Når magasinet Woman i begyndelsen af næste år kommer på kioskhylderne, vil det være for sidste gang. Benjamin Media har besluttet at nedlægge den trykte udgave af bladet på grund af faldende læsertal og svigtende annoncesalg. I stedet vil man satse helhjertet på sitet woman.dk.

Derfor kommer lukningen i første omgang ikke til at betyde fyringer i redaktionen.

Woman henvender sig til kvinder mellem 18 og 35 år. Magasinet har både mode- og skønhedstips efter en klassisk dameblads-opskrift, men har også i høj grad bragt undersøgelser, store casehistorier og brud på tabuer.

Det siger Sara Møller Christensen, der har været på Woman fra 2010 og var chefredaktør fra 2011 til foråret 2017, hvor hun skiftede til jobbet som chefredaktør på I Form. Journalisten har bedt hende pege på tre journalistiske grunde til, at Woman vil blive savnet som printmagasin.

1. Undersøgelser

”Et punkt, hvor Woman har været rigtig stærk og skilt sig ud fra mængden, er de mange ret omfattende undersøgelser, vi har lavet blandt læserne. Det startede for mange år siden med ’årets sex-undersøgelse’, hvor vi spurgte en masse kvinder om deres sexliv og fik nedbrudt nogle fordomme. Senere kom kropsundersøgelsen, og efterfølgende er undersøgelser blevet et fast element. Vi har eksempelvis også lavet en tabu-undersøgelse om, hvad læsernes synes, det er svært at tale om, og vi har lavet mindre undersøgelser, blandt andet sidste år, hvor vi spurgte, om man er bange for at gå alene hjem om natten.”

”Spørgsmålene ligger typisk bare på hjemmesiden, men der er mere end 1000 deltagere hver gang. Det er blevet sådan en ting, folk kender og synes, det er sjovt at være med i år efter år.”

Det, at vi på den måde går direkte til målgruppen med spørgsmål, synes jeg er et stort journalistisk arbejdsredskab. Det giver læseren en oplevelse af, at man sjældent er alene, og at mange derude har det på samme måde. Vi har ofte brugt muligheden for åbne besvarelser, så der både kom tal ud, men også små anonyme historier, hvor folk kunne uddybe deres svar, hvilket ofte er endnu mere spændende end tallene. Undersøgelserne er helt sikkert noget, der også vil køre videre online.”

2. Bladet handlede om læserne

”Woman har i den grad været læsernes magasin. Vi har også brugt eksperter som kilder, men casehistorierne har været det bærende, og i hvert eneste nummer har der været fyldt med ganske almindelige kvinder, der har fortalt deres ualmindelige historier. Vi har ofte brugt et koncept med en gruppe kvinder på et opslag, der for eksempel fortæller om deres krop eller om fordomme, de møder.”

”I start-tierne droppede vi konsekvent at have et fast kendis-interview. Det var et bevidst valg om, at man ikke skulle i magasinet, fordi man var kendt, men fordi man havde en god historie. Forbilledet skulle være den almindelige kvinde, som man kan spejle sig i, mere end en, man ser op til. Det har været noget, læserne responderede godt på. Der er mange magasiner, der kan skrive om tøj og skønhed, men der er ikke mange, der kan vise ægte kvinder, som Woman kan.”

”Vi har tit brugt at vise tøjet på almindelige kvinder frem for modeller. Men på forsiderne har vi altid brugt modeller. Det handler om, at gode billeder kræver nogen, der er vant til at stå foran et kamera. Vi har talt om at droppe modellerne, og det havde været fedt, men det ville kræve for meget arbejde at finde personerne og få dem til at virke foran kameraet.”

”Gang på gang er jeg blevet overrasket over, hvor glade vores læsere har været for at stille op. Vi har en Facebook-gruppe, der hedder ’Jeg vil i Woman’. Den har omkring 1200 medlemmer. Når der var en historie på vej, skrev vi det ud, og så kunne folk melde sig, hvis de havde noget at bidrage med. Det er en ting, de unge kvinder vil gå glip af fremover – et magasin med almindelige mennesker frem for kendisser.”

3. Brud på tabuer

”I alle årene har Woman arbejdet med at bryde tabuer. Jeg tror, vi har skilt os ude ved at kunne have ting i bladet, der var grænseoverskridende og pinlige. Vi blev kendt som et magasin, der skrev om sex og parforhold på en direkte måde. Men det har også handlet om mange andre ting – for eksempel frygten for ikke at være perfekt, og transseksualitet. Vi kørte eksempelvis også en serie, der hed ’Generation Usund’, der handlede om, hvordan unge kvinder forsøger at leve op til sundhedsidealerne, som jeg synes, der kom nogle ret fede artikler ud af. Tabuerne har fyldt rigtig meget, og jeg er stolt over den måde, vi har behandlet det journalistisk. Men det er også en ting, der helt sikkert vil køre videre online. Woman er selvfølgelig mode og skønhed, men der skal være vilje til at skrive om det, der ikke står andre steder.”