search

Fyens Stiftstidende bløder langt mindre end andre regionale aviser

Som landets eneste avis har Fyens Stiftstidende solgt flere aviser tre år i træk, og på 15 år tabt halvt så meget oplag som andre regionale aviser. Fynboerne får ros for at have ændret den journalistiske selvforståelse. I år peger kurven dog nedad igen

"Fynske aviser trodser den digitale opvarmning og går frem på papir." Sådan skulle rubrikken på denne artikel have set ud. De dystre oplagstal for de danske aviser så ud til at gemme på en lille fynsk solstrålehistorie.

»Men træerne gror ikke ind i himlen. Heller ikke hos os,« siger chefredaktør på Fyens Stiftstidende Per Westergård, der også er koordinerende chefredaktør for hele storfusionen Jysk Fynske Medier. 

Efter at have brudt de stejlt nedadgående oplagskurver henholdsvis tre og to år i træk med en lille fremgang, går både Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis igen tilbage på papir i 2015. 

»Efter fusionen i år har vi tabt nogle tusinde abonnementer,« afslører Per Westergård.

Han peger på, at en aggressiv og offensiv salgsstrategi, hvor man fortsat giver rabat på avisen, har haft en væsentlig betydning for, at de to fynske aviser har klaret sig bedre end konkurrenterne.

[[nid:35142]]

»Vi tog en kold tyrker ved årsskiftet, fordi vi indgik i en fusion, hvor vi startede en ny fælles salgsorganisation med fælles standarder. De andre aviser i fusionen har ikke kørt samme aggressive salgsstrategi som os. Det er ikke noget tilfælde, at både Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende har haft samme udvikling de seneste år, hvor vi har haft fælles salgsafdeling,« siger Per Westergård.

Taber halvt så meget oplag som konkurrenterne

Selvom kurven igen peger nedad for Fyens Stiftstidende, så har avisen siden årtusindskiftet relativt set klaret sig væsentligt bedre end de andre store regionale aviser.

Fyens Stiftstidende har næsten kun tabt halvt så meget oplag som JydskeVestkysten og Nordjyske Stiftstidende.

»Set over de seneste ti år har vi slået markedet. Men der er ingen, der får en god læserudvikling i disse år alene gennem det indholdsmæssige. En del af vores opskrift er, at vi har fastholdt en aggressiv og offensiv måde at sælge aviser på. Det har været på mode i mediehuse, at når de har haft ondt i økonomien, så luger de rabatterne og kampagnerne ud. Men vi har kørt en uændret tilgang til det. Efter finanskrisen ville vi ikke risikere at komme så langt ned i oplag, at vi ikke havde noget at drive forretning på efter krisen,« siger Per Westergård.

Ny journalistisk selvforståelse

Det hele handler dog ikke kun om dygtige sælgere og store rabatter på abonnementerne. En del af årsagen er også, at Fyens Stiftstidende har ændret den journalistiske selvforståelse og arbejdet meget med begrebet konstruktiv journalstik, lavet rendyrket journalistiske kampagner og øget inddragelsen af læserne.

Det påpeger både Per Westergård, men også DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der selv var chefredaktør hos konkurrenten Nordjyske fra 2002 til 2007.

Fyens Stiftstidende har eksempelvis lavet en stor kampagne for at få sænket prisen for at køre over Storebæltsbroen, lavet en jobbørs for syriske flygtninge på Fyn, og avisen holder hver uge et debatmøde kun for fuldt betalende abonnenter om emner, der udspringer af avisen journalistik med deltagelse af eksempelvis politikere, erhvervsfolk eller kunstnere.

Haagerup: Man må give avisen kredit
Ulrik Haagerup er landets måske største fortaler for begrebet konstruktiv journalistik og har skrevet bogen ”Konstruktive Nyheder – Et opgør med pressens negative verdenssyn”, der er blevet oversat til både engelsk og tysk.

»Jeg fremhæver Fyens Stiftstidende over alt som et godt eksempel på at udøve konstruktiv journalistik. Jeg er sikker på, at det har haft betydning for, at de står stærkere end konkurrenterne. Man skal skabe mening for brugere. Kan man ikke det, er man værdiløs. Folk forlader ikke kun de traditionelle medier på grund af teknologien. Men fordi vi har en troværdighedskrise. Folk mener, at vi fokuserer på alt det, der ikke virker og alt for lidt på det, der går den anden vej,« siger Ulrik Haagerup.

»Man må give Per Westergård og Fyens Stiftstidende kredit for, at de som en af meget få aviser har turdet at ændre selvforståelsen. Deres strategi har de seneste år været, at det ikke duer, at vi bliver opfattet som en sur cigar i vores lokalområde, som kun går efter historier om ting, der ikke virker, konflikter og at det er forfærdeligt at bo på Fyn. Men at de klart tør sige, at deres opgave er gøre Fyn til et bedre sted at bo og leve,« siger Ulrik Haagerup.

At have den mission som lokalavis ændrer mange ting, mener Ulrik Haagerup.

»Man skal stadig afdække problemer, men også facilitere debatter om, hvordan tingene bliver bedre. De har ligefrem lavet en storstilet kampagne om, at det skal være billigere at køre over Storebæltsbroen. Det vil man normalt sige, ikke er en avis' opgave. Men det kan man godt, hvis man opfatter sig selv som et medlemsblad for fynboerne. På Fyens Stiftstidende kan man godt tale om, at avisens læsere betaler kontingent og ikke abonnement,« siger Ulrik Haagerup. 

Dyrker aktivismen

Per Westergård er enig i, at den nye tilgang til at være avis har bidraget til, at de bløder mindre end konkurrenterne.

»Det har haft en betydning, at vi på både Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis har eksperimenteret meget bevidst med avisernes rolle i lokalsamfundet og begrebet konstruktiv journalistik. Vi forsøger at knytte abonnenterne til os i et fællesskab, så vi ikke kun er en avis, der dumper ind ad brevsprækken,« siger Per Westergård og uddyber:

»Vi er en klassisk kritisk avis, men det kan man ikke leve af alene. Vi kan ikke bare side på sidelinjen og være den sure betragter, som venter på, at nogen dummer sig inde på scenen. Vi vil gerne gå ind i sagerne med det sigte at bidrage til løsninger og opsamle erfaringer fra andre lande og landsdele. Det har vi haft gode resultater med,« siger Per Westergård.

Han nævner et konkret eksempel på aktivisme i juletiden.

»Vi dyrker også aktivismen. Helt aktuelt har vi nogle organisationer her på Fyn, der mangler penge til de værdigt trængende i julen. Der går vi ind med en kampagne i avisen henover en uge og fungerer som en facilitator, hvor vi bringer de fynboer, der har rigeligt, til at hjælpe de fynboer, som har for lidt. På den måde håber vi at kunne samle et par hundredetusinde kroner sammen til organisationerne,« siger Per Westergård.

[[nid:35143]]

Kommentarer
2
Hans Sørensen
13.01.16 14:03
Oplaget er selvfølgelig
Oplaget er selvfølgelig interessant, men er det interessant nok i sig selv? Hvad siger økonomien? Betaler det sig at give avisen væk til halv pris? Og er overskuddet reelt kommet ved at skære i antal ansatte som på mange andre medier? Det mangler jeg svar på, før jeg vil kalde det en "solstrålehistorie".
Fremhævet af Journalisten
Jan Hillers
13.01.16 18:18
Westergård og co gør meget
Westergård og co gør meget rigtigt. Stor ros. Jeg synes stadig der er et stykke vej før nytteværdien af journalistikken er god. Det mener jeg er et vigtigere parameter end det fluffy begreb "konstruktiv journalistik". Man kan også spørge sig om det, der skal afsløres, er afsløret. Og her tør jeg godt sige, at der nok er et stykke vej endnu. Og man skal da heller ikke ujournalistisk støtte de mest fanatiske, folkelige fynske synspunkter, kun for pengenes skyld. Gratis over Storebælt (især) men også landevejsprincippet for ø-færger (50 kr retur til Ærø) og en bro til Als er vel eksempler.
Og hverken Westergård eller Journalistens journalist nævner det bestemt ikke uvæsentlige for de trods alt stadig pænt mange abonnenter , at der er en stor "nytteværdi" gennem dygtige Club Fyns mange arrangementer, rabatter og ture.
Det er da vigtigt at inddrage, når " Journalisten går i denne serie bag om tallene og søger at finde forklaringerne bag tendenserne. "

Fynboer er generelt milde mennesker, ja nærmest konfliktsky. Det er nok ogspå en grund til at "konstruktiv journalistik) er som dyrket i den frodige fynske baghave.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen