search

The Daily drejer nøglen om

Det storstilede nyhedseksperiment The Daily lukker, skriver nyhedssitet TPMLivewire

Det storstilede nyhedseksperiment The Daily lukker, skriver nyhedssitet TPMLivewire
Den digitale avis The Daily, der udelukkende er udkommet på Ipad, lukker og slukker den 15. december.

Det skriver TPMLivewire.com.

Chefredaktøren Jesse Angelo skifter over til The New York Post. Flere af The Dailys medarbejdere vil få tilbud om at kunne skifte med.

The Daily er ejet af News Corporation, og tpmlivewire.com citerer koncernens chef, Rupert Murdoch, for følgende:

”Fra sin lancering var The Daily et modigt eksperiment inden for digital udgivelse og en fantastisk platform for innovation. Desværre er vores erfaring, at vi ikke kunne finde tilstrækkeligt stort publikum hurtigt nok til at overbevise os om, at forretningsmodellen var bæredygtig på lang sigt. Derfor tager vi det bedste af det, vi har lært med The Daily, og anvender det i vores øvrige selskaber. Under chefredaktøren Col Allans redaktionelle lederskab og under det digitale lederskab af Jesse ved jeg, at The New York Post vil fortsætte med at vokse og blive stærkere på nettet, på mobilen og ikke mindst på papiret selv. Jeg vil gerne takke alle journalisterne, digitale specialister og forretningsfolkene for det hårde arbejde, de har lagt i The Daily.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen