search

Debat: Mediefolks støtte til indsamling imod Paludan skader vores fag

TV-producent Nicolai Würts’ indsamling imod Rasmus Paludan har rundet 2 mio. kr. og bakkes op af flere mediefolk. Det møder kritik fra tv-producent Niels Krogsgård: ”Jeg mener ikke, at man som journalist - og slet ikke som journalistisk chef - kan tillade sig at markere sig politisk”

Når jeg har skrevet det her indlæg færdig, skal jeg nok tie stille. Det lover jeg. For jeg vil så nødig lægge mig ud med mine søde kollegaer. Men…

Den 16. april startede udviklingschef på Nordisk Film TV, Nicolai Würts, en indsamling imod en politiker. De fleste af jer har nok hørt om den, og mange af jer har formentlig også støttet den. Politikeren hedder Rasmus Paludan, og indsamlingen er nu oppe på over to millioner kroner.

Hvor mange af pengene der er doneret af journalister, ved jeg ikke. Men vi har som stand ikke holdt os tilbage med at bakke op om initiativet. 

På udviklingschefens egen facebookprofil får han massiv opbakning til indsamlingen imod Rasmus Paludan fra store dele vores branche. Lige fra den tidligere "Mr. News", Jes Dorph Petersen, diverse tv-producenter, en tv-redaktør, adskillige tilrettelæggere og sågar fagbladet Journalistens chefredaktør, der dog meget rigtigt påpeger det mærkværdige i, at dagbladene undlader at nævne chefens titel, men blot kalder ham "familiefar" i deres omtale af initiativet

Skadeligt for vores fag

Indsamlingen er kreativ og politikeren kontroversiel. Jeg kan således godt forstå, at mange støtter den.

Men at vi som stand i den grad lægger vores tilstræbte objektivitet på hylden og åbent går ud og erklærer os modstandere af en bestemt politiker, forstår jeg ikke. Og jeg finder initiativet og opbakningen til det yderst skadelig for vores fag og fremtidige muligheder for at komme ind i lukkede eller journalist-kritiske miljøer. 

Lad mig komme med et eksempel:

Jeg har som tv-producent for nyligt stået bag en dokumentar om netop Rasmus Paludan og miljøet omkring ham til DR.

Ideen til dokumentaren opstod, da jeg faldt over en meningsmåling fra 2016, der viste, at op imod en fjerdedel af danskerne synes, at Dansk Folkeparti fører en for slap udlændingepolitik. Jeg ville derfor gerne skildre miljøet af højreradikale danskere, der har mistet tilliden til de folkevalgte. Den del af dem, der især markerer sig på de sociale medier.

Det skulle dog hurtigt vise sig at være et særdeles svært miljø at komme ind i. For det er ikke kun politikerne dette miljø er skeptiske overfor, det er også journalister.

Vi giver de journalist-skeptiske ret

Gang på gang har jeg selv og redaktionen bag dokumentaren skullet lægge øre til, at vi som journalister er forudindtagede og politiske. Og gang på gang har vi svaret, at vi som journalister gør en dyd ud af at være objektive ikke blander vores personlige holdninger ind i vores arbejde.

Det lykkedes efter lange samtaler og et grundigt forarbejde, men jeg tvivler på, at journalister på Nordisk Film TV fremover vil kunne få lignende adgang. For kan man stole på en journalist, hvis chef har lavet en indsamling imod en? Og kan man som højreorienteret stole på alle de journalister der åbent erklærer initiativet sin støtte?

Det kan man måske, men det bliver svært at overbevise nogen kilder om, som i forvejen mener, at vi er politiske. Det har vi tilsyneladende nu givet dem ret i. Det er i hvert fald sådan, det ser ud.  

Man kan ikke markere sig politisk

Og inden den sædvanlige kritik rammer: Nej, jeg mener ikke, at man som journalist – og slet ikke som journalistisk chef – kan tillade sig at markere sig politisk.

Det har en række kollegaer markeret deres uenighed med i ugens løb på de sociale medier. Flere har også advaret mig imod at udtale min kritik. Men er I ikke søde lige at tænke over det: Det er et grundlæggende princip, som vi som stand bliver nødt til at værne og stå sammen om. Også i tv-branchen. Derfor ytrer jeg min kritik.

Men jeg gør det med en vis bæven, da det ikke er noget, der er tradition for i det produktionsmiljø, som jeg selv er en del af. Jeg vil derfor også gerne have til citat, at jeg er vild med både Nicolai Würts og Nordisk Film TV. Kritikken er ikke personlig, det er et princip. Det princip, som vores fag om noget er bygget på. Så pas godt på det. 

Niels Krogsgård er tv-producent på produktionsselskabet Doceye, der for nylig stod bag DR-dokumentaren ’Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde’.
 

Svar fra Nicolai Würtz: 

"Kære Niels,

Jeg er ked af, hvis min indsamling har gjort dit eller andres journalistiske arbejde i højreekstreme miljøer mere besværligt. Det var aldrig hensigten.

Jeg startede indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp fra min private Facebook-konto som et fredeligt svar på Rasmus Paludans demonstrationer og de voldsomme reaktioner i mit nærområde, og jeg har været både overrasket og overvældet over den meget store opbakning og interesse, som min idé har genereret.

Det ærgrer mig, at du blander min arbejdsgiver ind i debatten. Dette initiativ har været en helt personlig og spontan reaktion på provokationer og vold.

Mange hilsner,
Nicolai Würtz"

Kommentarer
20
Dorte Toft
02.05.19 11:34
Niels Krogsgård! Findes der
Niels Krogsgård! Findes der nogen undtagelse, altså hvor det er o.k. for dig, at journalister kqn markerer sig politisk, om for noget eller imod noget?
Fremhævet af Journalisten
Daniel Lord
02.05.19 12:24
Så du mener altså at
Så du mener altså at journalister blot er mikrofonholdere?
Fremhævet af Journalisten
Nils-Chr. Nilson
02.05.19 12:52
Nikolais initiativ er ikke så
Nikolais initiativ er ikke så meget politisk, som det er humanistisk. Og jeg er imod den idé, at journalister ikke må markere en holdning. For også journalister har holdninger. Da jeg arbejdede på Christiansborg, fortalte jeg da altid glad, hvordan jeg havde stemt. Så vidste politikerne det, og så kunne de tage det med i deres bedømmelse af min journalistik. De fandt det faktisk forfriskende, at jeg var åben.
Fremhævet af Journalisten
Charlotte Søllner Hernø
02.05.19 13:29
Det er min opfattelse, at man
Det er min opfattelse, at man begår en fejl, hvis man som journalist/historiker/menneske bilder sig ind, at man kan være´100 % objektiv. Vi er alle påvirkede af opvækst, erfaringer, viden, virkelighedssyn, menneskesyn m.v. og selv om vi tror, vi er objektive, så afsløres vores subtile subjektivitet sig via de spørgsmål, vi stiller, til de udmeldinger, vi bider mærke i og de emner, vi borer i, og som vi finder mest relevante i en given sammenhæng - også i forbindelse med politik.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
02.05.19 13:34
Paludan er resultat af den
Paludan er resultat af den tradition, som Flemming Rose/JP startede i kølvandet på dansk deltagelse for olie i Irak.

Dæmoniseringen af islam er født i forlængelse af en falsk kamp for ytringsfrihed, der har skabt traditionen for at provokere alene med udgangspunkt i argumentet, som går på retten til at provokere alene under henvisning til retten til at gøre det i ytringsfrihedens navn.

Traditionen viser sit udemokratiske sind i og med reservation af anvendelsen af retten til at provokere til det at provokere muslimer.

Paludan har kørt traditionen helt der ud, hvor dæmoniseringen og det forfatningsstridige ikke kan komme længere.

Kravet om at forbyde en religion og om at smide "ikke rettroende ud af landet" er eksplicit indhold i hans program.

Han lægger op til at bryde med nuværende grundlov, almindelige menneskerettigheder.

Diskussionen omkring lovenes legitimitet tilhører pr. definition den politiske diskurs. Men den tradition, som Flemming Rose har lagt navn til, og som Paludan er resultat af, tilhører den udvikling, som kan kaldes "fake news-æraens" essens.

Der er nemlig ikke grundlag for videns og fornuftsbaseret udvikling, når dæmoniseringen forbeholdes så ensidig en form, som danske og andre vestlige medier har antaget med islam i offerrollen.

Hvis argumentet, som Flemming Rose har formuleret, for at provokere i ytringsfrihedens navn, skulle holde, ville vore faktatro og demokratistøttede medier være nødt til at tillade den fordummende fuckfingers anvendelse i relation til alt andet. Men det tillader man ikke.

Derfor er der ingen integritet i debatten omkring hverken Paludan eller omkring debatten om den hellige ytringsfrihed.

Syndefaldet er en realitet. Forskellen mellem godt og ondt er sat med biddet i kundskabens træ. Det er ikke kun et kristent budskab, men et faktum, konsekvens af at orientere sig, at vide. Illusionen om at kunne vide noget om noget, uden at sætte en værdimæssig forskel, er såre menneskelig. I stedet for at påstå, at i er neutrale, så skal i lære at der er noget, der hedder intellektuel integritet, at rammen for gyldighed af et spørgsmåls forpligtende karakter bygger på præmisser, som man altid kan gå tilbage til, og at en beskrivelse aldrig er tilfældigt etableret, men af den til enhver tid bygger på en kognitiv/semantisk/psykosocial ramme af forudsætninger.

Skemaet objektiv/subjektiv er for primitiv/obsolet.

Følgende eksempel på en provokation er der ikke plads til inden for jeres kreds: https://duckduckgo.com/?q=medier+penge+magt+religionskrig&atb=v162-1&ia=web

Det er fordi, i ikke har kontakt med den ramme, som jeres betragtninger hviler i.

I forstår ikke den tradition, som Flemming Rose har skabt. I er offer for den.
Fremhævet af Journalisten
Troels Riis Jørgensen
02.05.19 17:25
Carl Henrik Clemmensen tog
Carl Henrik Clemmensen tog stilling. Han arbejdede ved sin voldsomme død i 1943 som journalist og var tidligere chefredaktør på B.T.

- https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Henrik_Clemmensen
Fremhævet af Journalisten
Anders Houmøller Thomsen
02.05.19 17:51
Utroligt at høre bare én
Utroligt at høre bare én fornuftig stemme fra medieverdenen. Det er netop den manglende objektivitet og den kronisk venstresnoede slagside, der har sønderskudt mediernes troværdighed i de seneste årtier. Og lige nu er der fuldstændig frit slag for at mikse news med views. Der synes ikke at være optræk til selvransagelse blandt journalister, og jeg forstår fuldstændig, at Niels skriver dette forsigtige pip med "bæven". Ensretningen er enorm i den danske medie-andedam, hvor der i skrivende stund uden tvivl jubles på redaktionerne over, at en DR-journalist praktiserer velkendt kampagnevirksomhed ved at erhverve sig domænet stram-kurs.dk. Det nytter nok ikke med argumenter imod denne hellige enighed i det rungende ekkokammer. Undtagen måske dette: Det er ikke kun troværdigheden, propaganda-journalisterne smadrer. Det er også vores forretning, når ingen længere tror på, hvad journalister fortæller.
Fremhævet af Journalisten
Kirsten Hildebrandt
02.05.19 23:02
De aller fleste journalister
De aller fleste journalister er

1. Uvidende
2. Historieløse
3. Stærktvenstreorienterede

- og de har MEGET, de bør læse op på!
Fremhævet af Journalisten
Vinh Prag
03.05.19 04:05
Jeg er enig med Nils-Chr.
Jeg er enig med Nils-Chr. Nilson. At lægge klar afstand til antidemokratiske og racistiske udmeldinger er humanistisk, ikke journalistisk. Jeg kunne finde på alle mulige åndssvage ekstreme eksempler ("Øhh hvad nu hvis nogen sagde, at alle, der hed Niels, skulle dø?"), men Paludan er i sig selv et omvandrende ad absurdum-argument, som ikke burde høre hjemme i en politisk debat.
Fremhævet af Journalisten
Hans Peter Toft
03.05.19 06:02
Hvis journalister politiserer
Hvis journalister politiserer lige som en politikereud fra sine egen holdninger, ved læserne jo snart ikke om det er en journalist eller en politiker, når de læser udgydelserne. Og troværdigheden går jo fløjten I Tyskland er der nogen som råber "Lügen-presse" når der dukker en journalist op. Så langt ude, er vi dog ikke kommet i Danmark.Men hvis man ikke bevarer en vis politisk afstand journalistisk ender man der.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
03.05.19 07:03
Det er da en kæmpe glidebane.
Det er da en kæmpe glidebane. Kunne man forestille sig en erhvervsjournalist, som aktivt går ud og laver kampagne mod eksempelvis Shell, fordi vedkommende har en klimapolitisk holdning om, at Shell er et miljøsvin af en virksomhed? Eller en business-redaktør, der starter en hjemmeside, som hedder boykot-danske-bank.dk?

Alle har ret til deres holdninger, men den – tilstræbte – objektivitet er stadig vigtig i mine øjne.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
03.05.19 07:32
Hej Anders Houmøller!

Hej Anders Houmøller!

Må jeg kalde dig "paludansker"?

Din markering er meget klar, og tak fordi du ikke er i stand til at skjule ret meget. Sådan har jeg det også selv. Men det, som jeg står for, er noget andet end dig. Og det er jeg stolt af, lige som du er stolt af det, du står for.

Den tradition, som Flemmming Rose/JP har skabt i kølvandet på dansk deltagelse i den ulovlige krig for olie i Irak, er bemærkelsesværdigt velintegreret i de store kommercielle brugerflader. Og det særligt "paludanske" udspiller sig nu for fuld hammer:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/donorer-til-moskeer-og-kirker-regeringen-og-df-vil-sortliste-formoerkede-kraefter

Man falder nærmest over hinanden i ren iver for at overbyde Rasmus i bestræbelserne på at blive rigtig "paludansker". Det sker med udsigt til, at han overtager magten som vores egen Donald.

Bestræbelserne på at finde og identificere selve ondskaben i Islam er store. Det minder mig om en god ven af mig, der blev fyret som psykolog ved et fængsel, fordi han var så dum at fortælle behandlerkollegiet, at han som en anden amerikansk præsident, på den tid hed den siddende Bush d.II, mente at hans opgave var at identificere og udrydde det onde, herunder diverse udgaver af dette inden for murene. Behandlerkollegiet mente ikke, at det var den rigtige indfaldsvinkel, når man nu stod for noget, der officielt var nødt til at kalde sig terapi.

Vedkommende arbejder nu som skolepsykolog her på Fyn. Hans seneste markering faldt som klar indskrivning under det "paludanske" domæne: "Vi kan vel alle blive enige om, at verden ville være et bedre sted, hvis vi fik udryddet araberne".
Jeg mener så, at han er undskyldt af den simple grund, at man må formode at han har fået adskillige hjerneblødninger, takket være et langt liv som storryger og periodevis massivt forbrug af ren sprit.

Med de holdninger, som nu er blevet udtalt indhold i meget af det, som udspiller sig her i DK på diverse demokratistøttede medieflader, hvor JP,DF,Dansk Samling, Stram kurs, Venstre, og andre sætter dagsordenen, der må vi nu lære at tage stilling til, om offentligt ansatte, fx skolepsykologer, kan siges at være på alle borgeres side, eller om det spænd, der er nu inden for kategorien, legitime politiske holdninger, er blevet så tilpas stort, dvs. så tolerant over for den totale mangel over for tolerance, at konflikten mellem system og borgere kan være så klar, at nogle borgere med ret kan sige, at de ikke kan forvente en fair behandling af det offentlige.

Sagt på en anden måde, de holdninger, som nu accepteres, dvs. den form for accepteret diskriminerende adfærd, som er tilladt, gør, at ikke alle borgere i det paludanske samfund kan have tillid til det offentlige længere.

Jeg ved godt at det ikke er helt paludansk at stille den slags, og det indrømmer jeg også, alt for abstrakte spørgsmål. Men jeg synes nu alligevel, og det er sådan set bare principielt set, at vi er endt her!

Det principielle spørgsmål går på: Kan man være offentligt ansat, hvis man bekender sig til det særligt paludanske orienteringsmønster, den moralske distinktion mellem det gode og det onde, hvor det onde er arabere/muslimer og det gode er alt andet?

Så længe paludanskerne ikke har fået renset det sakrale område, dvs. den danske nation for muslimer, så har de stakkels onde mennesker vel sådan set ret til ikke at føle sig helt tryg ved situationen.

Hvis man ikke tænker inden for den paludanske symbolik, men hinsides denne særligt paludanske distinktion mellem godt og ondt, så forpligter problemstillingen i overordnet retsfilosofisk forstand.

Jeg ved godt, at det er alt for svært stof for de redaktioner, som har dikteret udviklingen med Rose og ytringsfrihed i hånd.

Men jeg er også bare dansker på en helt anden måde.
Fremhævet af Journalisten
Esben Christensen
03.05.19 07:52
Hej Niels,

Hej Niels,
Jeg er nysgerrig efter at vide, hvor langt du mener, princippet bør gælde:
Paludan argumenterer for noget, der ligner apartheid, han vil lave en etnisk udrensning og gøre op med grundlov og menneskerettigheder. Det er jo en programerklæring. Det ville være ahistorisk at gå ud fra, at den programerklæring ikke kan blive virkelighed.
Derfor: Hvis Paludan indenfor en årrække har magten i Danmark - er du så klar igen med dit kamera? Vil du følge hans genvordigheder med at få bureaukratiet i gang, så "de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede fjender hører hjemme"? Vil du også i sådan en fremtid skrive debatindlæg om navngivne journalister, der siger fra overfor Paludan?
Fremhævet af Journalisten
Eyvind Dekaa
03.05.19 10:10
Tak til Niels Krogsgård for
Tak til Niels Krogsgård for en dejlig befriende indsigt i standens (læs: Lügenpressens) problemer med ærlighed, objektivitet og upartiskhed!!!
Fremhævet af Journalisten
Niels R. Laugesen
03.05.19 11:35
Du har hele ret, Niels
Du har hele ret, Niels Krogsgård.
Tak, fordi du tør!
Vi møder konstant journalisternes egne holdninger, både i rubrikker, reportager og ved billedvalg - også i “borgerlige” medier.
Hvilke holdninger er det f.eks., der betegnes som kontroversielle, ekstreme eller populistiske? Typisk andre end dem, som majoriteten af journalister selv har.
USA-dækningen har i årtier, især på DR, været et skræmmende eksempel på ensidigheden. TV2’s Jesper Steinmetz er dog et lyspunkt. Han fortjener ros for at skille sig markant ud med sine nuancerede reportager, også om Trump og årsagen til valget af ham.
Fremhævet af Journalisten
Niels Krogsgård
03.05.19 13:02
Fedt at se, at indlægget
Fedt at se, at indlægget skaber debat og tak for opbakningen til de er jer, der er enige. Her og på facebooktråden. Tænker jeg har svaret på det meste i indlægget, så vil her bare svare på de to ting der går igen. @Esben: Jo mere magt Stram Kurs får, desto væsentligere er det, at lave journalistik omkring dem, så det korte svar er ja. Jeg siger ikke, at vi som journalister ikke skal have holdninger, men vi skal skal tænke over, hvordan vi tackler vores holdninger. Om vi gør det som journalister eller som aktivister. Om vi går til kilden med spørgsmål, undren og et ønske om at afdække og dokumentere eller et ønske om at udskamme og tage afstand. Sidstnævnte kan være fint nok, vi kan bare ikke gøre det som journalister og så samtidig forvente, at dem vi tager afstand fra skal tro på, at vi er objektive og har et oprigtigt ønske om at forstå dem. Så på det område er det ikke så afgørende, hvor rabiat den vi prøver at forstå er.
Fremhævet af Journalisten
Kim Højmark-Jensen
03.05.19 13:18
Journalister skal/må bekende
Journalister skal/må bekende politisk kulør, men må vi andre så ikke få friheden til, at slippe for at betale til medier, som vi ikke har noget politisk tilfælles med, her tænker jeg især på DR/medielicens. Mvh.
Fremhævet af Journalisten
Anders Hede
03.05.19 14:12
Tak for disse ord. Hvor har
Tak for disse ord. Hvor har jeg savnet en voksen journalist, der tog sit fag alvorligt.

Det skænder så meget at se den tilstræbte objektivitet være væk. Det er da netop med en som Rasmus Palludan, man skal bestå sin prøve i stedet for at lege poltiker
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
04.05.19 10:31
Amen til det, Anders Hede!
Amen til det, Anders Hede!
Fremhævet af Journalisten
Christian Barfoed
04.05.19 11:04
Hej

Hej
Jeg må - også med en vis bæven - erklære mig enig med Niels Krogsgaard.
Jeg synes vi i den seneste tid er vendt tilbage til et klima blandt pressefolk, som det var for 20 år siden, hvor Poul Nyrup med den tryghed, at sådan så man også på det hos eliten i pressen og i de store byer, kunne komme med sin berømte udtalelse om DF's stuerenhed.
DF voksede sig store på trods - eller måske snarere på grund af raseriet hos mange over det hovmod, der ligger i det syn på DF.
Nu er DF blevet en del af magten og ansvaret - og andre går med succes på strandhugst med det kritiske syn på migration, som er en reel bekymring hos mange danskere der måske ikke er så materielt velstillede som blandt andet københavnske journalister i arbejde.
Det kan godt være dem, der dropper journalistrollen og plejer deres egen lille moralske overlegenhed,tror de gør gode gerninger.
Men når de spiller nazikortet og håndterer Paludan og Vermund på samme måde som Nyrup håndterede DF i 1998, smider de bare benzin på bålet og øger polariseringen.
Så ja, journalister bør - som det var før nettet og nyheder 24/7 gjorde halvdelen af dem til eksperter og korrespondenter nærmest overnight - holde deres kæft og passe deres arbejde.
Vh Christian Barfoed
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen