Torsdag formiddag frigav Kantar Gallup læsertal for printudgaverne de danske aviser, ugeblade og magasiner i andet halvår 2017.
Tallene afslører, at en lang række dagblade har mistet læsere, hvis man sammenligner med samme periode året inden. Kun Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad formår at holde på deres print-læsere – over resten af linjen er der tilbagegang.
Procentvis er tilbagegangen størst for Metroxpress. Gratisavisen har mistet 19 procent af deres læsere i perioden. Og både BT, Ekstra Bladet, Børsen og Information har måtte vinke farvel til i omegnen af 15 procent af deres læsere.
For Politiken og Berlingske er tilbagegangen mindre markant.
Gode nyheder for fynske dagblade
Lidt mere lyst ser det ud, hvis man retter blikket mod de regionale dagblade.
Mest positivt er det for den lille Fyns Amtsavis, der går fra 26.000 til 30.000 læsere, svarende til en stigning på 15 procent. Også Fyens Stiftstidende vinder læsere – her er læserfremgangen i omegnen af syv procent.
Horsens Folkeblad tegner sig også for en fremgang på 7 procent, mens fremgangen er en anelse mindre for både Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad og Herning Folkeblad.
Samvirke i front
Blandt de ugentlige udgivelser er der til gengæld langt mellem de gode nyheder. Ude og Hjemme går en anelse frem, men alle andre store ugeblade mister læsere.
Eksempelvis mister Billed-Bladet 13 procent af læserne, mens Se og Hør går 11 procent tilbage.
Blandt de 10 største magasiner er læsertallene mere konstante. I toppen mister det gratisomdelte Idényt læsere, mens Coops medlemsblad Samvirke vinder læsere. Dermed er Samvirke nu det største magasin herhjemme målt på læsertal.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan ikke finde oplagstal.
Hilsen
Otto
Aviserne holdt op med at rapportere oplagstal i takt med at de blev dårligere og dårligere. Først røg månedstallene fordi de ikke gad en dårlig historie om sig selv hver eneste måned, og senere røg også halvårstallene fordi de heller ikke gad en hvert halve år. De siger selvfølgelig at det er fordi læsertallene er mere retvisende for udbredelsen og blabla, men mon ikke de villle offentliggøre oplagstallene også hvis ellers de var noget at prale af.
Har samme forundring som Jørn Falstrup. Oplagstal må være det eneste håndgribelige. "I gamle dage" med oplagstal var det en tommelfingerregel, at man mente, at hver avis i snit blev læst eller set af 2.6 personer. Ud fra hvilke kriterier begrener man oplagstal ? Det må være rent gætværk. Hvad skal f.eks. annoncører forholde sig til ?
Ang. Oplagstal.
Hvorfor bruger man antal læsere og ikke oplagstal som tidligere?. Og burde man så ikke fortælle, hvordan man beregner det?.
Der er vel forskel på, om det er Billed-Bladet eller et fagblad der bliver købt.
Vh.
Jørn Faistrup
Flere