Det kan være op ad bakke at lave dagsordensættende journalistik. Men når man faktisk gør, kan det også kræve benarbejde at få verden til at opdage det.

Det måtte journalist Katrine Rosenbæk fra kvindemagasinet Femina i weekenden sande, efter hun fredag havde udgivet et opsigtsvækkende interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I interviewet lover ministeren, at alle nybagte mødre skal have ret til et todages ophold på fødestedet efter fødslen.

For Femina var interviewet kulminationen på måneders intens dækning af utrygge forhold for jordemødre og fødende på landets fødegange og tre ugers forsøg på at få ministeren i tale, fortæller Katrine Rosenbæk.

”Først sagde de nej. Men så skrev jeg en Twitter-tråd, hvor jeg taggede Magnus Heunicke og spurgte, hvor mange flere kvinder, der skulle knække, før vi kunne få et interview. Og så fik vi til sidst interviewet. Det har været et langt træk, så det var stort – ikke mindst på vegne af de kvinder og jordemødre, der har fortalt deres historier til mig,” siger hun.

Jeg har nu skrevet om fødselskulturen i to måneder, og kritikken er massiv fra alle kanter.

Hvor mange flere fødende kvinder og jordemødre skal knække sammen, før du i det mindste giver et interivew, @Heunicke? #MeToo @Moedrehjaelpen @dkjordemoder

— Katrine Rosenbæk (@krosenbaek) February 1, 2021

Ringede selv til Ritzau

Katrine Rosenbæk udgav interviewet med ministeren fredag klokken 17:45 og forventede, at det ville give genlyd i mediebilledet. Men i første omgang var der stille – lørdag aften var der stadig ingen medier, der havde taget historien op, selvom forholdene på danske fødegange har været dagsorden i de store medier hele ugen.

”Jeg kunne ikke forstå, at ingen havde fanget den, for jeg vidste jo godt, at det var en stor nyhed. Så lørdag aften ringede jeg selv til Ritzau og tippede nogle DR-journalister,” siger Katrine Rosenbæk.

Og så kom der skred i sagerne. Kort efter midnat natten til søndag bragte Ritzau nyheden fra Feminas interview, og søndag blev Feminas historie citeret vidt og bredt i blandt andet DR, TV 2, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

”Det var kæmpestort at sætte så meget dagsorden, og mange var tydeligvis overraskede over, at historien kom fra os. Hvis den var kommet fra Berlingske eller Politiken havde alle jo fundet ud af det med det samme, men man er stadig ikke vant til at få dagsordensættende historier fra Femina,”siger Katrine Rosenbæk.

Små medier skal skubbe på

Feminas dækning af utrygge forhold på landets fødegange er et eksempel på kvindemagasinets nye mere aktivistiske linje. I sensommeren var det kampen for en samtykkebaseret lovgivning om voldtægt, som Femina dækkede offensivt og aktivistisk.

”Det er noget, vi skruer op for,” sagde chefredaktør Isabella Hindkjær dengang til Journalisten.

For Katrine Rosenbæk har forløbet omkring interviewet med Magnus Heunicke vist hende, at Femina skal være mere proaktive for at få historien bredere ud, næste gang de har en historie med potentiale til at sætte dagsorden.

”Når man ikke er et større medie, skal man selv skubbe lidt til det,” konkluderer hun.

Og så håber hun i øvrigt, at nyhedsmedierne næste gang bliver bedre til at linke til Femina, når de citerer deres historier. Søndag ringede hun selv til både Ekstra Bladet, TV 2 og Jyllands-Posten og bad dem linke til Feminas historie.

”Det var de så også søde til at gøre. Men det undrede mig, at de ikke selv havde gjort det. Hver gang, vi citerer fra hinanden, skal man selvfølgelig linke, og her i 2021 findes Femina altså også digitalt og ikke kun på print,,” siger Katrine Rosenbæk.