Det vil være et stort tilbageskridt for danske journalisters mulighed for at afsløre snyd og svindel i erhvervslivet, hvis nyt forslag om adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomheds Register (CVR) bliver vedtaget.

Det mener formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik og graverchef på Politiken, John Hansen.

”Jeg bruger selv CVR utroligt meget til at se, hvordan tingene hænger sammen. Du kan for eksempel se, om ejeren af en virksomhed bor i Danmark, Sverige, Storbritannien eller på Cayman Islands. Det vil være et væsentligt handicap, hvis man fjerner adressen,” forklarer han.

Ifølge lovforslaget fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal det være nemmere for erhvervsdrivende at få adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). I dag kan alle og enhver gratis søge i CVR-registeret, hvor man kan se hjemadressen på for eksempel direktøren, stifteren og medlemmerne af bestyrelsen.

Kritik fra DJ
Ifølge forslaget skal adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) automatisk føre til hemmelig adresse i CVR. Det skriver Business.dk

Dansk Journalistforbund tager afstand fra forslaget, fordi loven også kommer til at ramme journalister, forklarer næstformand Tine Johansen.

”Vi har talt med medlemmer, der laver graverjournalistik, og de fortæller, at det bliver et benspænd for dem,” har Tine Johansen fortalt Journalisten.

Kan afsløre stråmænd

For graverjournalister er en af de vigtigste oplysninger i researchfasen, hvem der står bag et selskab, forklarer John Hansen.

”Og der er adressen en vigtig oplysning.”

Adressen kan også være interessant, hvis en person med en masse værdier for eksempel holder til på en beskeden bopæl.

”Så er han måske i virkeligheden stråmand,” siger John Hansen.

Adresser viser sammenhænge

Leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business, Simon Bendtsen, fortæller, at den automatiske adressebeskyttelse vil gøre det mere tidskrævende for Berlingske Business at afsløre for eksempel skuffeselskaber. I år har adresserne i CVR eksempelvis været en stor hjælp i Berlingske Business’ serie om den københavnske restaurationsbranche og skuffeselskaber med tråde til Østeuropa.

”Adresserne betød helt konkret, at vi kunne se sammenhæng mellem de forskellige navne og adresserne. Vi kan mappe dem ved at se, hvordan de var forbundet i registrene,” siger han.

Helt lavpraktisk kan journalisterne desuden tage ud og besøge adresserne.

”Adressen er vigtig, når man fysisk skal opsøge selskaberne, hvilket vi ofte gør, fordi man ikke kan få fat i dem på andre måder,” forklarer Simon Bendtsen.

Viste sammenfald i artikler om Hviids Vinstue

Berlingske Business har blandt andet brugt adresser i CVR til at afdække de uigennemskuelige økonomiske forhold i den nu lukkede Cafe Sommersko.
Da Berlingske Business tidligere i år skrev om striden mellem en ejendomsinvestor og det Københavnske værtshus Hviids Vinstue, viste CVR-adresser, at kilder, der oplyste, at de ikke var forbundet med hinanden, faktisk havde adresse på samme advokatkontor.

”Vi kunne ikke skrive, at de talte usandt, men vi kunne skrive, at deres selskaber er registreret det samme sted,” siger Simon Bendtsen.

Simon Bendtsen tilføjer, at man ikke kan sige, at historierne ikke var blevet skrevet, hvis adresserne havde været hemmelige.

”Men det er med til at tegne et billede af nogle sammenhænge i mulige problemselskaber.”

Omfatter 18.000 personer

Der er i dag 100.000 personer, der har beskyttet adresse i personregisteret. Af disse optræder ifølge bemærkningerne til lovforslaget cirka 18.000 i virksomhedsregisteret, som med det nye lovforslag dermed vil kunne få overført beskyttelsen, skriver Business.dk.

Det er allerede i dag muligt at søge om at få sin adresse fjernet fra registret. I dag har omkring 140 personer skjult adresse i CVR-registeret.