De store danske aviser bløder. Både oplag og læsertal styrtdykker på papir. Og oplagskurven er ikke i nærheden af at flade ud, når man ser på de seneste tal. Tværtimod, den er kun blevet stejlere de senere år. Det store spørgsmål er, hvor længe de store danske omnibusaviser kan blive ved med at udkomme på papir.
Flere store svenske aviser vil lukke ned for papiret inden for 5-10 år, vurderer den svenske regerings medieudredning, der blev offentliggjort i november.
[[nid:35140]]
Herhjemme er nogle af avismarkedets iagttagere mere forsigtige i deres vurdering. Men Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen spår, at den første store danske avis må lukke papirudgaven inden for to årtier.
»Der vil altid være et marked for papiraviser, ligesom bøger også overlever i fysisk form. Men jeg tror ikke, at vi har alle de tre store landsdækkende aviser Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken på papir om 20 år,« siger Lisbeth Knudsen.
Hun er ikke helt så kategorisk som den svenske medierapport.
»Men jeg er sikker på, at der ikke vil være lige så mange aviser om 10-15 år, som der er i dag. De lokale dagblade kommer endnu mere under pres. For de landsdækkende mediehuse bliver det afgørende, om man kan begynde at leve af de digitale indtægter. Det kan man ikke i dag. Det bliver svært. Det er en kæmpe udfordring,« siger Lisbeth Knudsen.
Kurven peger stadigt stejlere nedad
Mediekommentator Lasse Jensen vurderer, at det formentlig allerede vil ske inden for cirka et årti, at en af de store danske aviser lukker på papir.
»Jeg er enig i den svenske rapports vurdering. I Danmark vil nogle af de store aviser også forlade papiret inden for cirka ti år. Om det sker inden for 9 eller 12 år, tør jeg ikke gætte på. Men i et eller andet perspektiv vil de store danske omnibusaviser ikke overleve på papir. Og man skal tænke på, at den svenske oplagsnedgang slet ikke er på niveau med den, de danske aviser er udsat for,« siger Lasse Jensen, der gennem mange år var vært på programmet ”Mennesker og Medier” på P1.
Et hurtigt blik på oplagskurven viser alvoren for papiravisen som platform. Siden årtusindskiftet har de fleste store danske aviser tabt over halvdelen af oplaget. Den største del af faldet er sket i den sidste halvdel af perioden.
På blot syv år har Jyllands-Posten mistet 44 procent af hverdagsoplaget, Berlingske 36 procent og Ekstra Bladet hele 57 procent. Søndagsoplagene er faldet endnu mere for alle tre aviser.
De seneste oplagstal dækker 2014. Siden har Danske Medier droppet oplagskontrollen og fokuserer på læsertal. Det fremgår dog kun af oplagstal, og ikke læsertal, hvor mange, der har betalt for produktet.
Også nicheaviser er kommet under pres
Lasse Jensen peger på, at nicheaviserne har langt større chance for at overleve på papir end omnibusaviserne. Op gennem nullerne havde flere danske nicheaviser som Børsen, Information og Kristeligt Dagblad succes med ikke bare at fastholde, men ligefrem øge oplaget.
Men selv nicheaviserne er nu kommet under pres. Siden 2007 har Børsen tabt en tredjedel af oplaget og Information har tabt 10 procent.
Kun Kristeligt Dagblad kan notere en lille fremgang og har gennem ti år formået at fastholde et oplag på 25-26.000 aviser.
Printaviser er fortsat økonomisk hjørnesten
Som helhed har aviserne haft stor succes med at få brugerne over på nettet. Faktisk har de danske aviser i dag flere læsere end nogensinde før, når man medregner de digitale læsere. Problemet er at få dem til at betale for det digitale indhold.
Derfor er aviserne papirudgaver fortsat hjørnestenen i mediehusenes økonomi.
»Aviserne tjener stadig mange flere penge på papir end på net. Der skal rigtig mange brugere på nettet til at opveje én betalende abonnent på papir. Det afgørende for aviserne er, hvorvidt de kan finde den rigtige forretningsmodel på nettet. Men der er intet, det tyder på, at aviserne er tæt på at finde den model,« siger Lasse Jensen.
JP/Politiken-direktør: Det holder min levetid ud
Trods dommedagsprofetierne, så tror direktøren for JP/Politikens Hus, som udgiver Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, at alle hans papiravisers udløbsdato ligger langt ude i fremtiden.
»Vi tror, at papiraviserne har en lang holdbarhedsdato. Mange har været for hurtige til at afskrive printmediernes levetid. Jeg synes, at vi ser en modbevægelse lige nu, hvor også Berlingskes nye ejer siger, at de vil satse på print,« siger Stig Ørskov.
Hvis man fremskriver de stejlt nedadgående kurver, så forsvinder papiraviserne i løbet af en overskuelig årrække. Hvis papiraviserne skal overleve, hvornår begynder kurverne så at flade ud?
»Det er der ikke nogen, der kan sige noget begavet om endnu. Vi gør det bedste, vi kan, for at holde liv i vores printaviser. Hvor lang tid det måtte være, er svært at sige. Men jeg er sikker på, at det holder min levetid ud,« siger 45-årige Stig Ørskov.
»Vores aviser udvikler sig som forventet og faktisk en smule bedre lige nu. Vi er sat i verden for at komme med oplysning og public service til den danske befolkning. Om den udkommer på print eller digitalt er vi ikke så optagede af. Men jeg er sikker på, at rigtig mange mennesker stadig vil bruge vores indhold på print,« siger Stig Ørskov.
[[nid:35139]]
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Apropos Peter Krogstens kommentar så har vi et fint eksempel fra vores eget fagblad. Nogle kan måske stadig huske, at Journalisten for nok en halv snes år siden efterhånden havde et opslag med eksempler fra danske medier på, ja husker ikke temaet, men et af eksemplerne var da cirka 700 i en helsides annonce havde advaret Politikens daværende chefredaktør Thøger Seidenfaden fordi avisen angiveligt var begyndt at blive mere pro-palæstinensisk og havde trykt en artikel mod fjernelse af drengebabyers forhud. Der var flere prominente navne med, bla Søren Espersen, Pia Kjærsgaard og Lars Hedegaard .
I netversionen var dette eksempel fjernet. Det påviste jeg og så kom det med. Men de to navne, der var fremhævet i artiklen, husker kun Lars Hedegaard, var fjernet.
Jeg skrev et indlæg om det og fik et svar om teknisk fejl. Nej, det var censur for at glemme denne skændige annonce.
Noget senere søgte jeg udgivelsen på nettet, men fandt den ikke. Det kan selvfølgelig have været, at jeg gjorde det dårligt. Men, altså, under ingen omstændigheder var det den trykte og korrekte version, der overlevede - med mindre man selvfølgelig havde gemt eksemplaret. Det gjorde jeg desværre ikke.
Det var i den forrige redaktørs tid. Han fik ikke længe efter et job på Politiken - var det ikke som netredaktør!?
En avis på papir har den fordel, at der ikke bagefter kan manipuleres med det trykte, hvis man kommer i uføre. Jeg har Thøger Seidenfadens jubilæumsinterwiev på JP, hvor han udtaler de berømmelige ord om at "hvor islamismen finder fodfæste spreder ørkenen sig". Det citat er total væk på nettet. Det samme gælder adskillige andre notabiliteter der gerne vil holde kæft med tilbagevirkende kraft. Nutidens medier tør ikke stå ved deres ord, og der fejes i den grad ind under gulvtæppet. Problemet p.t. er ikke elektronik eller papir, men troværdighed.
Det er besynderligt at pressen ikke vil opgive oplagstal for aviser, kun distriktsblade kan man finde oplysninger om.
Hvad har de nævnte aviser i samme periode tjent på netannoncer? Historien er udelukkende bundet op på abonnementstal, og det er for snævert. Men på den måde afspejlet den måske også en uddøende papiravis-kultur.
Allerede i 1981 blev der udarbejdet en rapport om, hvordan Berlingske Tidende Kunne videreføres som gratisavis med en udgivelse baseret på profilannoncering. Jeg ved det, for jeg var selv med til at udarbejde rapporten. Avisen ville ved den budgetterede annonceindtægt have en breakeven ved et distribueret oplag på 65.000. Ingen ville kunne bestille avisen, alle modtagere ville være danske beslutningsmodtagere. Listen over modtagere ville være landets bedst bevarede hemmelighed. Rapporten blev skudt ned af overredaktør Deleuran og sammen med andre projekter, bla. en pendleravis til udgivelse om eftermiddagen, parkeret i nederste venstre skrivebordsskuffe.
Flere