Wallpaper rykker på iPad til sommer

Livsstilsmagasinet over dem alle, britiske Wallpaper, udkommer til sommer for første gang på iPad. Bag produktionen står IPC Media, der er Storbritanniens største magasinudgiver.

Livsstilsmagasinet over dem alle, britiske Wallpaper, udkommer til sommer for første gang på iPad. Bag produktionen står IPC Media, der er Storbritanniens største magasinudgiver.

Det er første iPad-app fra IPC Media, og dermed et fingerpeg om, hvordan magasingiganten i øvrigt vil agere på iPad-markedet.

Den nye iPad-app lanceres simultant med august-udgaven af Wallpaper, som er i handlen fra slutningen af juli, og vil indeholde en del materiale, som ikke er tilgængeligt i printudgaven.

Blandt andet vil iPad-versionen af Wallpaper tilbyde video, lyd, animationer og flere fotogallerier.

IPC Media har dog allerede forsøgt sig med iPad, da man har lavet to enkeltstående specials af Wallpaper til iPad, som har været sponsoreret af Tudor Watches og Hermes.

Ingen af særudgivelserne tilbød dog hele magasinet, som det vil være tilfældet, når man til sommer for alvor går ind på markedet.

IPC er i øvrigt også på ved med iPad-versioner af magasinet Marie Claire, som foreløbig findes i en særlig iPhone version.

Ifølge IPC's adm. direktør, Jackie Newcombe, bliver Wallpaper et af Storbritianniens første store magasiner, som nu lancerer en månedlig applikation til iPad.

"Wallpaper er kendt for innovation og evne til at udnytte Time Inc's dybdeborende research og indsigt. Og vi er sikre på, at det vil blive hilst velkommen af dets læsere og annoncørere," siger Jackie Newcombe i en pressemeddelelse.

Wallpaper har i øvrigt siden april været tilgængeligt ganske gratis i en daglig iPhone-udgave

0 Kommentarer