search

Her er de fem vigtigste tendenser i danskernes nyhedsforbrug

I Nordjylland ville man savne lokalmedierne mest, og faldet i danskernes tv-forbrug er mindre, end man måske skulle tro – men ikke for alle danskere. Få overblik over udviklingen i danskernes medieforbrug her

Den årlige rapport ’Danskernes brug af nyhedsmedier’ fra Roskilde Universitet er netop udkommet, og Journalisten giver dig her fem af de vigtigste pointer:

1. Danskerne foretrækker stadig tv som nyhedskilde – men kløften mellem generationerne vokser

36 procent af den danske befolkning foretrækker at tænde for tv’et for at blive opdateret på nyhederne, mens avisernes online nyheder indtager andenpladsen med 23 procent.

Zoomer man ind på forskellige aldersgrupper, bliver billedet dog mere broget. Gruppen over 55 år er dem, der er klart mest vilde med at få nyhederne fra tv. Her svarer hele 52 procent, at det er deres foretrukne nyhedskilde. Det samme gør sig kun gældende for 14 procent af de 18- 24-årige. I den aldersgruppe svarer 35 procent til gengæld, at de foretrækker sociale medier.

2. Folk uden for hovedstaden vil savne lokalmedier mest, hvis de forsvinder

På tværs af regioner er der betydelig interesse for lokaljournalistik. Men der er forskel på, hvor meget de lokale medier ville blive savnet, hvis de forsvandt.

Hvis man kigger på det samlede lokale udbud af nyheder på radio, tv, avis og hjemmesider, ville det blive savnet af 65 procent i Region Hovedstaden. I samtlige fire andre regioner ville lokalmedierne blive savnet mere. Savnet er størst i Region Nordjylland med 79 procent.

3. Højreorienterede har mindst tillid til nyhedsmedierne – og kritiserer klimadækningen

Personer, der betegner sig som ”meget højreorienterede”, har den laveste tillid til nyhedsmedierne, og mistilliden er forholdsvis stabil, uanset om der spørges ind til Ekstra Bladet, Berlingske eller Radio4.

De ”meget venstreorienterede” har derimod meget høj tillid til medierne, særligt til DR eller Dagbladet Information, men også til traditionelt mere højreorienterede medier som Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten.

På samme måde er de ”meget højreorienterede” og ”ret højreorienterede” stærkt utilfredse med mediernes evne til at give præcis information om klimaforandringer. 37 procent af de meget højreorienterede mener, at medierne har klaret den opgave ”meget dårligt”. Det gælder for 7 procent af den samlede befolkning.

4. Ingen synderlig bekymring for falske nyheder

Problemer med falske nyheder vækker ikke stor bekymring blandt danskerne. Kun 37 procent er bekymret for, hvad der er sandt og falsk, når det gælder nyheder på nettet. Sammen med tyskerne er danskerne derfor de mindst bekymrede, mens Spanien og USA topper med henholdsvis 65 og 67 procent.

I spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at sprede de falske nyheder, er vi i Danmark tilbøjelige til at placere skylden uden for landets grænser. 24 procent mener, de falske nyheder kommer fra udenlandske regeringer, mens 17 procent svarer, at de stammer fra vores hjemlige politikere.

5. Knap halvdelen har generelt tillid til nyhedsmedierne

46 procent af danskerne svarer, at de generelt har tillid til nyhedsmedierne. Dermed er tallet helt det samme som i 2016, men lavere end de tre foregående år. Spørges der ind til de enkelte medier, er tilliden dog noget højere. Eksempelvis mener 78 procent, at DR er troværdig, skarpt efterfulgt af TV 2 med 77 procent. I bunden ligger Ekstra Bladet med 32 procent.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen