38 ud af 99 kilder stillede ikke op til et kritisk interview i DR’s faktatjekprogram ’Detektor’ sidste år. Det viser Journalistens gennemgang. Men det burde de måske have gjort. Det mener ekspert i krisekommunikation Lars Bo Kirk, der er direktør i kommunikationsbureauet Friday.
“Hvis man mener, man har rent mel i posen, så er det min holdning, at man skal stille op og møde kritikken. At gå i flyverskjul, fordi man ikke tør eller ikke kan lide formatet, det taber man på,” siger Lars Bo Kirk.
“Det går ud over din troværdighed, når du ikke har kommentarer til en væsentlig og velresearchet kritik. Hvis ikke du stiller op, har du tabt på forhånd, fordi det ser ud, som om du skjuler noget.”
Flemming Platz, der er partner i kommunikationsbureauet Niveau og tidligere redaktør på DR-programmet ’Kontant’, mener også, det kan være en dårlig taktik at sige nej.
“Jeg ville langt hen ad vejen sige, at man skal stille op, hvis man kan se sig selv i den historie, der er lavet. Hvis der er et gran af sandhed i kritikken. Men jeg mener ikke, man skal gå i studiet, hvis man ikke er parat til at anerkende kritikken,” siger han.
Du risikerer at blive slagtet
Flemming Platz vurderer, at et program som ’Detektor’ i så høj grad forsøger at få sat kilderne i kritisk lys, at det kan blive til et selvmål at stille op, hvis du ikke anerkender kritikken.
“De her programmer er en skriftebænk. Det er meningen, at du skal komme og sige undskyld, og er du ikke parat til det, så bliver du slagtet for åben skærm. Hvis du ikke vil det, har du ikke noget at vinde, og så kan du kun gøre skaden større,” siger han.
Lars Bo Kirk mener også, at du kan tabe på at stille op, hvis du slet ikke spiller med på kritikken i interviewet.
“Ethvert kritisk interview er en arena, hvor der bliver udfærdiget et lille slag. Journalisten stiller kritiske spørgsmål og foreholder fakta, og kan du ikke svare ordentligt på det, kommer du svækket ud,” siger han.
Men:
“Vi ved alle sammen, at sandheden har mange ansigter. Et af de mest berømte journalistiske citater er, at det handler om at finde den bedst opnåelige version af sandheden. Hvis man tror på sin sag og svarer på spørgsmålene, så mener jeg, du vinder på at stå på mål for kritikken,” siger han.
Mailsvar kan være fornuftigt
Der er tidspunkter, hvor det kan være en god idé at sige nej tak til et kritisk interview, mener Flemming Platz.
“Hvis man ved, at man går ind til en slagtning, så er det ikke godt at stille op. Det er sund fornuft. Jeg har som redaktør for ’Kontant’ også set mange direktører og politikere gå ind og tabe det hele på gulvet ved at starte et skænderi med studieværten,” siger han.
Det er her, han i sin vurdering er uenig med Lars Bo Kirk.
“Jeg tror ikke, du altid har tabt på forhånd, hvis du ikke stiller op – det er derfor, der er så mange, der sender mailsvar. Skaden ved at stille op i et langt interview, hvor du bliver hudflettet, er meget større end ved en kort forklaring på mail,” siger Flemming Platz.
Lars Bo Kirk mener, det kan være strategisk fornuftigt at overveje et mailsvar.
“Hvis du ikke kan uddybe mere, eller hvis du sidder i en politisk forhandling, der gør, at du er bundet i, hvad du kan svare, så er det godt med en mail. Du kan sende en mail, der siger, at det her er vores statement, og det må journalister respektere,” siger han.
Men:
“Det er en dårlig plan, hvis du sender det, fordi du ikke tør stå ved det, du mener. Hvis du er politiker, er en del af opgaven også, at du i den offentlige debat nogle gange taber nogle mennesker, men vinder nogle andre,” siger Lars Bo Kirk.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mobilstråling - Sådan skabes ”Fake News” med Detektor og Mandag Morgen som medskribenter
Dato: 22. feb. 2019
Skrevet af:
Vibeke Frøkjær Jensen, Cand. Med. Vet., Ph.D, forsker og videnskabelig rådgiver, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
Henrik Eiriksson, It-specialist og Researcher, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
Thomas Graversen, Cand. Polyt. Elektronik Ingeniør med speciale i digital signalbehandling, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
Pernille Schriver, Cand. Scient. Biolog og Miljøvejleder, Formidlingskoordinator i EHS Foreningen
Internationalt paradoks
Debatten om sundhedsskader ved stråling fra trådløs teknologi har forløbet igennem mange år. Paradokset er dog, at på den ene side advarer internationale organer, Europarådet og Det Europæiske Miljøagentur, om sundhedsrisici. På den anden side forholder myndigheder sig udelukkende til grænseværdier, der ignorerer langtidseffekterne, og kun anerkender akut opvarmning af væv som følge af intens bestråling.
Kræftfremkaldende Et amerikansk forskningsstudie, NTP-studiet, viser, at der sker alvorlige skader på celleniveau ved strålingsniveauer under de nuværende grænseværdier. Studiet forløb over 10 år og kostede over 100 mio. kr. Mere end 30 forskere deltog, og resultaterne er gennemgået af et panel af eksterne forskere. Resultaterne viste direkte sammenhæng mellem mobilstråling fra 2G og 3G og udvikling af kræft, DNA-skader, lav fødselsvægt og forstadier til kræft hos forsøgsdyrene. NTP-studiet slår fast, at gældende grænseværdier er forældede og ikke beskytter imod alvorlige langtidseffekter af f.eks. mobilbrug.
Mandag Morgens faktatjek er katastrofalt Sundhedsmagasinet Naturli´ skrev i november en artikel om NTP-studiet, hvilket efterfølgende har udløst en dominoeffekt af flere ”faktatjek” i medierne. Mandag Morgen udgav et d. 19. nov., hvor de konkluderer, at Naturli´s artikel er direkte falsk. Mandag Morgens faktatjek er ikke mindre end katastrofalt med flere forkerte påstande. Mandag Morgen skriver bl.a., at studiet slet ikke konkluderer, at mobiltelefoner giver kræft. I NTP-rapporten står der, at der er tydelige beviser for at 2G og 3G signaler er kræftfremkaldende. Ligeledes citeres Sundhedsstyrelsens konsulent Professor Christoffer Johansen for, at dyrestudier ikke kan overføres til mennesker, og de menneskestudier, der findes, peger i en anden retning. Faktum er, at et hav af studier viser, at stråling fra trådløs teknologi giver DNA-skader og er kræftfremkaldende - også hos mennesket!
Detektors faktatjek er manipulerende Tankevækkende, at Detektor ligeledes udgiver et faktatjek af Naturli´s artikel samme dag d. 19. nov. I deres overskrift skriver de: ”Mobiltelefoner giver kræft - Men det passer ikke, siger en af forskerne bag studiet”. Men forskerne bag NTP-studiet er jo netop blevet enige om at konkludere, at der er bevis for, at forsøgsdyr udsat for 2G og 3G udviklede kræft. Detektors ordvalg er tegn på manipulation og modsiger konklusionen fra NTP-studiet. Detektor angiver, at ernæringsekspert Morten Elsøe, samt før omtalte Christoffer Johansen er kilder til deres vildledende faktatjek. Morten Elsøe har på egen facebookside stemplet Naturli´s artikel som ”Bullshit” med argumenter, der er direkte forkerte. Tankevækkende at Detektor vælger en ernæringsekspert som en af kilderne!
”Fake News er som forurening” - skriver ”Mandag Morgen” d. 21. nov. i forbindelse med, at de fejrer sig selv som værende ”Bekæmper af Fake News” på deres egen 1 års fødselsdag. Det mest paradoksale er dog det, som Mandag Morgen videre skriver: ”Fake News er som en slags forurening af vores informationsmiljø og af den demokratiske debat. Men hvad kan vi gøre ved det? Det spørgsmål vil blive endevendt på den store konference, som Mandag Morgen arrangerer i samarbejde med Udenrigsministeriet og den amerikanske ambassade d. 30. nov. 2018.” Tankevækkende! ”Tillykke med fødselsdagen, Mandag Morgen, og hermed udnævnes I til at modtage 1. pladsen i selv at skabe Fake News i ledtog med Detektor”
Ministeriet for Sandhed Når man læser Mandag Morgens og DR Detektors faktatjek af NTP-studiet, tvinges tankerne uvilkårligt hen på Orwells ”Ministeriet for Sandhed” fra bogen 1984. I bogen arbejder hovedpersonen Winston i ”Ministeriet for Sandhed” med at sortere upassende hændelser, fakta og viden fra, og smide det i én ud af mange sprækker i Sandhedsministeriets vægge, de såkaldte Erindringshuller. Derved forsvinder viden for altid. Mon Mandag Morgen og Detektor er blevet vor tids ”Winston”, som er ansat til at fordreje fakta og smide upassende viden i Erindringshuller?
Det generelle problem, jeg eksemplificerer, er, at man "faktiserer", "faktaficerer" eller "faktagør" ekspertkilders vurderinger. Ja, hvad det skal kaldes.
Der er et skarpt journalistisk skel mellem vurderinger på den ene side - og fakta, som er rent verificerbare data. Det skel udviskes i genren, man kalder for faktatjek, og det er voldsomt problematisk og skader journalistikkens anseelse.
I 2018 har danske faktatjekkere systematisk plejet den udbredte opfattelse, at ikke-ioniserende stråling ikke er årsag til helbredsproblemer på det niveau, vi anvender til kommunikation til hverdag.
Kort sagt: At mobiltelefoni ikke kan gøre os syge.
Som ensidigt belæg anvender man Christoffer Johansen, der af danske medier er regnet som en førende ekspert.
I verdensmiljøet af topforskere ved anerkendte vidensinstitutioner er der ikke den opbakning til hans konsekvente afvisning af bekymringen, som retfærdiggør han enerådende ekspertstatus. Den er stærkt problematisk.
Hans eget forskningsbidrag er begrænset og sønderkritiseret. Hans status som kontroversiel adskiller sig mest fra Lomborg ved, at han har publiceret utroligt lidt om emnet. Til gengæld har det været delfinansieret af Danmarks to største teleselskaber. Han er honorær konsulent for elsektoren.
Der er vægtig og væsentlig videnskabelig opbakning til opfattelsen af, at det 19-årige amerikanske dyreforsøg i det amerikanske sundhedsministeriums regi (Det Nationale Toksikologiske Program 1999-2018) indikerer en ikke ubetydelig kræftrisiko for mennesker og at studiet var designet til at kunne vise det.
De internationale, videnskabelige storappeller The EMF Scientists Appeal og 5G-Appellen er begge underskrevet af knap 250 forskere fra det meste af verden. Blandt dem finder man forskningsledere fra verdens hidtil dyreste projekter. Topforskere, som EU og USA har betroet millioner til forskning på området.
Detektor bruger systemets betalte mand til at affeje det hele.
Der er vægtig og videnskabelig opbakning til opfattelsen af, at ikke-ioniserende stråling på hverdagsniveau er årsag til skadelige, fysiologiske effekter. På tværs af flere anerkendte vidensinstitutioner er der opbakning til etablering af biomarkører for det stadig mere udbredte stråleskadesyndrom.
Bare ikke i Danmark, hvor videnskapaciteten er nærmest ikke-eksisterende.
Her bruger Detektor systemets betalte mand til at affeje det.
Detektor lader psykiater Per Fink slå fast, at stråleskadesyndromet EHS er en såkaldt funktionel lidelse. Begrebet betyder, at patienten har et symptomkompleks, som ikke kan forklares fysisk, men på flere diagnoseområder som EHS og træthedssyndromet ME er Per Fink voldsomt kritiseret. Han har ikke videnskabelig konsensus omkring sig, og Detektor bringer en ren systemsandhed.
Tjek Det har behandlet en klage af undertegnede, hvor jeg påpegede ekspertkildernes sort-på-hvidt-dokumenterede interessekonflikter. Foruden min klage over, at der er slagside til de anvendte eksperter bestridte synspunkter.
Tjek Det svarede:
“Eventuelle spekulationer om (udokumenterede) interessekonflikter skal vi ikke forholde os til, når der ikke foreligger ‘officiel’ stillingtagen dertil. Vi henholder os alene til, at begge er udpeget som faglige kapaciteter på området.”
Hvilket var et svar i strid med fakta.
Og sandhedsværdien af ekspertkilders udsagn hviler netop på kildekritik; at journalisten har foretaget en selvstændig, kritisk kildevurdering af bl.a. tendenser og interesser og om udsagnene har konsensus om sig. Det gider man ikke på Tjekdet. Der skal man blot være udpeget som en faglig kapacitet.
Det fremgår ikke af svaret, hvad udpegning i grunden indebærer.
Både DR og Mandag Morgen kan dække sig bag, at deres sager vil holde i både ret og i pressenævn, men det kan journalistisk etik ikke. Slet ikke når jeg hver dag ser børnehjerner på 8 år i direkte hovedkontakt med mobiltelefoner.
Bekymringen over hverdagens trådløskommunikation er stærkt nok dokumenteret med referencer for verdens førende medicintidsskrift, The Lancet (5).
Hvad der til syvende og sidst er nøjagtigt op og ned, er som andre videnskabelige spørgsmål behæftet med usikkerhed, men der er ingen saglig begrundelse for at affeje bl.a. appelunderskriverne og de videnskabsfolk, som publicerer i højt respekterede tidsskrifter og de forskningsledere som EU og den amerikanske regering én gang har betroet millioner til forskning.
Så hvorfor dækker danske medier emnet med kikkerten nonchalanat for det blinde øje?
1. https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-er-straaleoverfoelsomhed-en-anerkendt-sygdom
2. https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-giver-mobiltelefoner-kraeft
3. https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/straaling-fra-mobiltelefoner-giver
4. https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/er-din-nye-elmaaler-en-spion-livsfarlig-og-tyvens-forlaengede-arm?fbclid=IwAR22_KQUoM8_6arKMa66dAs4uoqdaBhxDnNG06DtUVJ38BluHyCh0vJ8tao
5. https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(18)30221-3/fulltext
Kære David
Tak for bidrag i debatten. Det kunne være dejligt, hvis du var lidt mere konkret. Er det muligt?
Mvh
Detektor undersøger ikke, om deres eksperter kan bestrides, og deres kildekritik har i tilfælde været under lavmålet. At udsendelsens indhold så markedsføres som en dåse dobbelt koncentrat af sandhed, gør Detektor til en decideret trussel mod journalistikken anseelse.
Hans firma gik i øvrigt konkurs bagefter som en direkte følge af det.
Flere