search

Ekspert: Ny børneavis kræver tid for at lykkes

Allerede fra tre årsalderen er børn erfarne mediebrugere: ”Derfor er det vigtigt at melde sig på banen med et forædlet og raffineret medieindhold, ” siger rådgiver i børnemedier om JP/Politikens nye avis til børn. I Norge har Aftenposten Junior succes. ”Papiret virker i målgruppen,” forklarer redaktøren

Børneavisen – den nye avis til børn fra JP/Politikens Hus – vil udfylde et hul i danskernes medieforbrug.

”Modsat tidligere har børn allerede fra tre-årsalderen udviklet deres egen medieidentitet. De er storforbrugere af medier, siger rådgiver og konsulent Aslak Gotlieb. Han har i en årrække arbejdet for Avisen i Undervisningen, og i 2015 modtog han Fyens Stiftstidendes Fellowship, hvor han undersøgte, hvordan man laver nyheder til børn og unge

”Vi kan ikke som tidligere forvente, at børn bliver socialiseret ind i en vane, hvor de følger med i nyhederne, læser avis, hører radio og ser tv-avis. Derfor er det vigtigt at melde sig på banen med et forædlet og raffineret medieindhold, som rigtig journalistik repræsenterer,” siger han.

Da Gottlieb hørte, at JP/Politiken barslede med Børneavisen, var hans første tanke derfor:

”YES!”

På børnenes vegne.

”Den trykte avis er en af de stærkeste metaforer for værdierne, der ligger bag journalistikken. At de voksne bruger mange penge på at lave en trykt avis, sender et signal til børnene om, at de bliver taget seriøst,” siger Aslak Gottlieb.

Arven efter Kids’ News

Indtil begyndelsen af april udgav Berlingske Media børneavisen Kids News, hvor avisen blev lukket i forbindelse med Berlingskes vision om at være ”digital first”. I forbindelse med lukningen udtalte koncernchef i Berlingske Anders Krab-Johansen til InsideBusiness:

”Du skal lige huske at spørge mig, hvor mange abonnenter Kids News havde. De havde 4.000, men skulle have 15.000 for at være rentabel. Priserne var små og meget forskellige.”

Aslak Gottlieb, er der plads til Børneavisen på det danske mediemarked?

”Der er plads til børneaviser i både Norge og Holland. Markedet i Danmark er selvfølgelig mindre end i Holland, men jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være plads til Børneavisen.”

Det tager tid

Kodeordet er – ifølge Aslak Gottlieb – tid:

”Måske man i JP/Politikens Hus vil acceptere, at Børneavisen måske ikke brager igennem fra start. At man giver den lidt tid til at blive lønsom.”

Anders Krab-Johansen sagde, at Kids’ News var urentabel. Hvorfor er det svært at lave en børneavis?

”Berlingske brugte kun en kort årrække på at lave produktet. Børn bliver meget hurtigt ældre – de vokser simpelthen ud af målgruppen, så succesen med en børneavis bliver ikke skabt natten over. Der skal lægges tid og kræfter i produktet,” siger Aslak Gottlieb.

At det kan være svært at lave et nyt medie til børn, handler også brugernes mediebudgetter:

”I dag er der mange tilbud og stor konkurrence blandt medierne. At holde en trykt avis er dyrt, og derfor skal produktet være virkelig godt. JP/Politiken er vanvittigt dygtige avisfolk, og de har længe haft fokus på børn og unge gennem deres skoleaktiviteter. Så de er ude i målgruppen, hvilket peger i den rigtige retning,” siger Aslak Gottlieb.

Erfaringerne fra Norge

Oppe i Norge er de gode til at lave aviser henvendt til børn. Aftenposten Junior havde i 2017 et oplag på små 30.000 aviser.

Hvorfor er Aftenposten Junior så stor en succes?

”Vi har udviklet og lavet avisen i tæt kontakt med målgruppen, og hver dag er vi i kontakt med målgruppen for at sikre, at vi fanger relevante emner og altid tager børnenes perspektiv,” forklarer chefredaktør for Aftenposten Junior, Mari Midstigen til Journalisten.

Hun fortsætter:

”Hvad der er meget spændende er, at papiret stadig virker i målgruppen. Det er en effektiv måde at trække børn væk fra fragmenteret information og give plads til fordybning, koncentration og forståelse.”

Skal have voksenjournalistik på deres præmisser

Samtidig kan det at læse journalistik i et fysisk medie være med til at gøre indholdet mere virkeligt.

”Vi ved fra forskellige teorier, at vi lærer på forskellige måder. Avisen har en ergonomi, der tiltaler nogle børn. Du kan røre ved avisen, du kan bladre, du kan klippe, du kan give udklip til folk, og når du er færdig med avisen, kan du lægge den i bunden af marsvineburet. Avisen har et langt liv. Derfor vil det være en anden oplevelse, at du kan røre ved nyhederne i stedet for at læse dem på nettet,” Aslak Gottlieb.

Aftenposten Juniors chefredaktør kalder sin danske kollega for ”virkelig dygtig”, og kommer med et godt råd til at sikre avisens succes.

”Jeg ville arbejde systematisk med indsigt og få tænkt synergi mellem de elevproducerede artikler og papiravisen. Samtidig ville jeg heller ikke være bange for at tage fat i store journalistiske projekter fra både Politiken og Jyllands-Posten, og præsentere dem på børnenes præmisser.”

Rådet er hermed givet videre.   

Rettet 13/6 kl. 9.05: Tidligere fremgik det i denne artikel, at Aftenposten Junior er inspireret af tankerne bag Børneavisens digitale univers. Dette er ikke tilfældet. Aftenposten Junior er inspireret af JP/Politikens undervisningsværktøj Newsdesk, der er målrettet elever i folkeskolen.  

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen