search

Medierne har smidt skrækken for digital betaling

182 medier tager i dag betaling digitalt. Antallet er eksploderet over en lille årrække, viser ny analyse. Særligt én ting har overrasket forskeren bag

Digitale medier er i dag, hvad de trykte aviser var for nyhedslæserne i 90’erne og 00’erne: Et sted, hvor læserne mod betaling kan få nyheder om lige præcis de emner, som optager dem.

Det vurderer Patrick Arendal Fahlström, Partner & Licensing Manager hos Infomedia, som står bag Subscribo 2019, en markedsanalyse af digitale nyhedsmedier fra 2000-2019.

Siden 2011 er udviklingen eskaleret. Flere og flere digitale medier har indført betalingsmure eller andre former for betalingsmodeller for adgang til den digitale journalistik. I 2010 forsøgte Berlingske som den første dagbladskoncern at eksperimentere med at tage betaling online på det daværende ugen.dk.

”Det lukkede allerede seks måneder efter, men alligevel var det, som om deres eksperiment blev grobund for, at nu turde de store medier også tage betaling online. Blandt andet fordi de kunne se, at det begyndte de internationale medier at gøre,” siger Patrick Arendal Fahlström.

”Siden er der ikke rigtigt nogen, der har set sig tilbage.”

Medierne har smidt skrækken for at tage betaling digitalt 1

Én klar overraskelse

I dag er der ifølge hans markedsanalyse 85 udgivere bag i alt 182 medier, som arbejder med en betalingsstrategi online.

Og særligt én ting overraskede ham, da han gravede ned i emnet: At abonnementer entydigt er den mest brugte form for digital betalingsmodel frem for eksempelvis donationer eller medlemskaber. Hele 90 procent af medierne bruger udelukkende abonnement som strategi for at få betaling for indhold online.

”Jeg havde forventet, der havde været flere, der brugte donationer og medlemskaber,” siger Patrick Arendal Fahlström og henviser til, at medier i udlandet har lavet eksperimenter med de typer betalingsformer.

Medierne går den bløde vej

Medierne fordeler sig mellem tre former for betalingsmure: Den hårde betalingsmur, hvor læserne skal betale for stort set alt indhold, den såkaldte ’freemium’, hvor varierende dele af mediets indhold er bag betalingsmur, og endelig er der medier, som slet ikke bruger betalingsmure.

Tre ud af fire danske medier benytter mellemvejen, ’freemium’, viser markedsanalysen.

”Jeg tror, det både er, fordi medierne har kunnet se, at den model har virket i lande som for eksempel Norge og USA. Derudover er det også et udtryk for, at man gerne vil vise sit produkt frem – her har vi noget, der er superfedt, vil du ikke gerne have mere,” siger Patrick Arendal Fahlström.

Danske medier er dyre digitalt

Analysen viser også, at danske medier er dyre i et internationalt perspektiv – fire gange dyrere end underholdningstjenesten Netflix og mere end dobbelt så dyrt som de dyreste medier i Europa og USA. Gennemsnitsprisen for danske medier målt per måned er 301 kroner, mens det i Storbritannien er 130 kroner og for Netflix er 61 kroner.

Patrick Arendal Fahlström mener dog, Danmark er for lille et sprogområde til, at medierne konkurrerer direkte på pris med de udenlandske medier.

Hvorfor giver det mening at sammenligne nyhedsmedier med Netflix, som jo er en underholdningstjeneste?

”Der er også nogen, der mener, at man konkurrerer om brugernes tid, og derfor kan man godt argumentere for, at det giver god mening at sammenligne med Netflix,” siger han, som dog understreger, at hvert enkelt medie skal vælge den forretningsstrategi, som giver mening for dem.

”På den måde er det mere ment som en benchmark, så de enkelte medier kan sammenligne med andre medier og se på, om de skulle overveje en anden prisstrategi. Den analyse er der måske mange af de mindre udgivere, som ikke har kapaciteten til,” siger han.

Medierne har smidt skrækken for at tage betaling digitalt 2

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen