
Kirstine Holst, hvis voldtægtssag mod hendes vilje er blevet genstand for en TV 2-dokumentar. Foto: Privat
”Hvis du ikke vil deltage, henter vi bare citater fra sociale medier. Der er rigeligt at tage af.”
Sådan lød beskeden ifølge journalist Kirstine Holst, da hun i begyndelsen af maj blev kontaktet af TV 2. Stationen ville have hende til at medvirke i en udsendelse om den voldtægt, hun anmeldte i 2017, og som i februar 2018 endte med frifindelse i retten.
Beskeden fra TV 2 til Kirstine Holst lød, at den anklagede Jon Kiellberg nu for første gang står frem med navn og ansigt og fortæller sin historie om sagen og dens efterspil.
”Fra jeg får den opringning, er jeg fuldstændigt ude i tovene. De virker så offensive. Som om jeg har gjort noget frygteligt, som om de har et eller andet på mig. Jeg ved jo godt, at man ikke kan finde noget på mig. Men det er meget ubehageligt,” fortæller Kirstine Holst.
Hun beslutter derfor hurtigt, at det bedste nok er at stille op og medvirke i interview med TV 2.
”Jeg havde reelt ikke andet valg end at stille op og gendrive og udfordre hans påstande. Ellers ville hans fortælling stå uimodsagt,” forklarer hun.
Alligevel medvirker hun mod sin vilje, når TV 2 i aften bringer dokumentaren ’Gerningsmand eller offer’. Hvorfor hun gør det, vender vi tilbage til.
Det startede i august 2017
Først lidt baggrund om den voldtægtssag, der er omdrejningspunkt for TV 2’s udsendelse, og som i juni for to år siden optog det meste af medie- og kommunikationsdanmark i flere uger.
Sagen begyndte 17. august 2017. Kirstine Holst, som bor i Fredericia, havde været til et politisk arrangement i København. Efterfølgende skulle hun overnatte hos sin gode ven Jon Kiellberg. De kendte hinanden fra kommunikationsbranchen og havde boet sammen på Folkemødet i flere år.
Som TV 2 også har beskrevet i en længere artikel om sagen, endte aftenen ifølge Jon Kiellberg med et gensidigt og frivilligt samleje, mens der ifølge Kirstine Holst var tale om en fuldbyrdet voldtægt. Hun anmeldte sagen og blev undersøgt på Center for Seksuelle Overgreb.
Et halvt år senere kørte sagen ved Københavns Byret. Her blev Jon Kiellberg frifundet for at have voldtaget Kirstine Holst.
Efterfølgende har Kirstine Holst kæmpet en kamp for at sikre bedre behandling af voldtægtsofre i retssystemet og for at få sagen mod Jon Kiellberg genoptaget. I den forbindelse har hun skrevet en række indlæg og også fortalt sin historie i flere medier. Ingen af stederne har hun nævnt Jon Kiellbergs navn.
Men i juni 2018 eksploderede sagen i medie- og kommunikationsbranchen, da kommunikationsrådgiver Rulle Grabow på Facebook erklærede, at hun stadig betragtede den frikendte som gerningsmand.
Under dæknavnet Rasmus stillede Jon Kiellberg også selv op i Radio24syv og fortalte, at han aldrig har krænket eller voldtaget en kvinde.
Mistede tillid i processen
Indtil opkaldet fra TV 2 i maj i år, havde kampen for Kirstine Holst efterhånden udviklet sig til at være af mere systemkritisk karakter. I marts i år modtog hun Dansk Kvindesamfunds Mathildepris for sin indsats med at få en ny voldtægtslovgivning.
Da hun sagde ja til at medvirke, blev der på Kirstine Holsts egen opfordring efterfølgende sat et møde op mellem hende og Jon Kiellberg for rullende kameraer.
Men undervejs i processen mistede hun så meget tillid til TV 2, at hun endte med at trække sit samtykke til at medvirke i udsendelsen.
”Jeg mistede tilliden, da jeg fik en fornemmelse af, at de ikke var reelle over for mig. Og jeg huggede bremserne i fuldstændigt og trak mig fra det hele, da det gik op for mig, at Jons formål med at medvirke var at blive renset,” forklarer Kirstine Holst.
Hun forklarer, at hendes indtryk undervejs i processen har været, at TV 2 fra starten har forsøgt at lave et program med den vinkel, at Jon Kiellberg er et offer, som er uskyldigt hængt ud.
”Det betyder, at man på nogle tidspunkter har behandlet mig som potentielt kriminel,” mener hun.
I en tidligere version af TV 2’s egen beskrivelse af programmet, som Journalisten har fået tilsendt fra stationens presseafdeling, hed programmet ’Den uskyldige voldtægtsmand’. Siden er titlen ændret, så programmet nu hedder ’Gerningsmand eller offer?’.
TV 2: Hun var fuldt oplyst
Trods Kirstine Holsts forsøg på at trække sig fra udsendelsen bringer TV 2 den alligevel. Det fortæller Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV 2.
”Kirstine Holst har været fuldstændigt klar over, hvad hun gik ind til. Det ærgrer mig, at hun undervejs er blevet super bekymret og har mistet tilliden til redaktionen. Men det mener vi ikke, der har været nogen som helst grund til. Og derfor har vi fastholdt at producere udsendelsen alligevel,” siger han.
Mikkel Hertz mener, at Kirstine Holst er en medievant person, som har sagt ja til at medvirke ”med fuldt åbne øjne og på et oplyst grundlag”. Ifølge ham har præmissen for programmet ikke ændret sig undervejs, og han forstår derfor ikke, hvorfor Kirstine Holst pludselig ikke ville medvirke.
Vidner de skiftende titler ikke om, at I faktisk har ændret præmissen og balancen i jeres program?
”Overhovedet ikke. Vi havde selv diskuteret den titel, og det er helt normalt, at vi arbejder sådan med titlen på et program,” siger Mikkel Hertz.
Agerer mikrofonholder
Mikkel Hertz understreger, at Kirstine Holst i sidste uge så udsendelsen til et gennemsyn hos TV 2. Det bekræfter Kirstine Holst. Og selv om balancen i programmet ved gennemsynet var bedre, end hun frygtede, holdt hun fast i, at hun medvirker mod sin vilje.
Hun mener, at TV 2 ikke har gjort sin research godt nok og udfordret Jon Kiellbergs fortælling og hans – ifølge hende – faktuelt forkerte påstande tilstrækkeligt. Det mener hun fortsat, efter at hun i dag har set den endelige version af programmet.
”Jeg medvirker mod min vilje i et program, som jeg ikke mener er godt nok researchet. De agerer mikrofonholder for Jon, og jeg synes ikke, de laver en fair fremstilling af sagen og skildrer den objektivt,” siger hun.
Faktisk mener Kirstine Holst, at programmet på flere punkter er blevet værre med de ændringer, redaktionen har lavet fra gennemsynet i sidste uge til det færdige program.
”Efter gennemsynet har de bare fjernet de scener, hvor han dokumenterbart sidder og lyver. For at beholde balancen har de fjernet nogle virkelig, virkelig væsentlige scener, hvor hans troværdighed gennemskues. Jeg synes, det er meget forkert, at de bare sletter de scener, hvor det afsløres, at han taler usandt.”
Hvad burde de gøre i stedet?
”De burde jo konfrontere ham med hans skiftende forklaringer i et nyt interview. Men i stedet sletter man dem bare. Og det synes jeg ikke, de kan være bekendt. I det mindste burde de skrive det i en tekst efter programmet,” siger Kirstine Holst.
I et offentligt indlæg på sin facebookprofil har hun beskrevet mere præcist, hvilke scener hun kritiserer, at TV 2 har fjernet.
TV 2: Det er fair og afbalanceret
Mikkel Hertz siger, at han ikke kan genkende, at TV 2 skulle have klippet scener ud, der dokumenterer, at Jon Kiellberg taler usandt og skifter forklaring.
Konkret handler det bl.a. om en scene, hvor …
”Jeg kan simpelthen ikke gå ind i de der konkreter,” siger han.
Burde I ikke have lavet opfølgende interviews, hvor I konfronterende Jon Kiellberg med de skiftende forklaringer?
”Vi er nede i nogle detaljer her, som jeg har svært ved at forholde mig til. Hvis vi stiller et spørgsmål, som bygger på en forkert præmis, så skal det jo ikke være med i programmet. Det er klart,” siger han.
Han fastholder, at han synes, programmet er fair og afbalanceret.
”Det er jo os, der redigerer programmet. Og det er tit sådan, at den ene part eller den anden part måtte ønske, at der var en eller anden detalje med eller ikke med,” siger han.
Helt grundlæggende mener Kirstine Holst jo, at hun er blevet blev presset til at medvirke? Er det den rigtige måde at gå til et potentielt offer for vold?
”Jeg har været en del af den korrespondance igennem, og jeg kan ikke se af den, at hun skulle være blevet presset,” siger Mikkel Hertz og tilføjer:
”Og det er jo ikke sådan, vi arbejder.”
Psykologhjælp og medicin
Kirstine Holst fortæller, at den seneste halvanden måneds kontakt med TV 2 om udsendelsen har taget hårdt på hende.
”Jeg har fået psykologhjælp og medicin for at komme igennem det her. Det har ikke været dét værd for mig,” siger hun.
Som hun ser det, gik det allerede skævt fra starten, på grund af måden, TV 2 henvendte sig til hende på.
”Jeg vil give TV 2 det med på vejen, at jeg synes, de bør overveje nøje, hvilken måde man henvender sig til et menneske som mig på. Uagtet om de tror på mig eller ej, bør de gå til mig som et voldsoffer. Og de skal i hvert fald ikke presse mig til at starte med. For der kastes en grundlæggende mistillid i det øjeblik, de henvender sig, som de gør. Og det får betydning for deres mulighed for at løfte historien,” siger hun.
Til det siger Mikkel Hertz:
”Jeg har stor forståelse for, at der er stærke følelser i det her. Fra begge parter. Og jeg forstår godt, at Kirstine Holst jo har meget på spil i den her sag. Hun sætter sig selv på spil ved nu igennem nogle år at have gjort sine egne oplevelser offentlige. Og det ærgrer mig super, at hun har følt sig usikker på forløbet undervejs.”
Føler sig sat i folkedomstol
Ifølge Kirstine Holst, der selv er journalist, havde en almindelig borger uden hendes faglighed og netværk ikke haft mange chancer over for TV 2.
”Det kan jo ikke passe, at jeg skal kæmpe så hårdt for at sikre, at de gør deres arbejde ordentligt. Det er jo kun, fordi jeg har faglighed i det her og har stort netværk med samme faglighed, at jeg har kunnet det. En hvilken som helst anden ville jo ikke kræve, at de søger aktindsigt, at jeg kan komme til gennemsyn osv.”
Har du ikke selv sat røven i klaskehøjde ved at fortælle din historie offentligt igen og igen?
”Det har jeg nok. Medierne skal også gå kritisk til mig, det har jeg aldrig haft problemer med. Så længe det bliver gjort lødigt. Og det har jeg bare ikke haft tillid til, at man gjorde her,” siger Kirstine Holst.
Hun understreger desuden, at hun aldrig har identificeret Jon Kiellberg som ham, hun anklager for voldtægt.
”Jeg er aldrig gået efter manden, altid efter bolden,” mener Kirstine Holst.
Efter at have set TV 2’s program sidder hun tilbage med en følelse af at være blevet sat for en folkedomstol.
”De laver jo en folkedomstol, hvor de lægger op til, at hr og fru Danmark nu skal beslutte, om han eller jeg er mest troværdig. Og så synes jeg, det er uvederhæftigt bare at slette og udelade scener, hvor han afsløres som utroværdig,” siger hun.
Det afviser Mikkel Hertz. Ifølge ham er meningen ikke, at seerne hver især skal bedømme, hvem der taler sandt, og hvem der ikke taler sandt.
”Det er ikke sådan, at vi prøver at gøre den ene skyldig og den anden ikke skyldig. Vi beskriver to parters modsatrettede kamp for retfærdighed i forhold til den her meget omtalte voldtægtssag,” siger han.
Journalisten har været i kontakt med Jon Kiellberg og præsenteret ham for Kirstine Holsts anklager om, at han lyver og taler usandt. I et skriftligt svar skriver han:
”Det er ene og alene TV 2, der skal kommentere, hvad der er med i programmet. I forhold til hvad Kirstine end måtte mene om programmets indhold – eller mangel på samme – må det stå for hendes egen regning. Jeg har selv en række kritiske punkter og spørgsmål til Kirstine, som jeg ville ønske var med.”
27 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"Hendes forklaringer bliver bakket op af, at hun havde fysiske skader på kroppen. Blå mærker og underhudsblødninger på brysterne. Center for Voldtægtsofre mente, at alt pegede på en voldtægt.
Samme indtryk får én af den anklagede mands (nu tidligere) venner, der tilfældigvis var den første, der talte med kvinden efter episoden. Han talte sågar med den anklagede to gange de følgende dage, hvor den anklagede gav udtryk for, at han godt vidste, at han havde gjort hende fortræd. Men han kunne ikke fortælle, hvorfor det skete. Det vidnede vennen efterfølgende om i retten."
"Mandens forklaringer har derimod lav troværdighed. I tv-programmet hævdede han, at de havde et helt almindeligt samleje, men den slags giver ikke blå mærker på brysterne og underhudsblødninger. Det bliver også modsagt af hans egen ven, der har hørt ham indrømme det modsatte."
*
Nogen har måske opfattet det bogstaveligt, da Nina og Frederik sang "When Woman Say No She Means Yes". Men hvis en kvinde siger nej, skal man ikke køre på eller opfatte det som et ja. Naturligvis ikke.
https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/runeselsing/ECE12236524/manden-blev-frikendt-for-voldtaegt-men-er-han-uskyldig/
En psyke kan ikke skæres ud gennem hjernebarken; derfor vil en anklaget voldtægtskriminel altid have en fordel i forhold til domsspørgsmålet. Og en morder kan jo tilsvarende godt være morder, selv om det ikke kan bevises, at hen har myrdet en konkret person - ligeså vel som en voldtægtsperson fortsat kan være skyldig, selv om retten ikke har haft et kamera mellem ballerne på vedkommende.
Juridisk skyld og moralsk skyld er ikke det samme, og jeg kan se en klar tendens til, at Kirstine Holst forsøger at få Jon til at begå selvransagelse (moralsk skyld) og pålægge skam, fordi hun ikke har en stærk nok sag til at fælde ham juridisk. Det er hendes eneste våben imod et retssystem, som har beskyttet hvide mænd i årtusinder mod deres forbrydelser, herunder slavehandel og racisme. Det er at udskamme. Udskamning er den magtesløses våben imod den magtfulde.
Så drop debatten om, hvem der er skyldig eller uskyldig, for det er dybest set uinteressant. Det interessante er at Kirstine er tydeligt berørt og psykisk krænket af, at han er gået fri, og at Jon ikke fortrækker en mine (måske qua opdragelse) under konfrontationen, så det er for mig bevis nok for, at der er foregået noget, der ikke skal foregå i deres intime relation, uanset hvad det så er, der er foregået - i bedste fald: svigt, egoism, whatever.
Jon har været en dårlig samlejepartner, hvis de kvinder, han har været i seng med, er kede af det bagefter oplevelsen, og det er dét som samtykkeloven vil kriminalisere, så jeg kan sådan set godt forstå, at uagtsomme voldtægtsmænd bl.a. blandt tilrettelæggerne i medierne er bange for at Kirstines kamp vinder momentum, og at kvinders populære opfattelse af mænds generelle seksuelle dominansadfærd bliver konsensusopinion. Så kan man vælge at kalde det grov voldtægt, listepikkeri eller "ganske almindeligt samleje" (Jons egen eufemisme) - ordvalget er ligegyldigt.
Faktum er at mænd som køn er bange for kvinder, og at de har en grund til at være det, fordi et stort mindretal ikke har rent mel i posen, når de charmerer bukserne af andre. Fordi de ikke tør spørge om lov. Vi er kollektivt opdraget til at krænke - det er nyt for os at føle efter på en andens begær. Den debat kunne jeg godt tænke mig blev mere aktuel set i lyset af dette. Hvorfor knepper vi andre uden at have fået et ja? Det er der mange andre, også ikke voldtægtspersoner, der ikke er gode nok til [samtykke], inklusive mig selv.
Flere