”Hvis man kun er til stede i aviserne, er der mange danskere, man ikke er i dialog med.”

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i går, da Journalisten spurgte, hvorfor hun vælger envejskanaler som Facebook og Instagram til at kommunikere, mens hun ikke stiller op til kritiske interviews med medierne.

Mette Frederiksen henviste til, at ”det bestemt ikke er alle aviser, der har så mange abonnenter længere”.

Men statsministeren tegner et forkert billede af mediernes gennemslagskraft, lyder det fra to af de største avishuse.

Både JP/Politikens Hus og Berlingske Media peger på, at de rammer flere millioner danskere. For nogle medier er det udtryk for, at man får flere digitale og færre printkunder, men antallet af mennesker, der læser journalistikken, vokser.

”Det er forkert, hvad hun siger. Trenden går den modsatte vej. Berlingske har fx øget oplagstal hver måned, og vi har nu over 90.000 betalende kunder. Weekendavisen oplever det samme. Flere og flere betaler for nyheder,” siger Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media.

Danske medier når bredt ud

For mediehusets tredje avis, B.T., er historien en anden. Avisen omdeles gratis i hverdagene og er abonnementsfinansieret i weekenden, efter at den blev slået sammen med gratisavisen Metroxpress.

”Men flere end nogensinde læser B.T.. Det er i dag Danmarks største avis,” siger Anders Krab-Johansen.

Han mener, det er problematisk, at Mette Frederiksen giver indtryk af, at de etablerede medier når ud til færre danskere, og at hun er nødt til at bruge Facebook til at ramme bredt.

”Hvis Mette Frederiksen gerne vil i kontakt med rigtig mange mennesker, så er det helt sikkert, at hun kan nå mange flere gennem de klassiske ansvarlige medier, som er tilmeldt Pressenævnet, har danske medarbejdere på dansk overenskomst og betaler dansk skat. Hvis man slår dagbladene sammen med statsmedierne DR og TV 2, så kan hun nå hele befolkningen,” siger Anders Krab-Johansen.

Hos JP/Politikens Hus har adm. direktør Stig Ørskov også fremsendt tal, som dokumenterer, at mediehuset har bred gennemslagskraft hos danskerne.

Tallene fra Index Danmark/Gallup viser, at JP/Politikens Hus samlet når ud til knap hver anden dansker over 12 år. Ifølge tallene har JP/Politikens Hus en samlet ugentlig dækning på 2.513.000 personer, svarende til 49,7 procent. Denne dækning omfatter Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet samt deres digitale udgivelser og finans.dk, men ikke koncernens lokalaviser eller Watch Medier.

77 procent af danskerne er på Facebook

På print var B.T. i 2019/2020 den største avis med 523.000 ugentlige læsere ifølge Kantar Gallup. Politiken var den største betalingsavis med 522.000, mens Jyllands-Posten havde 374.000, Berlingske havde 319.000 og Ekstra Bladet havde 275.000.

Digitalt er der lige nu ikke enighed om opgørelsesmetoden hos Danske Medier Research, hvilket især gør tallene på tværs af koncerner svært sammenlignelige. Men ifølge november-tallene hos Dansk Online Index havde Ekstra Bladet 83 mio. besøg, mens B.T. havde 72 mio. besøg. TV 2 havde 53 mio. besøg, og DR.dk havde 30 mio. besøg. Berlingske havde 11,5 mio. og Politiken 12,5 mio. besøg i november.

Omvendt har 77 procent af danskerne en Facebook-profil, ifølge Slots- og Kulturstyrelsens årlige rapport ‘Mediernes Udvikling’. 41 procent har en profil på Linkedin, mens 40 procent er på Instagram og lige så mange på Snapchat. 17 procent af danskerne har en Twitter-profil.

Undergraver demokratiet

Anders Krab-Johansen mener ikke, Mette Frederiksen skal fravælge de sociale medier, hvor mange danskere også er. Men det er et demokratisk problem, at de etablerede medier vælges fra.

”Der er ikke ret mange muligheder for at stille spørgsmål på pressemøderne, og de længerevarende interviews ser vi ikke. Hverken i de trykte medier, hos online-medierne eller i de klassiske tv-nyheder. Når hun stiller op, gør hun det i de bløde tv-formater, som så heldigvis strammede skruen sidste gang. Det er tydeligt, at valget fra statsministeren er at kontrollere kommunikationen,” siger han.

”På langt sigt undergraver det demokratiet, som vi alle sammen har kært. Den kritiske udveksling mellem presse og magthavere er sund for de politiske beslutninger,” fortsætter Anders Krab-Johansen.

Ukontrollerede sociale medier

Ved at prioritere Facebook eller Instagram som platform frem for de danske medier understøtter Mette Frederiksen en uheldig udvikling, mener han.

”Vi ser helt ukontrollerede sociale medier, som tjener penge på annoncer og folks data, mens de sætter sig på informationsstrømmen. Demokratier har levet af, at der var flere forskellige platforme i konkurrence med hinanden, som stillede kritiske spørgsmål til magthaverne.”

”Det er tydeligt, at regeringen bruger store amerikanske tech-platforme som Facebook og Instagram, så de kan være sikre på, at der ikke kommer kritik,” mener koncernchefen.

Mette Frederiksen peger på, at almindelige danskere også kan være kritiske på Facebook. Har hun ret?

”Ja, jeg tror faktisk, vi har en meget kritisk og fornuftig befolkning. Men det fald, vi har set i borgernes tillid til corona-håndteringen, er netop udtryk for, at magthaverne vælger den kritiske dialog fra. Jeg tror, det er sundt for tilliden, hvis medierne på borgernes vegne kan stille kritiske spørgsmål,” siger Anders Krab-Johansen.