I mange år var Ekstra Bladet og BT landets suverænt største aviser. Men noget gik galt for de tabloide giganter, og det er ikke internettets skyld det hele. Tabloidavisernes deroute begynder allerede, da DR mister sit tv-monopol i 1988.

Herfra går kurven stejlt nedad for tabloidaviserne, mens store morgenaviser som Jyllands-Posten og Berlingske derimod øger papiroplaget op gennem 1990’erne.

»Der sker et kvantespring, da DR’s tv-monopol bliver brudt med åbningen af TV 2. Dengang åbnede TV 2 for den folkelighed, som tidligere havde været et enemærke for tabloidaviserne,« siger Peter Brüchmann.

Han var ansat på BT fra 1999 og frem til 2012, de sidste fire år som chefredaktør.

»Ved store sportsbegivenheder i firserne gik DR jo af dækningen, så snart kampen var fløjtet af. Så kunne tabloidaviserne svælge i reaktionerne fra spillere, trænere og publikum bagefter. Men tabloidaviserne har mistet deres monopol på folkeligheden,« siger Peter Brüchmann.

[[nid:35165]] 

Tabloidaviser hårdest ramt

I 1990 solgte BT og Ekstra Bladet fem gange så mange aviser som i dag. Dengang havde både BT og Ekstra Bladet fortsat et dagligt oplag på et godt stykke over 200.000 aviser. Ved udgangen af 2014 var oplaget nede på 47.000 aviser for BT og 43.000 aviser for Ekstra Bladet.

Oplagskrisen er gået suverænt hårdest ud over tabloidaviserne. Frem til midten af 1990’erne var de landets største betalingsaviser. Ifølge de seneste tal er BT og Ekstra Bladet nu kun den henholdsvis 6. og 8. største betalingsavis på papir. Ikke bare de tre store morgenaviser, men selv en nicheavis som Børsen og en regionalavis som JydskeVestkysten har i dag overhalet tabloidaviserne på print.

En voldsom udvikling, der ifølge Peter Brüchmann og flere andre kilder skyldes, at først tv og siden internettet har betydet, at andre medier har bevæget sig ind på det stof, som tabloidaviserne tidligere nærmest havde monopol på.

Det tabloide fix fås andre steder

»Det tabloide fix, som du tidligere fik i din frokostpause med avisen, foregår i dag på din smartphone med YouTube eller Facebook,« siger Peter Brüchmann.

»Der har været et enormt tryk på tabloidavisernes stof fra alle andre medieplatforme og medietyper, der er gået på rov i det tabloide univers. Der var tidligere sådan en ophøjethed, at der var nyheder, som man var for fine til at skrive om på mange medier. Men det har ændret sig. Med digitaliseringen stikker alle medier nu snablen ned i det stof, som tabloidaviserne før havde for sig selv. Nu skriver alle medier om det, som brugerne rent faktisk interesserer sig for. I dag har Berlingske, JP og Politiken nogle historier på deres netaviser, som de før aldrig ville lave,« siger Peter Brüchmann.

Hans vurdering støttes af både mediekommentator Lasse Jensen og Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert.

»Folk føler sig bedre underholdt i dag af YouTube, Facebook og tv. Hvorfor skulle man betale for en gammeldags avis på papir, når man kan få meget af det tabloide stof andre steder. Meget af tv-udviklingen er skyld i tabloidavisernes ekstra store nedtur. Tv gør det bedre end aviserne med de nærværende og fascinerende historier. Og på nettet kan folk fint og gratis få deres behov stillet i forhold til at få et hurtigt nyhedsoverblik, få underholdning og noget at vide om kendisser,« siger Lasse Jensen, der gennem mange år var vært på programmet ”Mennesker og Medier” på P1.

»De hurtige nyheder og kendisstoffet kan man lige så godt få gratis på nettet som at købe en avis. Og så var vi for dumme, da vi lagde vores eget stof gratis ud på nettet. Ekstra Bladet er på sin vis blevet sin egen værste konkurrent, fordi man laver så godt indhold på nettet, at det flytter læsere fra papir til online. Ekstra Bladet har aldrig haft så mange læsere som nu. Problemet er at få dem til at betale for indholdet,« siger Bent Falbert, der var chefredaktør på avisen fra 1988 til 2010.

Løssalg rammer tabloidaviserne

Han peger desuden på, at tabloidaviserne er hårdest ramt, fordi de primært købes i løssalg i modsætning til andre aviser.

Den pointe er den tidligere BT-chefredaktør Peter Brüchmann enig i. Og den er ganske alvorlig for tabloidavisernes fremtid på print.

»I 2012 var der 6.000 forhandlere, som solgte Ekstra Bladet og BT i løssalg. Primært i de tre store kæder Dansk Supermarked, Coop og DSB. Men hele den forretningsmodel er udfordret. Der er forhandlere, som i dag taber penge på at forhandle Ekstra Bladet og BT. De kan kun bruge aviserne til at lokke kunder ind i butikken, som måske også køber noget andet. Det har et element af dødsspiral i sig,« siger Peter Brüchmann.

»Det, som Ekstra Bladet gør bedre end andre, er, at de fuldtonet har indset, at avisernes død er en accident waiting to happen. Det anerkender jeg Ekstra Bladet meget for. Man skal bare fremskrive kurverne, så dør forretningsmodellen helt uundgåeligt. Man skal finde en vej over i en digital forretningsmodel meget hurtigt. Der fedtspillede Berlingske Medias gamle ejere Mecom for meget. Det var grunden til, at jeg forlod BT i sin tid,« siger Peter Brüchmann.

Mens tabloidaviserne på papir altså har haft en kæmpemæssig deroute, så klarer de sig godt digitalt. Ser man på antallet er daglige brugere er eb.dk landets klart største mediesite, mens bt.dk er nummer fire lige efter DR og TV 2.   

[[nid:35166]]