Kiev er næsten ikke til at kende. Maidanpladsen, der fra december 2013 til februar 2014 var skueplads for det oprør, der rystede Ukraine og kostede Viktor Janukovitj præsidentposten, var tidligere åben og majestætisk.

Men op mod valget den 28. februar – som endte med sejr til forretningsmanden Petro Porosjenko – må journalister og fotografer balancere telelinser, mikrofoner og kamerastativer gennem en labyrint af udbrændte biler og barrikader af tømmer og opstablede dæk.

Oprøret har også forandret indbyggernes bevidsthed. 24-årige Mariana Mykytiuk var en af deltagerne i oprøret.

»Jeg tilbragte mange dage og nætter på Maidan under revolutionen, og jeg kunne se, at de ukrainske medier løj eller undlod at fortælle sandheden om de virkeligt betydningsfulde ting. Når jeg læste nyhederne, var det, som om jeg havde været et helt andet sted,« fortæller hun.

Oprøret udstillede medierne

Deltagerne i oprøret kunne med egne øjne se, at det, der foregik i Kiev, ikke stemte overens med det, som nogle medier rapporterede, forklarer Oleg Khomenok, journalist og ekspert i medie-udvikling i post-sovjetiske samfund.

Tusindvis af mennesker fik fx selv mulighed for at bedømme mediernes troværdighed, da en journalist begyndte at live-streame begivenhederne på pladsen.

»Folk fandt ud af, at det var så godt som umuligt at lyve på internettet over længere tid. Hvis en journalist fx fejlagtigt hævdede, at nogen havde bombet en bestemt bygning, kunne andre med det samme tage derhen, uploade billeder og dermed modbevise påstanden,« siger Oleg Khomenok.

Netmedier skyder op

En mangfoldighed af netmedier har set dagens lys, hvilket udfordrer de gamle medier.

»Unge piger, der før fulgte modeblogs og postede billeder af katte på internettet, bruger nu de elektroniske medier til at følge med i de politiske nyheder. Min datter har på Facebook trykket ”like” både for Kievs opera og én af oprørsbevægelserne,« fortæller Svetlana Boyko, psykolog og sociolog.

Før Maidan vidste folk i Ukraine godt, at medierne ikke var objektive, men de havde vænnet sig til det og tænkte ikke videre over det.

I dag er mediepsykologi, informationskrige og mediers indflydelse på folks bevidsthed blevet et hot tema, understreger Svetlana Boyko.

Kommunikationen ændrer sig fra at være envejs til i højere grad at gå begge veje, fortæller Oleg Khomenok. Det har presset medierne til at bringe dementier hurtigere og placere disse mere fremtrædende.

Dækningen af den netop overståede valgkamp var mere objektiv end de foregående, mener Svetlana Boyko.

Tilstedeværelse er vigtig

Hos aktivisten Mariana Mykytiuk har den kritiske holdning sat sig på rygraden.

Selv om hun i dag kan nævne flere medier, hun generelt har tillid til, tager hun ikke længere deres påstande for pålydende.

»Hvis nogen i dag spørger mig, hvad jeg mener om begivenhederne i det østlige Ukraine, nægter jeg at drage nogen konklusioner. Jeg ved, at det samme gør sig gældende her – du kender kun sandheden om, hvad der foregår, hvis du selv er til stede.«