Danmark er topscorer på informationsfrihed, journalistisk professionalisme og mediernes evne til at være vagthund.

Sammen med Sverige og Storbritannien er Danmark nummer ét i en ny international rapport, som sammenligner mediernes vilkår og indhold i 18 lande.

Men der er også grund til at være bekymret, siger professor Mark Blach-Ørsten fra RUC, som er en af forskerne bag den danske del af rapporten.

Rapporten offentliggøres ved et internationalt arrangement i eftermiddag klokken 15. Her giver Mark Blach-Ørsten sit bud på de 5 vigtigste pointer fra den danske del:

1.
Det går godt i Danmark.
”Danske medier og journalister udsættes ikke for politisk pres og censur, som man ser i mange andre lande. Vores demokratiske model er velfungerende, vores medier er uafhængige, og det skal vi være glade for,” siger Mark Blach-Ørsten.

2.
Den undersøgende journalistik trives, fordi den prioriteres.
”Når vi måler demokratiets tilstand, er undersøgende journalistik et demokratisk gode. Her kan vi se, at den undersøgende journalistik blomstrer i Danmark. Det skyldes i høj grad, at medierne har prioriteret det,” siger Mark Blach-Ørsten.
Han understreger dog, at førstepladsen er nem at få, fordi den undersøgende journalistik mistrives i mange andre lande.

3.
Der er en uformel tone og god inddragelse af medarbejderne på danske nyhedsmedier. Men vi har ingen regler for det.

”Der er en høj grad af uformel medinddragelse på danske nyhedsmedier. Det handler både om, hvad der konkret skal bringes, og hvordan det skal vinkles, men også på et mere generelt plan, når det gælder medarbejdernes mulighed for at bestemme over arbejdsopgaver og måder at løse dem på,” siger Mark Blach-Ørsten.

”Det er sjældent skrevet ned, hvor grænsen går. Hvad afgør, om noget er en nyhed? Har medarbejderne krav på at blive inddraget, når der laves redaktionelle ændringer? Skal der være en kønspolitik? Der er uformelt set højt til loftet, men der er ingen grænse for, hvor loftet er.”

4.
Åbenheden er presset i Danmark. Journalisterne oplever, at det er svært at få adgang til information fra myndighederne, og det er blevet værre under coronakrisen.
”Det handler i høj grad om, at adgangen til oplysninger, man har ret til, er blevet sværere. Under corona har der været langsommere sagsbehandling og besynderlige afslag. Krisen har også vist, hvad begrænsningerne i offentlighedsloven betyder, når medierne fx ikke kan få adgang til grundlaget for vigtige beslutninger om nedlukningen.”

5.
Vi har et ligestillingsproblem i mediebranchen. Der er for få kvinder i toppen, og kvinder tjener mindre end mænd.
”Hvis du tæller, så er der mindst lige så mange kvinder ansat i mediebranchen. Men der er få kvindelige chefer. Samtidig får kvinderne lavere løn for samme arbejde som mændene,” siger Mark Blach-Ørsten.
Han understreger, at ulighed på mediearbejdspladserne i rapporten betragtes som et demokratisk problem.
”Undersøgelsen måler pluralisme som et demokratisk princip. Jo flere stemmer, der kommer til orde, desto bedre har demokratiet det. Pluralisme-begrebet fordrer, at perspektiv, baggrund og interesser kan være forskellige,” siger han.

Hvis du gerne vil læse hele rapporten, så offentliggøres den klokken 15 her.

Om undersøgelsen:

Rapporten Media for Democracy måler demokratiske kerneværdier i nyhedsmedierne i 18 lande i samarbejde med medieforskere. Mediefunktionerne måles på 30 indikatorer baseret på interviews med journalister, redaktører og aktører fra mediernes brancheorganisationer samt analyse af data fra nationale og internationale rapporter.

I Danmark bygger vurderingen ifølge RUC på:

• 10 dybdeinterview med fire journalister fra førende landsdækkende medier, fire chefredaktører fra førende landsdækkende medier og to aktører fra fagforbund (DJ) og brancheorganisation (Danske Medier).
• Gennemgang af omkring 50 rapporter og videnskabelige artikler (fremgår af referencelisten i rapporten).
• Forskernes ekspertkendskab til området.
• Workshops og møder med forskere fra alle deltagende lande for at sikre overensstemmelse i fortolkning og bedømmelse af indikatorerne.
• Det er forskerne Mark Blach-Ørsten, Rasmus Burkal, Eva Mayerhöffer og Ida Willig, som har lavet undersøgelsen på RUC.