Det var før sommerferien, da justitsminister Nick Hækkerup erklærede, at han havde brug for en ’tænkepause’, før han ville foreslå en ny samtykkelov om voldtægt.

”På en eller anden måde fik vi bare nok. Det har heddet sig, at denne her lov har været ’lige rundt om hjørnet’ i lang tid,” siger Isabella Hindkjær, chefredaktør på Femina.

Enhedslisten stillede forslag om samtykkebaseret voldtægtslovgivning tilbage i 2016, da Isabella Hindkjær var chefredaktør på Vice.

Og så gik Femina i aktion. Siden juni har kvindebladet bragt omkring 20 artikler om voldtægt og overgreb mod kvinder. De har bragt interview med justitsministeren, interviews med eksperter for eksempel om, hvorfor mange kvinder ’fryser’ under voldtægt. Og ikke mindst en række case-interviews med kvinder, der har været udsat for voldtægt og andre overgreb.

Alt sammen med en tydelig undertone af, at det er på høje tid, Danmark får samtykkelov om voldtægt. Derfor var der stor begejstring på Feminas redaktion tirsdag, da regeringen sammen med støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten præsenterede en politisk aftale om netop det.

”Jeg vil ikke sige, at det er en sejr for Femina. Jeg vil sige, at det er en kæmpe historisk sejr for alle danske kvinder og i virkeligheden også for den danske retsstat. Det er i høj grad en kvindesag, men jeg synes også, at det er en menneskesag. Det handler om, at alle har retten til deres egen krop, uanset om de er børn eller voksne og uanset køn,” siger Isabella Hindkjær.

Case-historier har rykket politikerne

En lang række parter har arbejdet for at få ændret lovgivningen om voldtægt. Men ikke mindst case-historierne har været med til at rykke den brede offentlighed og politikerne, mener Isabella Hindkjær.

”Noget af det, der har været allervigtigst, har været de ekstremt modige kvinder, som har været ofre, og som har nægtet at tie – som har fortalt om deres oplevelser. Det har i den grad ikke været gratis for dem,” siger Isabella Hindkjær.

Hun mener, at voldtægtsofre bliver mistænkeliggjort mere end ofre for andre former for kriminalitet.

”Det, at de har insisteret på at ytre sig, har været helt afgørende for, at vi er begyndt at få en mere rigtig forståelse af, hvad voldtægt egentlig er for noget, og hvad det er for en kultur, som ligger bag tallene.”

Smagt på ’aktivisme’

Isabella Hindkjær lægger ikke skjul på, at Femina med sin dækning har spillet en aktivistisk rolle i sagen.

”Vi har smagt lidt på det ord hen ad vejen og er kommet frem til, at det er det, vi er. Og det har vi det rigtigt fint med,” siger hun og tilføjer:

”Vi har talt om, at vi ved godt, at denne her sag er politiseret, men vi ser ikke på det som et spørgsmål om politik. Vi har kunnet se, at det har kunnet samle en masse helt forskellige mennesker, både kvinder og mænd. For det går ud over politiske skel, hvorvidt man har retten til sin egen krop.”

Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved, om det aktivistiske er en helt ny position for damebladet.

”Der var en ældre kvinde, som skrev til os på et tidspunkt, at der altid har været en kim til oprør i Femina,” siger Isabella Hindkjær og nævner blandt andet, at Femina også kæmpede for kvindefodbold tilbage i 1950’erne.

Dengang anerkendte DBU ikke kvindefodbold. Nu regner Femina med at følge lovgivningsarbejdet frem mod ny lovgivning om voldtægt tæt, ligesom magasinet også har fokus på kropsaktivisme. På den måde holder de den aktivistiske fane højt.

”Det er noget, vi skruer op for,” siger Isabella Hindkjær.