Landsdækkende aviser bløder læsere – flere regionale går frem

En håndfuld landsdækkende aviser måtte vinke farvel til ca. 15 procent af deres læsere fra 2. halvår 2016 til 2. halvår 2017. Kun Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad holder skansen. Til gengæld er der fremgang for flere regionalaviser, særligt dem på Fyn

Torsdag formiddag frigav Kantar Gallup læsertal for printudgaverne de danske aviser, ugeblade og magasiner i andet halvår 2017.

Tallene afslører, at en lang række dagblade har mistet læsere, hvis man sammenligner med samme periode året inden. Kun Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad formår at holde på deres print-læsere – over resten af linjen er der tilbagegang.

Procentvis er tilbagegangen størst for Metroxpress. Gratisavisen har mistet 19 procent af deres læsere i perioden. Og både BT, Ekstra Bladet, Børsen og Information har måtte vinke farvel til i omegnen af 15 procent af deres læsere.

For Politiken og Berlingske er tilbagegangen mindre markant.

Gode nyheder for fynske dagblade  

Lidt mere lyst ser det ud, hvis man retter blikket mod de regionale dagblade.

Mest positivt er det for den lille Fyns Amtsavis, der går fra 26.000 til 30.000 læsere, svarende til en stigning på 15 procent. Også Fyens Stiftstidende vinder læsere – her er læserfremgangen i omegnen af syv procent.

Horsens Folkeblad tegner sig også for en fremgang på 7 procent, mens fremgangen er en anelse mindre for både Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad og Herning Folkeblad.

Samvirke i front

Blandt de ugentlige udgivelser er der til gengæld langt mellem de gode nyheder. Ude og Hjemme går en anelse frem, men alle andre store ugeblade mister læsere.

Eksempelvis mister Billed-Bladet 13 procent af læserne, mens Se og Hør går 11 procent tilbage.

Blandt de 10 største magasiner er læsertallene mere konstante. I toppen mister det gratisomdelte Idényt læsere, mens Coops medlemsblad Samvirke vinder læsere. Dermed er Samvirke nu det største magasin herhjemme målt på læsertal.

6 Kommentarer

William Kern
12. NOVEMBER 2019
Landsdækkende? Faktisk er der en enkelt avis, der med rette kan kaldes landsdækkende, nemlig Kristeligt Dagblad, der ifølge avisen d. 23. oktober 2019 udgår daglig til samtlige danske postnumre, undtagen tre. Undtagelserne er 4951 Nørreballe, 5603 Bjørnø og 5965 Birkholm (de sidste er to små øer). I alt omdeles avisen således til omkring 600 postnumre hver dag. Det kan man da kalde landsdækkende. Dertil kommer som bekendt, at Kristeligt Dagblad som den eneste avis har haft fremgang i trykoplag, abonnementstal og læsertal hvert eneste år i de sidste snart 10 år, og nu læses af lige så mange som eller flere end Ekstrabladet.
otto barreth
2. AUGUST 2019
Hvad med Politiken's netavis og andre netaviser?

Kan ikke finde oplagstal.

Hilsen

Otto
Michael Kjærgård
13. MARTS 2018
Aviserne holdt op med at
Aviserne holdt op med at rapportere oplagstal i takt med at de blev dårligere og dårligere. Først røg månedstallene fordi de ikke gad en dårlig historie om sig selv hver eneste måned, og senere røg også halvårstallene fordi de heller ikke gad en hvert halve år. De siger selvfølgelig at det er fordi læsertallene er mere retvisende for udbredelsen og blabla, men mon ikke de villle offentliggøre oplagstallene også hvis ellers de var noget at prale af.
Lars Gjedsig
12. MARTS 2018
Har samme forundring som Jørn
Har samme forundring som Jørn Falstrup. Oplagstal må være det eneste håndgribelige. "I gamle dage" med oplagstal var det en tommelfingerregel, at man mente, at hver avis i snit blev læst eller set af 2.6 personer. Ud fra hvilke kriterier begrener man oplagstal ? Det må være rent gætværk. Hvad skal f.eks. annoncører forholde sig til ?
Jørn Faistrup
12. MARTS 2018
Ang. Oplagstal.

Ang. Oplagstal.
Hvorfor bruger man antal læsere og ikke oplagstal som tidligere?. Og burde man så ikke fortælle, hvordan man beregner det?.
Der er vel forskel på, om det er Billed-Bladet eller et fagblad der bliver købt.
Vh.
Jørn Faistrup

Flere