search

Hvorfor flegner folk over journalister på corona-pressemøderne?

”Det blev simpelthen en børnehave at høre på,” siger Nanna Mathiasen, en af de mange danskere, der ikke er imponeret over journalisterne på corona-pressemøderne. De giver et kig ind i maskinrummet på den journalistiske proces, og det er ikke altid kønt

”Snup en tudekiks og hæv niveauet lidt.”

Sådan lød en af kommentarerne, da Journalisten i april skrev, at Dansk Journalistforbund og Folketingets Presseloge havde sendt en officiel klage til statsminister Mette Frederiksen over den manglende mulighed for at stille opfølgende spørgsmål på regeringens pressemøder om coronakrisen.

Men at dømme ud fra kommentarfelterne under artiklen og på Facebook var det langtfra en folkesag. Kommentarfelterne flød over med vrede og vantro mod pressen, der blev beskyldt for at spilde alles tid med ”dumme”, ”tåkrummende” og ”direkte åndssvage” spørgsmål.

Og det er ikke det eneste sted, hvor corona-pressen har mødt kritik. Som Journalisten beskriver i dag, har flere mediekritiske facebookopslag fået massiv medvind på sociale medier under coronakrisen. Et af dem er skrevet af journalist Claus Jessen og har fået over 2.000 likes og delinger.

”Jeg kan godt forstå, hvis folk nogle gange tænker, at journaliststanden er tung i hovedet,” siger han om pressemøderne i artiklen.

Nanna Mathiasen, en 34-årig mor til fire fra Silkeborg, er enig. Efter et pressemøde 23. marts fik hun nok af pressen og skrev et kritisk facebookopslag, der i dag er delt 53.000 gange.

”Det blev simpelthen en børnehave at høre på. Selvfølgelig skal journalister være kritiske. De skal bare være det over for sagens kerne og ikke de der petitessefejl,” mener Nanna Mathiasen.

Minder om GGGI-sagen

Reaktionerne minder om kritikken af journalisterne på Danmarks-historiens nok længste pressemøde, hvor Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen i 2013 skulle forsvare sine rejseudgifter som formand for sammenslutningen GGGI.

Lars Løkke Rasmussen havde en skidt sag. Alligevel endte journalisterne med at tage sig dårligst ud.

”Gammeldags pressemøder var en arbejdsproces,” skrev mediekommentator Lasse Jensen dengang i en kommentar i Information. Men nu foregik researchen for rullende kamera.

”Jo længere det trak ud, des mere blev journalisterne oplevet som smålige, uforberedte og moraliserende. Det fremgik tydeligt af indlæggene på de sociale medier under og efter pressemødet,” skrev Lasse Jensen.

Seerne fik ondt af Lars Løkke Rasmussen, og journalisterne fremstod ifølge Journalistens daværende redaktør, Øjvind Hesselager, ”som aggressive og smålige”.

Giver indsigt i processen

Og seere har der været mange af til corona-pressemøderne. Ifølge DR’s Medieforskning så 2,1 million tv-seere for eksempel med på DR og TV 2, da Mette Frederiksen 11. marts annoncerede nedlukning af landet.

Den store bevågenhed kan ifølge Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, være med til at forklare, hvorfor reaktionerne virker så massive og voldsomme.

”Jeg tror, at det, der sker, er, at man som borger pludselig får indsigt i den journalistiske arbejdsproces. Som jo er, at man spørger. Og spørger igen. Og spørger opfølgende. Indtil man kommer nærmere og nærmere et præcist svar. Og det har formen på pressemøderne lidt kortsluttet muligheden for,” siger han.

Samme analyse lyder fra Morten Skovsgaard, professor mso ved SDU’s Center for Journalistik.

”Journalisterne kan komme til at stå i et lidt skidt lys på pressemøderne, når de bliver ved med at bore i kritiske vinkler. Men det er jo ikke nødvendigvis en meget kritisk artikel, der kommer ud af det. På den måde bliver pressemøderne et meget direkte kig ind i maskinrummet på journalisternes spørgsmål,” siger han.

I journalistik og pølseproduktion …

Sammen med adjunkt Lene Heiselberg har Morten Skovsgaard for nylig spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, om journalisterne har været for kritiske eller for ukritiske i dækningen af corona. Konklusionen er, at medierne ifølge danskerne holder den svære balance ganske godt.

”Vi har også spurgt til pressemøderne. Og der går balancen igen,” siger Morten Skovsgaard, der også har et bud på, hvorfor man alligevel ser så mange kritiske røster på de sociale medier:

”I den offentlige mediedebat er det tit de polariserede synspunkter, der kommer til orde. Dem, der ikke har et enten-eller-synspunkt, blander sig ikke i samme grad,” siger han.

Tom Jensen fra Berlingske tager da også de mange kritiske kommentarer på sociale medier med ophøjet ro.

”Man plejer vist at sige, at i politik og pølseproduktion skal man ikke have indsigt i processen, men nøjes med at se på resultatet. Det gælder måske også i journalistik,” siger Tom Jensen og tilføjer:

”Og det skal selvfølgelig forstås som en spøg, for jeg går ind for transparens. Men nogle gange tror jeg, det er vigtigt at fokusere på resultatet frem for processen.”

 

Kommentarer
5
Camilla Boje Fabricius Sommer Bjerre
04.05.20 10:18
”Man plejer vist at sige, at i politik og pølseproduktion skal man ikke have indsigt i processen, men nøjes med at se på resultatet. Det gælder måske også i journalistik,” siger Tom Jensen [...]

Som journalist er jeg ikke enig i den betragtning. Ja, nogle af journalisterne på pressemøderne har været kritiske på nogle helt åndssvage punkter, som ikke gav lys på det, det hele drejede sig om. (Blandt andet én eller anden fra Ekstra Bladet, mørkhåret dude, hvis navn jeg lykkelig har glemt.) Det hjælper ikke på situationen eller på at oplyse befolkningen, som må være job nummer 1 i disse tider.

MEN: Min holdning er, at det er SUPERVIGTIGT som læser/lytter/seer at være med i maskinrummet på det journalistiske arbejde. Der er så mange, der ikke forstår en valgt vinkel, eller hvorfor en artikel er relevant.

Derfor har jeg i mange år i forskellige fora - endda dette - forespurgt synlighed i processen, som kan laves ligesom en faktaboks.

Hvorfor har vi valgt at skrive denne artikel/lave dette indslag?
Hvorfor er det relevant?
Hvorfor har vi valgt disse kilder?
Hvorfor har vi stillet disse spørgsmål osv., osv.

Zetland og POV gør det delvist. De fortællet kort om præmissen for artiklen, som giver et kort og pædagogisk argument for, hvorfor man skal læse det, de har skrevet.

Jeg ved godt, at man bare skal lukke ørerne for det meste af det ligegyldige brok, der kommer på de sociale medier, og at der vil være brok uanset hvad man gør.

Men en del af vreden og brokket udspringer jo også at uvidenhed. Det er så tydeligt, at folk ikke kender de journalistiske principper... hvilket er klart nok. Vi andre har brugt mange år på at lære dem og kender selvfølgelig gamet.

Måske skal folk ikke holdes i hånden fra redaktionsmøde til tryk - men man kan sagtens udvide sine skrevne og fortalte faktabokse med indslagets eller artiklens præmisser og en forklaring på de valgte kilder mm. Det synes jeg, må være en lige så stor og vigtig opgave i vores journalistiske virke - i troværdighedens navn.
Fremhævet af Journalisten
jan frejlev
05.05.20 18:08
Pressemøder om væsentlige samfundsemne i krisetider får alt for ofte et kaotisk præg set fra et borgersynspunkt. Det fungerer ikke særlig oplysende mere at lade journalisterne råbe på opmærksomhed for at få lov til at stille spørgsmål til den, der holder pressemødet. Indimellem virker det nærmest manisk. Man kan blive bekymret over om alle journalister har det godt, når man lader sig gribe af konkurrencestemningen. Stemningen og stemmerne bliver alt for skinger og dramatisk, og stemningen af cirkus tager indimellem over, og forstyrrer det, som de fleste sikkert gerne vil opleve: at magten bliver stillet de presserende spørgsmål på befolkningens vegne. Konceptet pressemøde og konteksten for, hvordan de gennemføres skal måske omtænkes.
Fremhævet af Journalisten
Heidi Mathiesen
06.05.20 08:17
Er så træt af at man har så travlt med at man har travlt med at ændre det danske sprog , at man har travlt med at bruge andre fags Fagsprog , og at man helt glemmer at det vist nok er til orientering for "almenvellet, s orientering :
Fremhævet af Journalisten
Laurits Frandsen
06.05.20 09:16
Det er virkeligt tålrummende at høre (dumme?) journalister spørge om ting som: skulle vi have gjort noget andet, var det nødvendigt at lukke så meget ned, og alle de andre spørgsmål med åbentlyse ukendte svar. De spørgsmål kan stilles i situationer hvor man har erfaringer at trække på, der kan give grundlag for at træffe beslutninger. Med corona har vi ingen erfaringer, og så får alle de tåbelige spørgsmål journalisterne til at fremstå lige så uoplyste som en hvis hr. Paludan....
Fremhævet af Journalisten
Carsten Mortensen
08.05.20 17:15
Hvis alle andre tog kritik med lige så ophøjet ro som pressen, ville de blive hængt ud på forsiden som værende arrogante. Har til gode at opleve pressen tage kritik til sig og erkende muligheden for at ændre tilgang. Pas på kløften ikke graves dybere mellem befolkningen og pressen.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen