Krænkende, agtelsesforringende og med flere udokumenterede og usande påstande. Så hård var kritikken fra journalist Kirstine Holst af en kronik bragt i Politiken i juni 2020.

Kronikken var skrevet af Jon Kiellberg, der i 2018 blev frifundet for en voldtægt, som Kirstine Holst året inden anmeldte ham for. Den blev bragt i Politiken i forbindelse med et TV 2-program om sagen, som hun mod sin vilje medvirkede i.

Kronikken og et senere debatindlæg i Politiken fik Kirstine Holst til at klage til Pressenævnet. Ifølge hende indeholdt begge dele ukorrekte og krænkende oplysninger, hun fik ikke forelagt debatindlægget, og hun fik ikke rimelig tid til at svare på kronikken.

Hun klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse.

Men den klage har Pressenævnet ikke fundet grundlag for at udtale kritik på baggrund af.

Ifølge nævnet indeholdt kronikken udsagn, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Kirstine Holst, og som derfor skulle forelægges forud for offentliggørelsen.

Men i kendelsen lægger nævnet blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for Kirstine Holst, og at avisen bragte hendes replik i forbindelse med selve kronikteksten.

Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af hende måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Opdateret kl. 13.22: Det er er tilføjet, at udsagnene i kronikken skulle forelægges, fordi de ifølge Pressenævnet kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende.