search

Kommunikatør: Det er omsonst at prøve at nå de unge

Mediehuse spilder deres penge på at investere i ungdomsmedier. Det mener kommunikatør Kristoffer Dahy Ernst: ”Det er en sygdom i medierne, at man tror, det er nøglen til Nirvana, hvis man kan få fat i unge.” Undervisningskonsulent Aslak Gottlieb er uenig: ”Det er en modning af et fremtidigt marked”

”Om tre år skal vi have en forretning, der løber rundt.”

Sådan sagde chefredaktør hos Altinget Jakob Nielsen for knap en uge siden til Journalisten i forbindelse med lanceringen af Spektrum, – mediets nye ungdomssatsning til 13-18 årige. 

Kristoffer Dahy Ernst er partner i kommunikationsbureauet Friday og tidligere webredaktør på Euroman. Han ser med stor skepsis på de mange tilbud til unge, der skyder op rundt omkring i mediebilledet. Han mener, branchen er i gang med at lede efter løsninger på et problem, der ikke findes.

”Hvorfor vil man overhovedet nå de unge mennesker? Jeg tror ikke på, det er investeringen værd. Det er en sygdom i medierne, at man tror, det er nøglen til Nirvana, hvis man kan få fat i unge,” siger han.

Hvorfor ikke vente til de bliver voksne?

”At man insisterer på fortsat at kaste penge ud af vinduet i halvkvalte forsøg på at nå den mest illoyale, mindst købedygtige og mest whatever målgruppe af dem alle forbliver et kæmpemysterium for mig.”

Sådan skrev Kristoffer Dahy Ernst på Twitter og linkede til Journalistens artikel om det nye ungdomsmedie Spektrum.

I tråden blandede flere mediefolk sig. Blandt andet skriver Ditte Giese fra Politiken:

”Ja, det er faktisk sært. Hvorfor ikke bare vente, til de er blevet voksne og har taget en uddannelse og begynder at interessere sig for nye ting?”

Og freelancejournalist Lars B. Jørgensen:

”Måske er der planer om at lukke det i utide, som Politikens Hus gjorde med formatformat og så gemme de overskydende skillinger til en regnfuld dag ….”

De unge skal vænne sig til journalistik

Tidligere fellow på Center for Journalistik ved SDU og nu konsulent med speciale i børn og unges medievaner Aslak Gottlieb har ikke blandet sig i debatten på Twitter. Men han siger til Journalisten, at det er vigtigt for medierne at vænne den yngre generation til at bruge journalistikken.

”Det er en modning af et fremtidigt marked. I dag begynder man jo allerede som etårig at danne sine medievaner og identitet som mediebruger, hvis der ligger en iPad hjemme på bordet,” siger han. 

Og hvis ikke medierne blander sig i kampen om opmærksomheden, bliver det ifølge Aslak Gottlieb sværere at få de unge til at betale for nyhedsjournalistik, når de på et tidspunkt bliver købedygtige. 

”Jeg ville som udgiver være bange for, at det bliver sværere at omdanne de unges vaner og få kontakt med dem, når de bliver voksne,” siger han.

Illoyale unge

Den analyse giver Kristoffer Dahy Ernst ikke meget for. Han mener ikke, at det giver mening for medierne at investere i at opbygge en relation til de unge.

”De unge er i udgangspunktet illoyale. Når man er teenager, bliver man påvirket af alle mulige impulser hele tiden. Jeg tror, at meget få brands eller meget få traditionelle medier kan opretholde en relation til et ungt menneske i lang tid ad gangen,” siger han.

Han mener, at penge investeret i ungdomsmedier er tabt. For de unge har ingen penge, påpeger han.

”Måske de har en lille bitte SU, men de har ikke penge til at abonnere på noget. Så for at nå de unge mennesker forærer man journalistikken gratis. Men hvad skete der sidste gang, journaliststanden gjorde det? Der vænnede vi folk til ikke at skulle betale for nyheder, og det har ikke haft særlig gode konsekvenser,” siger han.

”Jeg tror ikke på, man kan forære noget til unge mennesker i dag med henblik på senere at gøre dem afhængige nok til at ville abonnere på journalistikken. Det er omsonst.”

Kristoffer Dahy Ernst peger på, at en anden mulighed er annoncering.

”Men vi har at gøre med et svindende annoncemarked, hvor publicisterne skal stå meget tidligt op for at koble brands med målgruppe. En opgave, praktisk talt ingen danske mediehuse mestrer,” siger han. 

Aslak Gottlieb mener ikke, man kan kalde de unge for illoyale.

”Men det er rigtigt, at de udvikler sig hurtigt og derfor begynder at interessere sig for noget nyt. Det er bare ikke et argument for at give op. Så må man skabe loyalitet. Det er ikke brugerens opgave at være loyal. Det er mediernes opgave at være relevante og engagerende nok til at skabe loyalitet,” siger han.

Nyhedsjournalistik er vigtig for skole- og gymnasieelever

Aslak Gottlieb har siden 2009 arbejdet med journalistik i børnehøjde, og han fortæller, at han aldrig er stødt på hverken børn eller unge, der ikke interesserer sig for de emner, journalistikken fortæller om.

”Og de har behov for at være klædt på i en grad, som undervisningsmaterialer ikke kan udfylde. Hvis du har en geografibog, der er fem år gammel, tager den jo ikke højde for den tørke, der lige har været. Det er kun nyhedsmedierne, der kan stå for det,” siger han.

Men interessen fra de unge er der ikke. I hvert fald ikke, hvis man spørger Kristoffer Dahy Ernst:

”Der er selvfølgelig nogen, der er interesserede i at følge med i samfund og politik, og som har læst deres forældres aviser eller set nyhederne. Men historisk set har unge mennesker altså ikke været nogen, der har orienteret sig i dagens nyheder. De går op i at lege, spille fodbold og få deres første kys,” siger han.

 

 

Kommentarer
1
Michael Martensen
26.08.18 19:23
Er indholdet lige i skabet,
Er indholdet lige i skabet, kommer de unge væltende. Hvor svært kan det være?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen