search

Er DR’s klimadækning aktivistisk? Redaktør og intern vagthund er rygende uenige  

DR har dækket klima og den grønne omstilling for aktivistisk og ukritisk, lyder kritikken fra DR’s egen seerredaktør baseret på 14 dages dækning. Men DR-redaktør kritiserer metoden og tager skarpt afstand fra konklusionerne (præciseret kl. 14.43)

I en udgave af DR’s børnenyhedsudsendelse ’Ultranyt’ fra 1. oktober sidste år finder man et eksempel på det, DR’s lytter- og seerredaktør i en ny rapport karakteriserer som aktivistisk klimadækning.

Indslaget handler om børn, der demonstrerer imod klimaforandringer, og undervejs lyder en speak: ”Og der er desværre god grund til at gøre opmærksom på klimaproblemet. En helt ny rapport fra FN viser, hvordan klodens have og isdækkede områder klarer sig. Og det er ikke specielt hyggelig læsning.”

Efter indslaget siger reporteren: ”Så er det altså godt, at børn over hele verden, inklusive Sascha og Kiki i Grønland, siger, at politikerne må gøre noget.”

Men ifølge lytter- og seerredaktøren Jesper Termansen hylder reporteren dermed børnenes engagement. Og indslaget er et eksempel på det, han mener kendetegner DR’s klimadækning i en undersøgt periode: Kun i meget få historier bliver der stillet modspørgsmål eller anvendt kilder, der problematiserer en såkaldt ”klima-aktiv” præmis.

Casper Walbum Høst, redaktionschef i DR Nyheder, er enig med seerredaktøren i, at udsagnet efter indslaget fra ’Ultranyt’ er for værdiladet. Det skal man undgå. Men cirka dér stopper enigheden mellem de to også.

”Ellers kan jeg simpelthen ikke se, at der skulle være noget klimaaktivistisk i tonen eller indholdet, når jeg går ned i de andre eksempler,” siger Casper Walbum Høst om rapporten fra lytter- og seerredaktøren.

”Må give anledning til overvejelser”

Konkret har lytter- og seerredaktøren, der fungerer som DR’s interne vagthund, gennemgået alle artikler og indslag om klima i en periode fra 1. til 15. oktober 2019. I sin gennemgang har han vurderet hver enkelt artikel og indslag ud fra, om det samlet set er det, han kalder klima-aktivt eller klima-refleksivt.

Et klima-aktivt indslag afspejler ifølge hans definition, at ”behovet for en ’grøn omstilling’ og en ’klima-indsats’ implicit eller eksplicit ligger til grund for det redaktionelle produkt”.

Og den slags indslag og artikler er der ifølge Jesper Termansen mange af. Han konkluderer, at ”kun meget få” artikler eller indslag i den undersøgte periode bærer præg af, at der bliver stillet modspørgsmål og anvendt kilder, der kritiserer, perspektiverer eller problematiserer behovet for grøn omstilling.

Siger du faktisk, at DR i den undersøgte periode var for aktivistisk og for ukritisk i sin klimadækning?

”Ja, ud fra de kriterier, jeg har stillet op, så synes jeg det. Over halvdelen af indslagene har haft en klimaaktivistisk tilgang,” siger Jesper Termansen.

Hvad tænker du om det resultat?

”Det må give anledning til nogle overvejelser i forhold til bredden og balancen i dækningen af det her komplicerede emne,” siger han og understreger, at undersøgelsen kun er ”en strømpil” på dækningen.

DR: Metoden holder ikke vand

Men i DR’s redaktionelle ledelse er der stor skepsis over for seerredaktørens metode, eksempler og konklusion.

”Vi er ikke enige i det billede, han tegner af vores klimadækning. Det er jo en relativt voldsom konklusion, han kommer frem til. At vi er klimaaktive – det er da en betegnelse, der for enhver journalist må svide en smule. Men jeg synes ikke, der er dækning for den konklusion,” siger Casper Walbum Høst.

Ifølge ham er det største problem metoden, som ifølge ham og DR’s direktion ikke holder vand. Det fremgår også af DR’s svar på Jesper Termansens undersøgelse i rapporten.

”Hans metode består i at lave en kvantitativ sammentælling af hans subjektive bedømmelser af en hel masse artikler og indslag. Det er ikke tydeligt, hvornår og hvorfor artikler og indslag kategoriseres som klimaaktive eller klimarefleksive. Det er i sig selv en kæmpe svaghed,” siger Casper Walbum Høst.

Han mener, det er umuligt at gennemskue, hvorfor de forskellige artikler og indslag i Jesper Termansens undersøgelse får stemplet klimaaktiv eller klimarefleksiv.

”Metoden er med til at skabe en konklusion. Og hvis metoden er skæv, så bliver konklusionen det jo også,” siger han om seerredaktørens rapport.

Er det spild af tid, at han har lavet undersøgelsen?

”Det ved jeg simpelthen ikke. Men analysen havde da haft større værdi for os, hvis jeg kunne se, hvad der var forkert ved de virkelig mange artikler, han har gennemgået. Men det kan jeg ikke. Og jeg bliver mere i tvivl, når jeg ser på eksemplerne,” siger Casper Walbum Høst.

Udfasning af oliefyr

Et af eksemplerne fra rapporten er et indslag fra TV Avisen 12. oktober 2019, hvor vinklen var, at det går for langsomt med udfasningen af oliefyr.

Efter Jesper Termansens vurdering var indslaget ’klima-aktivt’, da alle kilder bakker vinklen op, og det ikke indeholder tydelige kritiske spørgsmål eller oplysninger.

Men ifølge redaktionen er der tale om en redelig og faktabaseret nyhedshistorie. Casper Walbum Høst mener, Jesper Termansens præmis er forkert, og han påpeger, at DR af egen drift har gennemført et tjek, der viser, at udfasningen går for langsomt til at indfri det politiske mål om at udfase oliefyr inden 2030.

”Vi går ind og laver realitetstjek af en politisk beslutning. Det er rigtigt nok, at man ikke i indslaget hører et kritisk spørgsmål. Men det betyder ikke, at det ikke er stillet i interviewet,” siger han.

Jesper Termansen, er det ikke klassisk god journalistisk metode at tjekke, hvordan det går med udfasningen, som var en politisk beslutning?

DR har valgt en vinkel, som er helt fair: På trods af, at Folketinget besluttede at udfase oliefyr, så går det for langsomt. En række kilder medvirker, som alle sammen understøtter linjen. Jeg påpeger bare, at man kunne jo have valgt andre kilder. Og man kunne have spurgt kritisk til, hvordan de egentlig har forestillet sig, at udfasningen af oliefyr skal finansieres,” siger han.

Mener du, at DR i hver eneste artikel eller indslag skal stille kritiske spørgsmål til behovet for en grøn omstilling for ikke at blive kategoriseret som klimaaktiv?

”Nej, det mener jeg ikke. Det ville være helt forkert. Og der er jo ikke noget galt med en artikel om, hvordan du spiser klimavenligt. Det er den samlede tendens i det, der er interessant.”

Erkender kritik af metoden

Jesper Termansen erkender, at hans metode ikke er en videnskabelig gennemgang.

”Der ligger da et element at personlig bedømmelse i det. Derfor tror jeg, det er naturligt at reagere, som DR gør. Men med de muligheder, jeg har i jobbet, synes jeg, det er en kvalificeret måde at gøre det på,” siger han.

Burde du ikke have brugt en mere videnskabelig tilgang, der i mindre grad er op til en subjektiv vurdering?

”Det kan man sige, men det har jeg jo ikke mulighed for. Det er ikke en forskningsinstitution. Men min vurdering er, at der er anledning til overvejelser om balancen i det her. Det tegner trods alt et mønster af, at der er meget få indslag i perioden, som rummer en form for journalistisk kritik til hovedstrømningen i den klimaaktive linje,” siger Jesper Termansen og tilføjer:

”Den enkelte artikel er jo ikke afgørende. Det er den samlede mængde af artikler i perioden, der tegner en strømpil, som understøtter den grønne omstilling.”

Har igangsat intern debat

Casper Walbum Høst understreger, at DR ikke skal have en holdning til grøn omstilling – hverken om det er godt eller skidt.

”Men grøn omstilling er jo et faktum, vores brugere står i. Og derfor er det også en del af den hverdag, vi beskriver,” siger han.

Kan resultatet ikke bruges, selv om metoden bag måske ikke består en eksamen på universitetet?

”Jeg vil omvendt gerne spørge, hvad det egentlig kan bruges til? Han siger selv, at det ikke er en skudsikker metode. Jeg ser det som Termansens vurdering af de 14 dage – og det er vigtigt input for os at få hans syn på de 14 dage. Men det siger intet om DR’s klimadækning generelt,” mener Casper Walbum Høst.

Hvorfor kalder du det så alligevel vigtigt input?

”Fordi det da selvfølgelig igangsætter en debat internt, når der kommer sådan en rapport. På den måde tjener det som en fin reminder om altid at sørge for at være kritisk og balanceret. Men det er jo noget helt andet end at anerkende, at undersøgelsen, han har lavet, er gyldig,” siger han.

Også Jesper Termansen mener, at der er blevet lyttet, selv om der langtfra er enighed.

Hvad er dit råd til redaktionerne på baggrund af det her?

”At man er opmærksom på valgene og også husker de kritiske modspørgsmål til dem, der vil klimaet det godt. Selv om det kan virke som en overmåde vigtig sag,” siger han.

 

Præciseret kl. 14.43: Tidligere fremgik det af artiklen, at Casper Walbum Høst er enig med seerredaktøren i, at Ultranyt-indslaget omtalt i indledningen var værdiladet. Det er nu præciseret, at han kun mener, det er udsagnet efter indslaget – der nu også er tilføjet artiklen – som er værdiladet.

Kommentarer
4
Lærke Taidal
07.05.20 16:08
Det ville være rart med en beskrivelse, hvad det er, Jesper Termansen gerne vil have, hvis han ikke vil have, at behandler det modsatte af grøn omstilling som et problem. Og hvilke eksperter skal de interviewe, når videnskaben er enige om, at en grøn omstilling er nødvendig, hvis vi vil blive ved med at have en beboelig jord?

Selvfølgelig skal alle kilder have kritiske spørgsmål, men de behøver vel ikke gå på, om grøn omstilling i sig selv er vigtigt, men nærmere på den metode, man bruger til at opnå det. Ellers er det i hvert fald en mærkelig særbehandling af et emne. DR dækker jo ikke andre vedtagne problemer på den måde ved at have kilder, der f.eks. taler imod forebyggelse af partnervold og om børns trivsel i daginstitutioner overhovedet er vigtigt.
Fremhævet af Journalisten
Niels R. Laugesen
07.05.20 22:37
Hatten af for Jesper Termansen. Flot, at han tør!
Fremhævet af Journalisten
Rene Lodal
08.05.20 10:16
Man skal ikke bruge ret lang tid i DR huset før det går op for en, at Jesper Termansen rammer plet med den kritik her.

Modsat synspunkt end det ovenstående, og du udskammes i det stille på Emil Holms Kanal...
Fremhævet af Journalisten
halfdan Muurholm
11.05.20 14:24
I mine 14 år på DR har klimaet været underprioriteret. Det har nok ændret sig siden den varme sommer for to år siden. I 2015 skrev jeg et kandidatspeciale om "klima i prime time". Jeg sammenlignede de tre eneste dokumentarserier i prime time på DR1 imellem 2008 og 2015. Siden da har der - minus "Horisont" og en hel del tv-avisen indslag fortsat ikke været sendt en dokumentar om klimaforandringer. Hverken som et enkeltstående program eller som en serie. Det er langtfra imponerende, når vi har med et af tidens vigtigste emner at gøre. Så muligvis har Jesper Termansen ret, når emnet anskues ud fra en meget kort periode, men i en længere periode har tendensen i DR nærmest været stik modsat. Emnet har været voldsomt underbelyst og i mange år var det forbudt at sige, at klimaforandringer påviseligt er menneskeskabte.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen