl om billedets ægthed, og det kan vi kun beklage. Det korrigerer vi, da I gør os opmærksomme på det,« siger chefredaktør Karl Erik Stougaard til Journalisten.
Det har BT gjort ved at indføre en tekst i toppen af artiklen og skrive “rettelse” øverst i rubrikken.

»Vi har også på redaktionen besluttet at skrive en artikel om billedet, der jo har snydt medier verden over,« forklarer Karl Erik Stougaard.

Ingen af medierne har taget artiklen ned.

»Jeg vil hellere have en forkert historie med en påklistret rettelse end at fjerne den, selv om det er pinligt. Det er mere ærligt,« siger Jonas Kuld Rathje fra MX.

MX vil ikke gøre alt for at tjekke kilder

Jonas Kuld Rathje forklarer, at det ikke bliver muligt for MetroXpress at gøre det til fast praksis selv at tjekke kilderne på alle citathistorier, mediet bringer.

»Vi bringer mange historier, som vi citerer andre medier for. Det er virkeligheden på samtlige netmedier,« siger han.

Men hvis I skal gøre alt for at undgå fejl som denne, hvorfor skal I så ikke kildetjekke alt?

»Vi kan selvfølgelig ikke gøre alt i verden, for så lavede vi ikke citathistorier. Men vi ser jo på, hvilke medier der bringer historien, og så ser vi på, om vi kan bringe det med en vis ro. Det var en fejl, at vi gjorde det her,« siger han.

»Jeg tror også, vi har haft en uheldig episode med The Sun før. De kræver måske lidt mere kildekritik fra vores side, når vi citerer dem,« tilføjer Jonas Kuld Rathje.

BT forsvarer at bringe historien

På BT har chefredaktør Karl Erik Stougaard svært ved at se, hvad avisen kunne have gjort for at tjekke op på historien.

»Sammenholdt med, at fænomenet med sexslaveauktioner ikke er helt ukendt, så træffer vi den vurdering, at historien med kildeangivelse var forsvarlig at lave. Det, mener jeg, er en rigtig vurdering,« siger han og tilføjer:

»Vi var nok for godtroende her og skulle have genovervejet historien. Men jeg vil sige, at når vi har udtalelsen fra en talsperson hos myndighederne, så kan vores journalist ikke klandres.«