Slots- og Kulturstyrelsens årlige oversigt over danskernes medieforbrug er på gaden. For dig som ikke har tid til at læse hele rapporten, bringer vi her et overblik over nogle af de vigtigste tendenser i mediebilledet.

1. Digitale nyhedsmedier overhaler papir

2018 blev året, hvor digitale nyhedsmedier overhalede trykte papiraviser på antallet af daglige læsere.

Således faldt antallet af daglige læsere af den knasende papiravis fra 1.825.000 læsere i 2017 til 1.680.000 læsere i 2018.

Antallet af daglige læsere på nyhedsmediernes digitale sites steg fra 1.624.000 læsere i 2017 til 1.916.000 læsere i 2018.

2. Regionale dagblade vokser på nettet

Blandt de skrevne nyhedsmedier kan særligt de regionale dagblade glæde sig over, at antallet af daglige brugere på de digitale sites er vokset med 96.000 daglige brugere 2016 til 2018. Det er en stigning på 59 procent.

Provinsdagbladene har en større andel læsere af papiravisen – nemlig 72 procent – som er over 55 år. For de landsdækkende dagblade er det 56 procent, som er over 55 år.

3. Har streaming skubbet old school fjernsyn ud af stuen?

Det korte svar er nej, selv om danskerne ser mindre flow-tv og streamer mere.

Fra 2017 til 2018 faldt andelen af danskere, der ser flow-tv hver uge, fra 80 procent til 77 procent. Det er altså stadig tre ud af fire danskere, som hver uge ser klassisk fjernsyn.

Andelen af danskere, som hver uge streamer serier, live-tv, spillefilm eller nyheder, er steget fra 54 procent i 2017 til 57 procent i 2018.

Befolkningen under 55 år streamer hyppigst serier eller programmer, mens befolkningen over 55 år er flittigst til at streame nyheder.

4. Hvor meget lytter danskerne så til radio og podcast?

Danskerne lytter stadig mindre til radio, og faldet går hurtigere end før. Fra 2017 til 2018 faldt den daglige radiolytning med fire minutter. Fra 2008 til 2014 faldt den daglige lyttetid med to og et halvt minut om året, mens det fra 2015 til 2018 faldt med 4,7 minutter om året.

Andelen af befolkningen, der har lyttet til podcast, steg i 2018 fra 43 til 49 procent. Interessen for podcast stiger i alle aldersgrupper.

5. Hvor mange penge bruger danskerne på medier?

Danskernes forbrug på medier er faldet fra årligt 19.296 kroner i 2016 til 18.486 kroner i 2017.

Dermed er det samlede forbruget på tv-abonnementer, streamingtjenester, aviser, licens, teletjenester, audiovisuelt udstyr og telefoner faldet med 810 kroner fra 2016 til 2017.

Det er især forbruget på aviser og andre skriftlige medier, som er faldet. Faktisk er det næsten halveret fra 2006 til 2017. Til gengæld stiger forbruget på streaming.

6. Hvor meget tjener medierne på annoncer?

Siden 2013 er annonceomsætningen vokset i Danmark, men ikke så meget som BNP er vokset. I 2018 var annonceomsætningen 13.588 mio. kroner, 141 millioner kroner højere end 2017.

Dog står udenlandske virksomheder, primært Google og Facebook, for 61 procent af annonceomsætningen på internettet. Ser man på den samlede annonceomsætning, udgør udlandets andel 35 procent.

Annonceomsætningen er faldet markant hos de trykte medier, fra 9.771 millioner kroner i 1999 til 2.717 millioner kroner i 2018. Alene fra 2017 til 2018 har dagbladene tabt 135 millioner kroner, og lokale og regionale aviser 154 millioner kroner i annonceomsætning.

7. Hvad med beskæftigelse i mediebranchen?

Færre arbejder i mediebranchen. Fra 2016 til 2017 faldt antallet af årsværk fra 18.926 til 18.589, en tilbagegang på 337 årsværk.

I samme periode faldt mediebranchens omsætning fra 29.322 mio. kroner til 28.519 mio. kr., et fald på 2,7 procent.