Lørdag aften vandt Ekstra Bladets politiske reporter Per Mathiessen aktualitetsprisen, da Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) uddelte sine årlige priser.

Per Mathiessen fik prisen for sine mange og vedholdende artikler om misbrug med EU-midler i Dansk Folkeparti gennem fondene Meld og Feld, som blev administreret af DF’s europaparlamentariker Morten Messerschmidt.    

Historierne førte til, at EU's antisvindel-enhed gik ind i sagen, og at DF efterfølgende ad flere omgange valgte at betale et større millionbeløb tilbage til EU-kassen.

Per Mathiessen opfordrer nu andre medier og journalister til at se mere på brugen af EU-midler i en dansk kontekst.

”Man kan jo se, at mange andre lande har tilsvarende historier om misbrug af EU-midler. Jeg tror, at der er masser af historier om misbrug af EU-midler. Men det er meget tungt at afdække, fordi der ikke er aktindsigt i de forskellige organisationer, eller hvad de har brugt pengene på,” siger Per Mathiessen til Journalisten.

Metodisk opfindsomhed

For nylig kunne Journalisten også fortælle, at 29 journalister har lagt sag an mod Europa-Parlamentet for ikke at offentliggøre, hvad politikerne bruger de såkaldte ”blyantspenge” på.

Uden aktindsigt i EU-systemet har det krævet kreative metoder for Per Mathiessen at afdække fondenes brug af midler.

”Han har udvist stor metodisk opfindsomhed, og hans vedholdenhed kan kun imponere,” hed det blandt andet i juryens begrundelse.

Per Mathiessen fortæller blandt andet, at han fik et gennembrud, da han tiltuskede sig adgang til et lokale med centrale dokumenter hos en EU-myndighed i Luxembourg. Før det hyrede han også nogle freelance-researchere til at møde fysisk op hos en politimyndighed i Paris for at få udleveret basale dokumenter om medlemmerne af ledelsen i fondene.

Det begyndte med påstand mod påstand

FUJ’s aktualitetspris går til en eller flere journalister, ”der har bedrevet undersøgende journalistik i dækningen af en aktuel fælleshistorie i konkurrence med andre medier”.

Fælleshistorien stammer helt tilbage fra efteråret 2015. DF’s europaparlamentariker Rikke Karlsson meldte sig ud af partiet og smækkede med døren i protest, fordi hun beskyldte Morten Messerschmidt for at skjule over for hende, hvordan fondene brugte sine penge. 

”I første fase af Meld-sagen var det meget påstand mod påstand. Men især historien om Rikke Karlsson, der følte sig presset til at skrive under på blanke papirer, var opsigtsvækkende. For mig at se var der kun to muligheder. Enten lyver hun, eller også er der noget helt galt med de fonde,” siger Per Mathiessen.   

Derfor besluttede han sig for at se nærmere på fondenes regnskaber. Men det var i første omgang et problem overhovedet at finde ud af, hvem der sad i bestyrelserne.

”Det var min egen undren. Der var ikke nogen, der tippede mig om Meld og Feld. Jeg vidste ikke, at Søren Espersen, Jørn Dorhmann og Rikke Karlsson sad i bestyrelserne uden at vide det. Jeg ledte sådan set efter noget andet,” siger Per Mathiessen.

Besøg på politikontor i Paris gav pote

Der er ikke aktindsigt i fondenes korrespondance med Europa-Parlamentet, men Per Mathiessen fik senere aktindsigt i ledelsesdokumenterne hos en lokal politimyndighed i Paris, da han fandt ud af, at fondene juridisk set var registreret som placeret i Frankrig.

”Vi hyrede to freelanceresearchere til uafhængigt af hinanden at tage fysisk hen på kontoret med nogle konkrete anmodninger og spørgsmål. Vi fik efter mange uger nogle dokumenter, der viste, hvem der sad i bestyrelserne hvornår. Og på den måde kunne jeg afdække, at der sad stråmænd i bestyrelserne, som ikke selv anede, at de sad i de bestyrelser,” siger Per Mathiessen.   

I foråret 2016 kom der hård revisorkritik af fondenes regnskaber. Men revisorerne kan ikke se, om der er fusket med mødeaktiviteterne. Det beslutter Per Mathiessen sig for at se nærmere på.

”Jeg talte på et tidspunkt med en kilde, som fortalte mig, at hvis man vil snyde, så er det ingen sag at gøre det. Hvis man var toppolitiker i Meld, så kunne man i princippet holde en stor fødselsdagsfest på et hotel, men i praksis få det dækket som en EU-konference af de her fonde,” siger Per Mathiessen.

Derfor besluttede han sig for at lede efter noget af det bilagsmateriale, som revisionen havde fået forelagt, så han kunne efterprøve de mødeaktiviteter, som havde fået støtte.

Fik tiltusket sig adgang til dokumenter

Efter afslag på aktindsigt hos EU-myndigheder i dokumenter om aktiviteterne i Meld og Feld fik han et gennembrud på alternativ vis.

”Jeg fik tiltusket mig et kvarters adgang til nogle dokumenter hos en EU-myndighed i Luxembourg. Jeg måtte ikke affotografere dokumenterne, og jeg kunne heller ikke skrive dem af. Men jeg så bl.a. et bilag med en Meld-konference på Hotel Koldingfjord i august i 2014, hvor alle folketingsmedlemmer fra DF var skrevet på som deltagere,” siger Per Mathiessen.

”Jeg var ret sikker på, at der var tale om partiets ordinære sommergruppemøde, og jeg googlede det med det samme, mens jeg var i lokalet. Og den var god nok. Jeg vidste nu, at jeg havde en spændende historie, hvis jeg kunne dokumentere, at de havde fået EU-støtte til det. De dokumenter fik jeg fat på en måneds tid senere, men jeg kan ikke komme ind på hvordan,” siger han.

Dermed var der givet EU-støtte til et arrangement i et nationalt parti i strid med reglerne og under dække af, at det var et arrangement i Meld-fonden, som både DR og Ekstra Bladet kunne afsløre.

Tidligere havde Europa-Parlamentet også krævet, at DF betalte penge tilbage for en række andre rene kampagnearrangementer, som Ekstra Bladet kunne fortælle havde fået EU-støtte.

Det drejede sig blandt andet om en bådtur forud for kommunalvalget i 2013, en video, der opfordrer til at stemme nej ved afstemningen om retsforbeholdet, og en kampagne forud for folketingsvalget med billeder af Messerschmidt og hans partiformand Kristian Thulesen Dahl.

DR sendte en raket i røven på historien

I efteråret 2016 går DR også selvstændigt ind i sagen. Det giver konkurrence til Ekstra Bladet og Per Mathiessen.

”I begyndelsen var jeg irriteret, da jeg kunne se, at DR også havde fået mange af de dokumenter, som jeg selv havde fået gravet frem. Og som journalister kan vi jo se de samme historier i materialet. Men da først historien kørte, så jeg det som en stor fordel, at DR var med,” siger Per Mathiessen og tilføjer:

”Når BT og EB slår en historie stort op, så er der ofte en vis berøringsangst fra andre medier over for historien. Det er helt fair, for man skal helst selv efterprøve historierne. Men da DR også kom med, var det som at sende en raket i røven på den historie. Den fik kæmpe gennemslagskraft, når DR var med.”

Vigtigt at kunne forfølge sager af egen drift

Per Mathiessen er ikke en del af en graverredaktion, som er undtaget fra den daglige dækning. Han arbejder på Ekstra Bladets Christiansborg-redaktion, hvor han i cirka halvdelen af sine vagter skal levere til nettet og morgendagens avis.

”I en tid, hvor flere og flere journalister bliver bundet til computeren med faste vagtplaner og faste leverancer, så er det vigtigt, at journalister fortsat får lov til at forfølge sager, som vi selv synes er vigtige. Også selvom man ikke kan give nogen garanti til kolleger eller redaktører om, at der kommer noget ud af det. Kan man det, så er der jo ikke noget undersøgende i det,” siger Per Mathiessen.