Folketingets tidligere formand Pia Kjærsgaard. Foto: Thomas Lekfelt/Ritzau Scanpix
Man skal ”efterhånden kunne arabisk for blot at tyde navnene på butiksfacaderne” på Nørrebro.
På Fisketorvet skal ”man efterhånden spejde længe efter etniske danskere”, og du skal heller ikke forvente at blive ”mødt af en tjener, der snakker dansk”.
Og så spreder ”araberdrenge” utryghed med deres ”herrefolksmentalitet” på shoppingcentrets rulletrapper.
Sådan lyder fire påstande fra Folketingets tidligere formand Pia Kjærsgaard i et debatindlæg på Politiken med rubrikken ”Danmark er ved at blive forvandlet til et indvandrerland”.
Påstandene er blevet faktatjekket af DR’s program ’Detektor’. Programmet konkluderer, at der ikke er dækning for Pia Kjærsgaards påstande. Det har sendt en reporter til Nørrebrogade, Blågårdsgade og Griffenfeldsgade, hvor der på alle butikker ud over arabisk er skrevet på enten dansk eller engelsk. Ligeledes har de haft en reporter på Fisketorvet. Pia Kjærsgaard har ikke ønsket at give interview til ’Detektor’.
Men faktatjekket betyder ikke, at Politiken har tænkt sig at rette debatindlægget.
I en mail til Journalisten skriver opinionsredatør Mads Zacho Teglskov:
”Vi har moret os meget over det faktatjek, Detektor lavede, ikke mindst fordi faktatjekkerne virkelig kan sikre sig arbejde mange år ud i fremtiden, hvis de også begynder at faktatjekke anekdoter og retoriske overdrivelser.”
Vi ringede til ham for at spørge, hvad han mener med, at Pia Kjærsgaards påstande er ”anekdoter og retoriske overdrivelser”, og om Politiken bør rette.
Har I tænkt jer at rette Pia Kjærsgaards debatindlæg?
”Nej. Det har vi ikke planer om at gøre.”
”Helt overordnet: I spørger, om vi har ansvar for at faktatjekke debatindlæg. Det har vi med faktuelle oplysninger. Vi har faktatjekket hendes faktuelle påstande om, at indvandrere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og om der er øgede udgifter i Danmark til indvandring.”
”Men oplevelser som utryghed og fremmedgjorthed er svære at faktatjekke, fordi hendes eksempler er baseret på virkemidler som retoriske overdrivelser og anekdoter.”
”Det er et sjovt greb at faktatjekke det, men jeg synes ikke, det er meningsfyldt i en Detektor-sammenhæng.”
Hun skriver, at man skal spejde langt efter etniske danskere på Fisketorvet, og at man skal kunne læse arabisk for at tyde butiksfacader på Nørrebro. Hvordan fremstår det som anekdoter og retoriske overdrivelser for læserne?
”Netop ved at bruge det upersonlige man, så bevæger hun sig hen, hvor man skal fornemme, at det er anekdotisk og en overdrivelse. Hun svækker selv udsagnet ved at skrive, at man ”efterhånden skal kunne arabisk”. Det bliver lidt svagt i koderne.”
”Jeg ser det som et voldsomt, men også effektivt retorisk greb. Jeg handler selv nogle gange på Fisketorvet, og jeg har ikke det samme billede som Pia Kjærsgaard. Vi ville gerne have sendt en fotograf ind på Fisketorvet og tage et billede for at se, om det var rigtigt, at der på rulletrapperne er ”araberdrenge, hvis herrefolksmentalitet skaber utryghed”. Men det måtte vi ikke.”
Kunne I ikke bare have sendt en reporter derud?
”Jo. Men det relevante er, at det er et debatindlæg. Vi kunne have lavet det samme greb som ’Detektor’, men det, Pia Kjærsgaard skriver, er stadig holdningsmæssige udsagn frem for faktuelle oplysninger.”
Pia Kjærsgaard er et af de mest magtfulde mennesker i Danmark. Er der ikke mange læsere, der stoler på hende og tror, at når hun skriver de her ting, så er de faktuelt rigtige?
”Jeg kan kun stå inde for, hvordan vi har opfattet det. Vi har opfattet det som retoriske virkemidler. Jeg læser det, som om hun er gået en tur eller to på Fisketorvet, og så benytter hun generaliseringen som et greb til at beskrive sin oplevelse.”
Et medie er også i debatindlæg forpligtet til at kontrollere, om oplysningerne er korrekte. Skulle I have efterprøvet Pia Kjærsgaards påstande bedre?
”Nej. Der er oplysninger, man kan efterprøve, og hvor du til enhver tid kan finde et korrekt svar – som med kriminalitetsstatistikken i Danmarks Statistik og udgifterne ved indvandring. Men at hun føler utryghed og oplever herrefolksmentalitet er en personlig oplevelse.”
Så man kan ikke efterprøve, om det er til at se etniske danskere på Fisketorvet, og om man skal kunne arabisk for at tyde butiksfacaderne på Nørrebro?
”Det har ’Detektor’ prøvet at gøre. Så lander vi i en metodediskussion, hvor det bliver for udfordrende i forhold til, at det er åbenlyst retoriske greb. Hvornår skal man stille sig over på Fisketorvet og tjekke? Hvordan afgør man, om nogen er etnisk dansker eller ej? Og skal man rundt og lytte til alle tjenere for at høre, hvilket sprog de taler?”
”Formuleringerne er tilpas uldne til, at det er svært at opsætte en meningsfyldt metode til at efterprøve det.”
Hvis det er så tilpas uldent formuleret, at det er svært at efterprøve, skulle I så ikke have overvejet, om de påstande overhovedet skulle have været bragt?
”Det har vi brugt tid på at afveje. Debatindlægget har også været forbi chefredaktionen. Særligt formuleringen om araberdrenge med herrefolksmentalitet har vi diskuteret i bund.”
”Men vi har valgt at bringe debatindlægget, fordi vi mener, det vejer tungt, at en tidligere formand for Folketinget tager debatten et skridt længere ud i ekstremerne. Indlægget dokumenterer, hvordan Dansk Folkepartis holdning flytter sig på et meget vigtigt politikområde. Det et for væsentligt og vigtigt til at lægge det til side.”
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis ikke, så fortjener Mads Zacho Teglskov i stedet ros for at sidde igennem så tåkrummende et interview.
“DR Detektors medarbejdere er politisk motiverede”
(Dette skrevet af en DF’er)
Det er jo spændende nok med bots og algoritmer, men det er som om, den er blevet sat til at læse samtlige medie-tweets af Uwe Max og så har I ellers bare sat den i “comment first mode”.
Hvorefter andre venstreorienterede journalister så på klassisk maner angriber venstre inden om, ved at angribe Politiken for ikke at ændre noget som "autoriteten" Detektor påstår.