Når jeg har skrevet det her indlæg færdig, skal jeg nok tie stille. Det lover jeg. For jeg vil så nødig lægge mig ud med mine søde kollegaer. Men…
Den 16. april startede udviklingschef på Nordisk Film TV, Nicolai Würts, en indsamling imod en politiker. De fleste af jer har nok hørt om den, og mange af jer har formentlig også støttet den. Politikeren hedder Rasmus Paludan, og indsamlingen er nu oppe på over to millioner kroner.
Hvor mange af pengene der er doneret af journalister, ved jeg ikke. Men vi har som stand ikke holdt os tilbage med at bakke op om initiativet.
På udviklingschefens egen facebookprofil får han massiv opbakning til indsamlingen imod Rasmus Paludan fra store dele vores branche. Lige fra den tidligere "Mr. News", Jes Dorph Petersen, diverse tv-producenter, en tv-redaktør, adskillige tilrettelæggere og sågar fagbladet Journalistens chefredaktør, der dog meget rigtigt påpeger det mærkværdige i, at dagbladene undlader at nævne chefens titel, men blot kalder ham "familiefar" i deres omtale af initiativet
Skadeligt for vores fag
Indsamlingen er kreativ og politikeren kontroversiel. Jeg kan således godt forstå, at mange støtter den.
Men at vi som stand i den grad lægger vores tilstræbte objektivitet på hylden og åbent går ud og erklærer os modstandere af en bestemt politiker, forstår jeg ikke. Og jeg finder initiativet og opbakningen til det yderst skadelig for vores fag og fremtidige muligheder for at komme ind i lukkede eller journalist-kritiske miljøer.
Lad mig komme med et eksempel:
Jeg har som tv-producent for nyligt stået bag en dokumentar om netop Rasmus Paludan og miljøet omkring ham til DR.
Ideen til dokumentaren opstod, da jeg faldt over en meningsmåling fra 2016, der viste, at op imod en fjerdedel af danskerne synes, at Dansk Folkeparti fører en for slap udlændingepolitik. Jeg ville derfor gerne skildre miljøet af højreradikale danskere, der har mistet tilliden til de folkevalgte. Den del af dem, der især markerer sig på de sociale medier.
Det skulle dog hurtigt vise sig at være et særdeles svært miljø at komme ind i. For det er ikke kun politikerne dette miljø er skeptiske overfor, det er også journalister.
Vi giver de journalist-skeptiske ret
Gang på gang har jeg selv og redaktionen bag dokumentaren skullet lægge øre til, at vi som journalister er forudindtagede og politiske. Og gang på gang har vi svaret, at vi som journalister gør en dyd ud af at være objektive ikke blander vores personlige holdninger ind i vores arbejde.
Det lykkedes efter lange samtaler og et grundigt forarbejde, men jeg tvivler på, at journalister på Nordisk Film TV fremover vil kunne få lignende adgang. For kan man stole på en journalist, hvis chef har lavet en indsamling imod en? Og kan man som højreorienteret stole på alle de journalister der åbent erklærer initiativet sin støtte?
Det kan man måske, men det bliver svært at overbevise nogen kilder om, som i forvejen mener, at vi er politiske. Det har vi tilsyneladende nu givet dem ret i. Det er i hvert fald sådan, det ser ud.
Man kan ikke markere sig politisk
Og inden den sædvanlige kritik rammer: Nej, jeg mener ikke, at man som journalist – og slet ikke som journalistisk chef – kan tillade sig at markere sig politisk.
Det har en række kollegaer markeret deres uenighed med i ugens løb på de sociale medier. Flere har også advaret mig imod at udtale min kritik. Men er I ikke søde lige at tænke over det: Det er et grundlæggende princip, som vi som stand bliver nødt til at værne og stå sammen om. Også i tv-branchen. Derfor ytrer jeg min kritik.
Men jeg gør det med en vis bæven, da det ikke er noget, der er tradition for i det produktionsmiljø, som jeg selv er en del af. Jeg vil derfor også gerne have til citat, at jeg er vild med både Nicolai Würts og Nordisk Film TV. Kritikken er ikke personlig, det er et princip. Det princip, som vores fag om noget er bygget på. Så pas godt på det.
Niels Krogsgård er tv-producent på produktionsselskabet Doceye, der for nylig stod bag DR-dokumentaren ’Rasmus Paludan – højrenationalist i børnehøjde’.
Svar fra Nicolai Würtz:
"Kære Niels,
Jeg er ked af, hvis min indsamling har gjort dit eller andres journalistiske arbejde i højreekstreme miljøer mere besværligt. Det var aldrig hensigten.
Jeg startede indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp fra min private Facebook-konto som et fredeligt svar på Rasmus Paludans demonstrationer og de voldsomme reaktioner i mit nærområde, og jeg har været både overrasket og overvældet over den meget store opbakning og interesse, som min idé har genereret.
Det ærgrer mig, at du blander min arbejdsgiver ind i debatten. Dette initiativ har været en helt personlig og spontan reaktion på provokationer og vold.
Mange hilsner,
Nicolai Würtz"
21 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der en årsag til at vi har alternative medier. Og det er for at efter 2001 fandt folk ud af der var en konspiration af koordineret løgne om 911.
Der opstod en bevægelse af "truthere" gerne fagfolk der undersøgte dette vestlige totalitære "demokratikup" og fandt ud af at de vestlige etablere mainstream medier konspireret imod aktive sandhedssøgende demokratiske borgere.
Medier er i bedste totalitær stil underlagt en fascistisk konspiration.
Derfor raser kampen og de totalitære meider der sammen med vestens politikere med undtagelse af præsident Trump, tyder det på, kæmper imod demokratiske borgere.
Dette processen der altid sker når oligarkiets totalitære magt apparat knuser et demokrati. Bare se fra Tyskland i 3'erne til Iran (Mossadeq), Egypten (Nasser) CIA kampe mod Sydamerikanerne og nu Vesten forfald in i facismen. Som modsat hvad vi lære af sejrsmagten på universiteterne altid kommer oppefra.
Derfor ser vi mainstream medierne aktivt promovere Nye Borgerlige og især Rasmus Paludan.. også fra før det had fået nok vælgererklæringer.
Og et parti som JFK21.dk der har demokratiske løsninger på tidens problemer er totalt tabu.. Et fascistisk debat metode. Det er totalt censurerede i mainstream medierne.
Ligesom ovenstående artikel er dybt fascistisk og støtter en konstrueret pseudo virkelighed som slet ikke eksisterer, så burde journalister kæmpe for demokratiet...
Der er jo ingen der skriver at det fascistiske folketing har vedtaget "Påvirkningsloven" og dermed begået højforræderi imod Grundloven og sat §71 og §77 ud af kraft. At der er tale om Grundlovsbrud lyder for professor Vestergård, prof dr. jur Eva Smith, Advokat Bjørn Elmquist og lic jur Preben Wilhelm.
Med andre ord ind tør noget og det er skidefarligt... Vi er fucked...
Hej
Jeg må - også med en vis bæven - erklære mig enig med Niels Krogsgaard.
Jeg synes vi i den seneste tid er vendt tilbage til et klima blandt pressefolk, som det var for 20 år siden, hvor Poul Nyrup med den tryghed, at sådan så man også på det hos eliten i pressen og i de store byer, kunne komme med sin berømte udtalelse om DF's stuerenhed.
DF voksede sig store på trods - eller måske snarere på grund af raseriet hos mange over det hovmod, der ligger i det syn på DF.
Nu er DF blevet en del af magten og ansvaret - og andre går med succes på strandhugst med det kritiske syn på migration, som er en reel bekymring hos mange danskere der måske ikke er så materielt velstillede som blandt andet københavnske journalister i arbejde.
Det kan godt være dem, der dropper journalistrollen og plejer deres egen lille moralske overlegenhed,tror de gør gode gerninger.
Men når de spiller nazikortet og håndterer Paludan og Vermund på samme måde som Nyrup håndterede DF i 1998, smider de bare benzin på bålet og øger polariseringen.
Så ja, journalister bør - som det var før nettet og nyheder 24/7 gjorde halvdelen af dem til eksperter og korrespondenter nærmest overnight - holde deres kæft og passe deres arbejde.
Vh Christian Barfoed
Amen til det, Anders Hede!
Tak for disse ord. Hvor har jeg savnet en voksen journalist, der tog sit fag alvorligt.
Det skænder så meget at se den tilstræbte objektivitet være væk. Det er da netop med en som Rasmus Palludan, man skal bestå sin prøve i stedet for at lege poltiker
Journalister skal/må bekende politisk kulør, men må vi andre så ikke få friheden til, at slippe for at betale til medier, som vi ikke har noget politisk tilfælles med, her tænker jeg især på DR/medielicens. Mvh.
Flere