search

Formand for videnskabsjournalister kritiserer mediernes mundbind-breaking

Formand for videnskabsjournalisterne kritiserer medierne for at skarpvinkle omdiskuteret rapport om mundbind. Ritzau afviser kritik af strammet overskrift

I går var der godt gang i breaking-bjælkerne hos de danske medier. Et længe ventet dansk forskningsprojekt udkom, og det trak overskrifter.

Forskningsprojektet har undersøgt, om mundbind reelt sænker smittefaren for den, der bærer det. Og konklusionen er, at der ikke er nogen. Projektet kan ikke dokumentere en effekt.

Men ifølge Peter Hyldgård, formand for Danske Videnskabsjournalister, så var medierne for hurtige, og flere af overskrifterne blev vinklet for skarpt.

”Det er særligt farligt, når der er tale om et meget kontroversielt emne, hvor også forskerne er uenige. Jeg synes, sagen er et lærebogseksempel til de journalistiske uddannelser,” siger Peter Hyldgård.

 

Tre advarselslamper

Han mener, medierne på forhånd kunne se tre røde advarselslamper:

1. Det er et område, hvor der ikke findes ret meget viden, og hvor forskerne er uenige.

2. Studiet er på forhånd blevet kritiseret for metodiske problemer, for eksempel er eksperter uenige om signifikansen.

3. Studiet kan få alvorlige konsekvenser for samfundet, for eksempel ved at få færre til at følge myndighedernes anvisninger eller skabe mistillid til systemet.

Det største problem er, at der ikke er flere kilder

Ifølge Peter Hyldgård var der stor forskel på, hvordan medierne greb sagen an i går. Nogle var nuancerede og forsigtige, mens andre gik for langt.

”Det største problem er, at medierne ikke ringer flere kilder ind. De kører historien med én kilde og en strammet rubrik. Jeg kender godt produktionsvilkårene, men jeg synes, man skulle have trådt på bremsen.”

Han peger konkret på Ritzaus telegram ”Dansk studie kan ikke bekræfte, at mundbind beskytter mod smitte”, som var hurtigt ude og blev bragt af en række medier.

”I bedste fald misvisende”

Men ifølge Peter Hyldgård er det et godt eksempel på, at man burde træde mere varsomt.

”Overskriften er i bedste fald misvisende,” vurderer han.

Peter Hyldgård mener, rubrikken har to problemer. Dels handler forskningsprojektet ikke om, hvorvidt mundbind beskytter mod smitte, men kun om det beskytter bæreren. Dels mener han, overskriften giver indtryk af, at mundbind ikke virker – selv om det ikke er det, der står.

”Det kan godt være, der ikke står noget faktuelt forkert. Men når man skriver om så kontroversielle emner, så må man forvente, at folk misforstår det, og derfor bør man tage nogle forbehold,” siger han.

Derfor roser Peter Hyldgård for eksempel Jyllands-Posten for at tage det forbehold, at mundbind ”beskytter en selv mod smitte”, ligesom medier som Information og Videnskab.dk i overskriften gør klart, at man kan konkludere meget lidt eller ingenting på undersøgelsen.

Ritzau afviser

Hos Ritzau mener redaktionschef Martin Darling ikke, at rubrikken er misvisende.

”Rubrikken kan i mine øjne ikke falde ind i kategorien ’misvisende rubrikker’. Man kunne eventuelt have flettet ordet ’bæreren’ ind i rubrikteksten. Her har journalisten i stedet arbejdet med vendingen ’beskytter mod’ som en rubrikmarkør for, hvad der er undersøgt,” skriver Martin Darling i en mail.

”Vi går meget op i retvisende rubrikker og diskuterer det meget, og det er storartet, at jeres kilde vil bidrage til den diskussion. Men er hans perspektiv, at rubrikken er et produkt af uovervejet publikumsvenlig stramning, så er han kommet på vildspor og er i øvrigt meget velkommen til at komme og besøge os – når smittetallene går lidt ned – og så vil han nok også hurtigt opleve, at det ikke er sådan, det hænger sammen,” lyder det fra redaktionschefen.

Martin Darling mener heller ikke, at danskerne får indtryk af, at mundbind næppe virker, ved at læse overskriften.

”Nu er selv danskerne jo en broget masse, og jeg tilskriver læserne mere credit end at læse end halv snes ord og så lade det diktere en enstrenget verdensopfattelse,” siger han.

Martin Darling hæfter sig desuden ved, at Hyldgård ikke ”har det fjerneste at udsætte på den ansvarlighed, hvormed vi har behandlet stoffet i artiklen”.

Skru 50 procent ned for din rubrik

Peter Hyldgård underviser selv i forskningsformidling. Han har to råd til journalister, som skal dække breaking om samfundsvigtig forskning som dette projekt.

”Mit vigtigste råd er at ringe flere kilder ind, især når forskerne er så uenige. Mit andet råd er at skrue 50 procent ned for din rubrik. Jeg ved godt, at det går imod alt, hvad man har lært, men det er tit i overskriften, det går galt,” siger han.

Du har selv været nyhedsredaktør. Er det realistisk, at man holder nyheden tilbage, indtil man har ringet til en anden forsker? 

”Det skal jeg ikke kloge mig på. Men de fleste medier, som klarer sig godt for tiden, skruer tempoet ned og breder deres fortællinger ud. Da jeg var nyhedsredaktør, havde vi også rigtig travlt med at komme afsted, men noget af det, vi fandt ud af, var, at vi godt kunne vente. Hvis vi kom en halv dag senere med forklaringen, så blev vores historier mere læst,” siger Peter Hyldgård.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen