search

Drabschefen fik nok af blod og døde mennesker – nu er han kriminalreporter

Efter en lang karriere i politiet har 65-årige Bent Thuesen fået job som kriminalreporter. Det har givet ham større forståelse for journalisternes frække og dumme spørgsmål

I næsten 40 år var Bent Thuesen ansat i politiet som blandt andet drabschef, men nu har han afleveret politiskiltet og skiftet det ud med et job som journalist.

Politi-Bent er blevet til journalist-Bent, der arbejder som freelance kriminalreporter og kommentator på netmediet Newsbreak med redaktion i Grindsted. Her dækker han blandt andet politiets og domstolenes arbejde.

”Jeg får en spændende indsigt i journalisternes verden. Det er sjovt at prøve noget nyt. Det giver mig ny energi,” siger Bent Thuesen.

I sidste uge var han for eksempel i retten for at dække en sag om uagtsomt manddrab i forbindelse med et færdselsuheld.

Bent Thuesen var 2008-2017 drabschef i Syd- og Sønderjylland og dermed leder af en række spektakulære drabssager i de år. Det var et arbejde, der havde stor indflydelse på privatlivet.

”Der var mange telefonopringninger om natten, i weekenden, og ved flere familiefester har jeg stået udenfor og talt i telefon,” siger han.

Det var et fantastisk spændende job med mange udfordringer, siger han. Men de mange voldsomme sager sled på psyken, selv for en erfaren politimand.
Den værste sag, han husker, var en far, der i 2016 dræbte sin ekskone og to børn og lagde dem i en fryser, før han stak af.  Til sidst måtte Bent Thuesen erkende, at gnisten ikke var den samme som før.

”Jeg tænkte, at nu havde jeg set tilstrækkeligt med blod og døde mennesker og ikke mindst kvinder og børn, der var tæsket og seksuelt misbrugt af værste slags. Jeg behøver ikke opleve mere af det,” forklarer han.

Men slipper du for det som kriminalreporter?

”Som politi får du en indsigt i en lille bid af det enkelte menneskes liv kombineret med en dybdegående beskrivelse af, hvad pågældende har været udsat for – det gør du ikke helt som journalist – da er det historien, der tæller,” forklarer han.

Journalister har ikke den højeste troværdighed

I en periode arbejdede han som leder i en kommune, før chefredaktør på Newsbreak Claus Jessen henvendte sig og spurgte Bent Thuesen, om han havde lyst til at skifte til den anden side af bordet og blive krim-reporter.

Han begyndte i jobbet i december 2020 på betingelse af, at han ikke blev bragt i situationer, hvor hans tavshedspligt fra tiden i politiet blev kompromitteret.

I dag er der stadig mennesker, som ikke helt forstår, hvorfor han tog springet.

”Journalister har jo ikke altid den højeste troværdighed,” siger han.

Han forklarer, at hans egne oplevelser med journalister som politimand er blandede. Han mødte mange ordentlige og gode journalister, men der var også nogle, der brød hans tillid og løb fra en aftale.

”Nogle journalister har taget røven på mig, og dem fortalte jeg, at de ikke behøvede at ringe til mig igen,” siger han.

Dengang kunne han godt blive irriteret over uforberedte journalister, der spurgte i øst og vest. I dag ser han lidt anderledes på det.

”Jeg har fået en bedre forståelse for, at man som reporter nogle gange starter på bar bund, og derfor er der mange oplysninger, man har behov for at få,” siger han og tilføjer:

”Som journalist skal man bare huske på at forklare, hvor man selv står.”

Frække spørgsmål

Han har også større forståelse for værdien af at stille frække og skarpe spørgsmål.

”Hvis man ikke går lidt skarpt til det, er der jo ikke nogen, der gider læse det. Derfor er det en god idé at stille de skarpe spørgsmål, selv om nogle måske kan blive forargede over det,” siger Bent Thuesen.

Men det har overrasket ham, at det er så besværligt at komme igennem til myndighederne.

”Det har virkelig været en øjenåbner at opleve, hvor svært det er at få kontakt med for eksempel politi og domstole – få fat i den konkrete person, man søger. Man bliver ofte stillet videre fra den ene til den anden, og man kan ikke få udleveret det direkte telefonnummer,” siger Bent Thuesen.

Han synes, at politiet godt kunne være lidt mere åben om deres arbejde. Der er rigtig mange dygtige politifolk, der yder en kæmpe indsats på mange områder og ikke mindst på komplekse efterforskningsopgaver, forklarer han.

”Men politiet kunne godt profilere sig lidt mere på de sager, som de er med til at opklare. Det tror jeg ville være med til at skabe større forståelse for politiets arbejde i befolkningen.”

Men har de ikke kommunikationsafdelinger, der hjælper med netop den opgave?

”Alle politikredse har en kommunikationsafdeling og er selvfølgelig på mange områder også med til at orientere og kommunikere. Jeg tror, at den lukkethed, der er omkring politiets arbejde, bunder i en overordnet ledelsesmæssig beslutning,” forklarer Bent Thuesen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen