Mathias Øgendal er pressefotograf med 112 som speciale. Han har altid politiscanneren tændt, han sover med et øre på klem, og bilen står parkeret med snuden mod vejen.
Derfor har han ofte været hurtigt ude til de mange påsatte brande, der i månedsvis har plaget hans lokalområde i den københavnske vestegn.
»Lige så snart scanneren tænder, og jeg ellers har fri, så sætter jeg mig ud i min bil, og så kan jeg dække det meste af Albertslund på fem-seks minutter,« siger Mathias Øgendal til Journalisten.
Derfor er han normalt fremme før eller samtidig med brandvæsnet og politi, forklarer han.
Men natten mellem den 20. og 21. februar var han så hurtigt på pletten, at politiet fandt det så mistænkeligt, at de sigtede ham for to tilfælde af brandstiftelse den morgen.
Selv har Mathias Øgendal dog svært ved at tro på, at der ligger en oprigtig mistanke bag sigtelserne. Han tror nærmere, at det var, fordi han den dag fortæller en betjent, at han vil klage over ham. Mathias Øgendal mener nemlig, at betjenten uberettiget har ransaget hans bil og desuden har talt nedladende til ham undervejs.
Selvsamme betjent, som få minutter senere anholder ham.
»De anholder mig først, da jeg fortæller ham, at jeg ønsker at klage over ham. De anholder mig ikke de fem gange, jeg er i kontakt med dem inden,« siger Mathias Øgendal.
Politiet ransager derefter hans bil igen og kører ham på stationen, hvor han sidder i mere end 10 timer, inden de slipper ham løs igen, uden at han har været for en dommer.
Sidenhen har Mathias Øgendals forhold til politiet lidt et knæk, og han har følt sig nødsaget til at montere to videokameraer i sin bil, så han altid kan dokumentere, hvad han laver, når han rykker ud til en opgave.
Desuden missede han en række professionelle aftaler i de 10 timer, han sad på stationen.
Mathias Øgendal har efterfølgende indgivet en officiel klage over den betjent, der anholdt ham, og over politiets generelle håndtering af sagen, som han mener udviklede sig til chikane.
Grotesk
Journalisten har kontaktet Vestegnens Politi for at få en kommentar, men politiet oplyser, at de ikke kan kommentere en verserende klagesag.
I Pressefotografforbundet har formand Lars Lindskov svært ved at se logikken i det forløb, som Mathias Øgendal beskriver.
»Det lyder jo fuldstændigt grotesk, ret meget andet er der næsten ikke at sige til det.«
»Det er jo meget alvorligt med de mange brande, der har været, og hvis politiet mener, at de har en, de vil gå så langt som til at anholde, så skal de gøre det noget hurtigere. Og man skal jo ikke gå rundt og anholde folk for sjov,« siger Lars Lindskov.
Forløbet
Mathias Øgendal fortæller, at situationen kom helt bag på ham, for han har ellers et rigtigt godt samarbejde med politiet, og han leverer ofte fotos til efterforskningen.
»Normalt når jeg er ude, så kalder de mig over og siger ”Kan du ikke lige tage billeder af de her fodaftryk” eller også rekvirerer de efterfølgende,« siger Mathias Øgendal.
Natten til den 21. februar ændrer det sig, da han når frem til det, som over politiradioen er meldt som ”ild i bil”.
»Jeg konstaterer ret hurtigt, at der ikke er ild i en bil, men et skraldeskur, så jeg hopper med det samme ind i bilen igen, hilser på de to betjente og kører videre,« forklarer Mathias Øgendal.
Han og resten af pressen har nemlig en gentlemanaftale med Vestegnens Politi om ikke at dække skraldebrandene i skolernes vinterferie for at se, om det kan dæmme op for påsættelserne.
Han ved af erfaring, at mange af brandene starter i samme kvarter, så han kører en runde for at se, om der er flere brande i gang, men da han ikke ser noget, vender han tilbage til containerbranden.
Ulovlig ransagning
På vej hjem fra containerbranden opdager han et brandskær i nærheden af det sted, hvor den første brand blev antændt. Han kører derhen og hilser først på indsatslederen fra brandvæsnet og en hundepatrulje, inden han begynder at fotografere.
»På et tidspunkt ser jeg, at der står to betjente, jeg ikke kender, og lyser ind i min bil med lommelygter,« siger Mathias Øgendal.
Han giver dem sine oplysninger og sludrer kort med dem.
»Jeg bemærker, at min bagageklap åbner, og så går jeg ned til bagenden, hvor der er en betjent, der er ved at tage min computer og andre ting ud på jorden,« siger Mathias Øgendal.
Da han spørger betjenten, hvad der foregår, så får han at vide, at han er ved at ransage bilen.
»Så siger jeg, ”du skal ikke kigge i min bil uden at spørge om lov. Du kan sagtens få lov, men hvis du ikke spørger, skal du ikke kigge,”« siger Mathias Øgendal.
Betjenten svarer, at han hverken behøver Øgendals tilladelse eller en ransagningskendelse, og fortsætter med sit forehavende.
Mathias Øgendal kan dokumentere gennemsøgningen af hans bil.
»Jeg begynder at videofilme ransagningen, uden at han opdager det,« forklarer han.
Betjenten finder ikke noget i bilen, og Mathias Øgendal får lov at gå, men behandlingen gør stærkt indtryk på Mathias Øgendal.
Klagen og anholdelsen
Da Mathias Øgendal sætter sig i sin bil igen, bestemmer han sig for, at han vil klage over betjenten. Han ringer derfor til stationen, hvor man oplyser ham, at han skal have fat i betjentens patruljenummer.
Da Mathias Øgendal henvender sig til betjenten og beder om patruljenummeret, lyder svaret: »Hvad skal du med det?«
Øgendal fortæller, at han vil klage, og betjenten udleverer nummeret.
»Så går jeg tilbage til min bil, og der løber han nærmest efter mig. Jeg når lige at sætte mig, så banker han på ruden og siger, at jeg er anholdt for de to ildebrande den morgen,« siger Mathias Øgendal.
I patruljevognen på vej mod stationen hører Mathias Øgendal over politiradioen, at politiet skal til at ransage hans bil, og han insisterer derfor på at være til stede imens. Det får han lov til.
»De tog min jakke ud og snuste til min kaffekop, men de fandt selvfølgelig intet i min bil,« siger Mathias Øgendal.
Så bliver han kørt på stationen.
Her beder han om at kunne lave et telefonopkald, hvis betjentene mener, at det vil komme til at tage lang tid. Han vil gerne fortælle sine kolleger, hvorfor han ikke møder ind til tiden.
Politiet forsikrer ham om, at det kun vil tage to minutter.
Efter tre timer ringer Mathias Øgendal på tilkaldeknappen i den celle, han er blevet sat i.
»Jeg får at vide at vide, at det kan jeg ikke få lov til, men jeg holder fast på, at jeg har krav på det opkald, så efter han har vendt det med sin vagtleder, får jeg lov at ringe,« siger Mathias Øgendal.
Mathias Øgendal bliver først sat fri efter middag. På det tidspunkt har han siddet i mere end 10 timer.
Dokumentationen
Mathias Øgendal har mange betænkninger ved sigtelsen. Blandt andet har politiet noteret, at han var ved den første brand, halvandet minut før den blev meldt over radioen.
»Jeg kan gengive ordret, hvad det var for en melding, jeg var stået op til, og den var forkert, så hvordan skulle jeg kende meldingen, hvis jeg var derude, da den lød? Jeg har ingen politiscanner i bilen, hvilket de selv kunne se, da de ransagede min bil,« forklarer Mathias Øgendal.
Desuden har han billeder i ubrudt nummerrækkefølge, der understøtter hans udlægning af forløbet, og han kan fortælle, at han møder en patruljevogn på et sted og tidspunkt, der betyder, at han ikke kan have haft noget med den anden brand at gøre.
Alligevel viser politirapporten fra den første brand, at han var på stedet, før meldingen blev sendt ud.
»Det viser sig senere, at den patrulje, der skriver det her i rapporten, er identisk med den patrulje, som jeg ønsker at klage over,« siger Mathias Øgendal.
Det, tror han, skyldes, at betjentene ønsker et alibi for deres ulovlige ransagning samt anholdelsen af ham.
På stationen slutter forløbet med, at han får en mundtlig undskyldning af to efterforskere, der har afhørt ham.
»De siger, at de ekstremt travlt, og at tiltalefrafald ofte tager op til seks måneder, men at denne her sag er så klar, at jeg burde få et svar inden fire uger,« siger Mathias Øgendal.
Efterspil
Mathias Øgendal bliver utålmodig efter en uge og kontakter politiet, for rundt om på brandstederne har politiet skiftet holdning til ham, og han føler sig mistænkeliggjort i sit arbejde.
»Der er helt klart ændret adfærd fra politiets side i forhold til pressen. Så sent som i lørdags, hvor der var sat ild til en skole Albertslund, der var jeg ude sammen med fire andre fotografer. Der fik vi at vide af indsatslederen, at ”hvis vi ikke bare pissede af, så kunne vi sådan set blive anholdt”. Tonen er blevet skærpet siden det her,« siger Mathias Øgendal.
Men politiet vender ikke tilbage på hans henvendelse, så han vælger at gå til pressen og den uafhængige politiklagemyndighed.
Den uafhængige politiklagemyndighed vender hurtigt tilbage og bekræfter, at der er tale om en sag for dem.
Mens Mathias Øgendal venter på afklaring i sin sag, fortsætter samarbejdet med politiet. Selv om forholdet mellem fotograf og politi i nogle tilfælde er belastet, så har ordensmagten fortsat bedt Mathias Øgendal om billeder fra gerningssteder, han har dækket, og desuden har en chef givet ham en uofficiel undskyldning ved et privat opkald.
Men det er ikke godt nok, mener Mathias Øgendal.
»I første ombæring havde det jo været alt rigeligt med en undskyldning fra den pågældende betjent – den kunne han have givet mig ude på gangen, så havde vi været ude over det problem. Men nu er det nødvendigt med en officiel undskyldning,« siger Mathias Øgendal.
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er ifølge politiet sindsyg, fordi "min far" siger han vil slå mig ihjel, og udøver vold på mig, sammen med hans venner. Og jeg kan ikke få noget tilhold. Goddag mand økseskaft. Det burde gælde om at komme så langt væk fra Dk med den slags offentlige ansatte, og " min far" der modsat mig, ikke er dansk statsborger eller har noget tilhørsforhold til DK. Min mor var Dansker.
@Niels Riis Ebbesen
Hvis du ikke har lyst til at diskutere dine indlæg, hvorfor skriver du dem så? Alle har jo forstået, at du ønsker mediestøtten afskaffet.
Vh
Rasmus Skat Andersen
PS: faktisk mangler du fortsat at komme med undersøgelser, der beviser din oprindelige påstand, nemlig at DR ikke har nogen troværdighed. Jeg har bedt om det mange gange, men du taler uden om hver gang. Det kan man ikke ligefrem kalde god debatkultur.
@ Rasmus Skat Andersen
Nu står der jo ingen steder skrevet, at jeg skal stå skoleret og svare på alle de spørgsmål, som du kan få lyst til at stille, så tag det lige med ro.
Med venlig hilesen
Niels Riis Ebbesen
@Niels Riis Ebbesen
Apropos en saglig debat. Hvornår har du så tænkt dig at svare på mine spørgsmål og fremlægge din manglende dokumentation?
Vh.
Rasmus Skat Andersen
@ chr. altmeyer
Hmm... du er godt meget nem at provokere, men skal vi ikke bare konstatere, at du ikke magter at debattere med redelige og saglige argumenter, og derfor forsøger du om du kan dæmonisere mig.
Med venlig hilesen
Niels Riis Ebbesen
Flere