De store danske aviser bløder. Både oplag og læsertal styrtdykker på papir. Og oplagskurven er ikke i nærheden af at flade ud, når man ser på de seneste tal. Tværtimod, den er kun blevet stejlere de senere år. Det store spørgsmål er, hvor længe de store danske omnibusaviser kan blive ved med at udkomme på papir.

Flere store svenske aviser vil lukke ned for papiret inden for 5-10 år, vurderer den svenske regerings medieudredning, der blev offentliggjort i november.

[[nid:35140]]

Herhjemme er nogle af avismarkedets iagttagere mere forsigtige i deres vurdering. Men Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen spår, at den første store danske avis må lukke papirudgaven inden for to årtier.

»Der vil altid være et marked for papiraviser, ligesom bøger også overlever i fysisk form. Men jeg tror ikke, at vi har alle de tre store landsdækkende aviser Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken på papir om 20 år,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun er ikke helt så kategorisk som den svenske medierapport.

»Men jeg er sikker på, at der ikke vil være lige så mange aviser om 10-15 år, som der er i dag. De lokale dagblade kommer endnu mere under pres. For de landsdækkende mediehuse bliver det afgørende, om man kan begynde at leve af de digitale indtægter. Det kan man ikke i dag. Det bliver svært. Det er en kæmpe udfordring,« siger Lisbeth Knudsen.

Kurven peger stadigt stejlere nedad

Mediekommentator Lasse Jensen vurderer, at det formentlig allerede vil ske inden for cirka et årti, at en af de store danske aviser lukker på papir.

»Jeg er enig i den svenske rapports vurdering. I Danmark vil nogle af de store aviser også forlade papiret inden for cirka ti år. Om det sker inden for 9 eller 12 år, tør jeg ikke gætte på. Men i et eller andet perspektiv vil de store danske omnibusaviser ikke overleve på papir. Og man skal tænke på, at den svenske oplagsnedgang slet ikke er på niveau med den, de danske aviser er udsat for,« siger Lasse Jensen, der gennem mange år var vært på programmet ”Mennesker og Medier” på P1. 

Et hurtigt blik på oplagskurven viser alvoren for papiravisen som platform. Siden årtusindskiftet har de fleste store danske aviser tabt over halvdelen af oplaget. Den største del af faldet er sket i den sidste halvdel af perioden.

På blot syv år har Jyllands-Posten mistet 44 procent af hverdagsoplaget, Berlingske 36 procent og Ekstra Bladet hele 57 procent. Søndagsoplagene er faldet endnu mere for alle tre aviser.

De seneste oplagstal dækker 2014. Siden har Danske Medier droppet oplagskontrollen og fokuserer på læsertal. Det fremgår dog kun af oplagstal, og ikke læsertal, hvor mange, der har betalt for produktet.

Også nicheaviser er kommet under pres

Lasse Jensen peger på, at nicheaviserne har langt større chance for at overleve på papir end omnibusaviserne. Op gennem nullerne havde flere danske nicheaviser som Børsen, Information og Kristeligt Dagblad succes med ikke bare at fastholde, men ligefrem øge oplaget.  

Men selv nicheaviserne er nu kommet under pres. Siden 2007 har Børsen tabt en tredjedel af oplaget og Information har tabt 10 procent.

Kun Kristeligt Dagblad kan notere en lille fremgang og har gennem ti år formået at fastholde et oplag på 25-26.000 aviser.

Printaviser er fortsat økonomisk hjørnesten

Som helhed har aviserne haft stor succes med at få brugerne over på nettet. Faktisk har de danske aviser i dag flere læsere end nogensinde før, når man medregner de digitale læsere. Problemet er at få dem til at betale for det digitale indhold.  

Derfor er aviserne papirudgaver fortsat hjørnestenen i mediehusenes økonomi.

»Aviserne tjener stadig mange flere penge på papir end på net. Der skal rigtig mange brugere på nettet til at opveje én betalende abonnent på papir. Det afgørende for aviserne er, hvorvidt de kan finde den rigtige forretningsmodel på nettet. Men der er intet, det tyder på, at aviserne er tæt på at finde den model,« siger Lasse Jensen.

JP/Politiken-direktør: Det holder min levetid ud

Trods dommedagsprofetierne, så tror direktøren for JP/Politikens Hus, som udgiver Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, at alle hans papiravisers udløbsdato ligger langt ude i fremtiden. 

»Vi tror, at papiraviserne har en lang holdbarhedsdato. Mange har været for hurtige til at afskrive printmediernes levetid. Jeg synes, at vi ser en modbevægelse lige nu, hvor også Berlingskes nye ejer siger, at de vil satse på print,« siger Stig Ørskov.

Hvis man fremskriver de stejlt nedadgående kurver, så forsvinder papiraviserne i løbet af en overskuelig årrække. Hvis papiraviserne skal overleve, hvornår begynder kurverne så at flade ud?

»Det er der ikke nogen, der kan sige noget begavet om endnu. Vi gør det bedste, vi kan, for at holde liv i vores printaviser. Hvor lang tid det måtte være, er svært at sige. Men jeg er sikker på, at det holder min levetid ud,« siger 45-årige Stig Ørskov.

»Vores aviser udvikler sig som forventet og faktisk en smule bedre lige nu. Vi er sat i verden for at komme med oplysning og public service til den danske befolkning. Om den udkommer på print eller digitalt er vi ikke så optagede af. Men jeg er sikker på, at rigtig mange mennesker stadig vil bruge vores indhold på print,« siger Stig Ørskov.

[[nid:35139]]