search

Løkke vandt første sæt over pressen

Sikker komposition, der først kørte journalisterne trætte, og derpå lod Løkke belære journalisterne, sikrede ham et forspring

Genial komposition. Sådan må Lars Løkke Rasmussens pressemøde søndag eftermiddag, hvor han skulle redegøre for sine rejseudgifter for GGGI, betegnes.

Løkke disponerede pressemødet i to halvdele, hvilket i vid udstrækning tog pusten ud af de kritiske reportere, symboliseret ved at Ask Rostrup og Henrik Qvortrup som den kritiske fortrop fra de mest slagkraftige medier, reelt blev parkeret de første to timer. Først skulle det handle om GGGI. Så om Løkke.

Som en tydeligt pirret Ask Rostrup sagde, da han endelig fik ordet i 2. halvleg, gik der ”en halv eftermiddag”, før han kunne stange sit spørgsmål ind. Da havde seerne for længst fået ondt af Løkke, og journalisterne fremstod – i deres naturlige kritiske position – som aggressive og smålige.

Og da Henrik Qvortrup for alvor skulle brillere, efter godt tre en halv times live transmission, klippede hans station TV2 News ganske enkelt tilbage til studiet, for at få udlagt teksten hjemme i studiet, mens man lod en nu helt lydløs ”Q” spørge videre i billedet i baggrunden. Det var måske Løkkes største sejr – Qvortrup pacificeret for åben skærm.

I første session handlede pressemødet kun om GGGI – og ikke om Lars Løkkes rolle som statsministerkandidat for Venstre. Og selv om det er i GGGI-regi, at Løkke har haft et himmelråbende højt rejseniveau, så har han jo ikke taget pengene af kassen. Tværtimod har han fulgt alle regler. Og de regler er netop i hans ledelsesperiode ved at blive lavet om. Og den danske regering har tilmed kort før pressemødet rost hans indsats som formand.

Og mens alt dette stod på, sad de to repræsentanter fra GGGI og nikkede. Lille Lars var absolut ikke alene.

Denne del af pressemødet tegnede et billede af en lille, smålobbyistisk interesseorganisation, drevet efter asiatiske regler for alt for fine fornemmelser, som under dansk lederskab – men næppe på grund af det – er ved at udvikle sig til en international organisation, hvor klaveret spiller lidt mere rent. Uden at vi i øvrigt reelt aner, hvad den bedriver.

Dermed afslørede første del af et godt tre timer langt pressemøde kun én åben flanke i Venstre-formandens troværdighed – og den blev ikke boret ud af journalisterne. Løkke serverede den selv, for det var han nødt til:

Løkke påstod, at det hele tiden havde været hans intention at betale for datterens flybillet. Men hverken de fremmødte GGGI-repræsentanter eller Løkke selv kunne dokumentere, at Løkke eller Venstre nogensinde havde fremsat det ønske.

Omvendt var det ikke et stik, som pressen kunne tage rent hjem: Mange vil have forståelse for, at Løkke, der oprindeligt havde haft planer om at rejse i USA med sin datter, i stedet tog hende med til et hastemøde i GGGI og lod organisationen betale en billet på økonomiklasse, så hun kunne sidde i ”gråvejr” – Løkkes ordvalg – og vente på hotellet, indtil faderens møder var slut. Meget smuk komposition, der vil sikre Løkke stor sympati, selv om det var ren efterrationalisering.

Da vi kom til anden halvleg, hvor Løkkes position som statsmand skulle udfordres af journalisterne, havde trætheden efter to timer allerede indfundet sig. Facebook og Twitter svømmede over med vurderinger – ikke mindst fra Venstre-flokken – af, at nu måtte det hele da snart få en ende.

Og Løkke brillerede næsten ved i detaljer at belære pressen om, at han ikke havde høstet personlig vinding på rejsearrangementerne. Han måtte nærmest pædagogisk forklare, hvordan en skatteligning foretages her til lands. Og han kunne kækt replicere, at han altså ikke var nær så kreativ i sin skattetænkning, som journalisterne selv fremstod.

Alt i alt: Løkke valgte den helt rigtige strategi. Han understregede, at der var masser af tid til alle spørgerne. Han roste sågar Ekstra Bladet for at have boret sagen ud, så alle fejl og misforståelser nu kunne blive rettet, han beklagede og undskyldte – og han brugte lige til kanten og meget emotionelt sin datter, som han sågar oplyste navnet på, som en del af sin barriere mod pressen:
Desto mere urimeligt hele arrangementet med datterens rejse forekom, desto bedre en far blev Løkke. Og mon ikke faderfiguren betyder mest for både bagland og vælgere?

Samlet tabte pressen på selve dagen terræn i forhold til oplægget.

Dog: Det var kun førte sæt. Spørgsmålet er, hvad pressen graver frem i de kommende dage. Fem minutter før pressemødet gik i gang, fik journalisterne udleveret 206 sider med bilag fra Løkkes rejser. Dem nåede de selvklart ikke at kulegrave på pressemødet. Måske havde det været klogest, at de var gået hjem, havde læst bilagene – og derpå spurgt Løkke.

Men da var han jo – trods alt – gået hjem. Spørgsmålet er, om han stiller op igen. Han kan jo med rette sige: I fik tre en halv time. Hvad vil I nu?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen