”Hvordan vil det nye medieforlig påvirke mediebilledet i Danmark?”

Det spørgsmål skulle et panel diskutere på Cirkuspladsen på Folkemødet på en åben scene, hvor en let brise luftede i sommervarmen, og hvor kun en række støjende optog på gaden bag os forstyrrede lytningen.

Katrine Hertz Mortensen, kommunikationschef, Dansk Design Center, åbnede seancen ved at bede deltagerne pege på den største udfordring for danske medier i dag.

Og Esben Elborne, Nordic PR og kommunikationsmanager, Vice, udfordrede fra første sætning dogmet om, at det altid er udenlandske medier og platforme, der er problemet for danske medier.

”Udfordringen er ikke, at de unge forsvinder til udlandet, men at de danske medier ikke gør det så godt, at de unge bliver på danske medier.”

Den holdning stod han ret alene med.

Kasper Tøstesen, strategisk chef, DR Ung, herunder DR3, mente, at netop afhængigheden af amerikanske platforme er det store problem:

”De kontrollerer vores indhold og brugernes data,” sagde han.

Og i forlængelse af det sagde Taus Abildgaard, CCO, Drive Studio:

”Den største udfordring er, at en ung målgruppe forsvinder fra danske medier til udenlandske medier.”

Jørgen Ramskov, journalist og administrerende direktør, Radio24syv, havde et helt andet bud på den største udfordring. Han pegede på de danske politikere som et hovedproblem:

”Unge forsvinder, mens politikerne tager penge ud af danske medier.”

Besparelse eller liberalisering?

Og første debatpunkt var netop, om det er godt eller skidt, at regeringen vil tage penge fra blandt andet DR til at øge størrelsen på en public service-pulje, andre producenter kan søge om tilskud fra.

Jørgen Ramskov valgte selv rollen som den ”sure gamle mand”.

”Problemet er, at man fjerner penge fra dansk indholdsproduktion. Jeg forstår det ikke,” sagde han.

Esben Elborne, Vice, fastholdt oppositionen og replicerede, at danske medier har svigtet, og derfor lægger politikerne millionerne om.

”Der sker en liberalisering af, hvem der skal have midler,” sammenfattede han.

Men Jørgen Ramskov troede ikke på, at puljen – som han er tilhænger af – kommer til at gå til reel fornyelse.

”Puljer tager ikke chancer. 'Den Korte Radioavis' havde aldrig fået støtte. Puljer går inde på midten, derfor skal medierne bevæge sig i kanterne,” sagde han og påpegede også, at kritisk journalistik også er svær at finansiere gennem en pulje, fordi der kan løbe for eksempel advokatregninger på.

Ældre mediebrugere kan blive tabt

Kasper Tøstesen, DR, forklarede, at det at arbejde digitalt kan frisætte kreativitet:

”DR3 blev født med den nødvendige forudsætning at være innovativ. Det er så fantastisk at gå på arbejde i forhold til at lave den 30. sæson af 'Hammerslag',” sagde han.

”Det er rent kreativt så godt, det der sker.”

Men:

”Spørgsmålet er, hvor langt vi kan gå, når vi skal holde fast i flow-tv samtidig.”

Panelet mente, at digitaliseringen betyder, at nogle formater ganske enkelt vil dø, fordi de kun fungerer på flow-tv.

Det gælder for eksempel såkaldte ”blå-blink”-programmer og striben af programmer om antikviteter, lød det.

Kasper Tøstesen konkluderede, at ikke alle ville være tilfredse med digitaliseringen.

”Der er risiko for at tabe nogen på gulvet. Det tror jeg kommer til at ske.”

Den bød Jørgen Ramskov straks ind på.

”Man kommer mest til at tabe de ældre,” sagde han, blandt andet med henvisning til planerne om at lukke FM-båndet.

De unge har fintunet bullshit-detektor

Og hvordan opfylder medierne deres demokratiske funktion, når det hele skal være digitalt, ville ordstyrer Katrine Hertz Mortensen gerne vide.

Kasper Tøstesen, DR, understregede, at alt skal gentænkes fuldstændigt, fordi den tid er ovre, hvor alle fik den samme vinkel på de samme platforme. Brugerne er sluppet løs, og de stiller krav.

”Vi skal forstå, at dem i den anden ende er enormt gode til at bruge medierne. Vi skal være opmærksomme på brugernes ændrede adfærd.”

Esben Elborne, Vice, var på ingen måde bekymret over, om fragmenteringen i medieforbruget ville betyde dårligere oplysning af den næste generation.

”Den digitale virkelighed, som de unge er vokset op i, har givet dem en fintunet bullshitdetektor. Vi tror på, at unge mennesker nok skal finde sandheden uanset hvad.”

Det var Kasper Tøstesen, DR, ikke helt enig i.

”Vi har en stor distributionsudfordring,” sagde han – og uddybede:

”Det er slet ikke sikkert, at godt indhold bliver fundet. Hele publiceringen i den ny medievirkelighed er meget vigtig,” sagde han, og understregede, at det især er farligt, når medier gør sig afhængige af Facebook, der uden videre kan ændre algoritmen.

Jørgen Ramskov forklarede, at i gamle dage kunne man på DR bare lægge 'Huset på Christianshavn' før statsministerens nytårstale, så skulle den nok blive hørt.

”Sådan er det slet ikke i dag,” sagde Jørgen Ramskov.

Taus Abildgaard brød ind:

”Man skal bare lægge andre strategier for at få fat i dem.”

Ramskov:

”Jeg er heller ikke bekymret.”

Hvilke møllesten skal fjernes?

Katrine Hertz Mortensen ville gerne have panelets bud på, hvilke ”møllesten” der skal fjernes, før mediebrugerne er klar til den digitale transformation.

Jørgen Ramskov forklarede, at det først og fremmest handler om teknisk lethed. Han ser frem til en intelligent højttaler, som kan forstå, hvilket program man vil høre, fordi mediebrugeren siger det højt. Men også den udvikling vil dele målgruppen:

”Dem over 40 eller måske 45 bruger medier helt anderledes end dem under 40. Spørgsmålet er, om vi kan gå så meget i spagat, som vi skal.”

Kasper Tøstesen fremhævede også, hvor vigtig lethed er som parameter for digital succes:

”Spotify har jo smadret radio som det sted, du finder musik. Det er jo skørt nemt at finde sin musik på Spotify!”

Som sidste punkt, få minutter før lukketid, ville Katrine Hertz Mortensen gerne høre publikum:

”Har I spørgsmål? I skal ikke være generte. Det er der ingen, der har?! Det betyder, at vi er kommet godt omkring det!”

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement: 

Nye medier dukker op, mens gamle kæmper. Regeringens nye medieforlig for de næste fem år vil betyde forandringer for stort set alle danskeres medieudbud. Hvordan vil det nye medieforlig påvirke mediebilledet i Danmark? Hvad kan det nye mediebillede, og hvordan kommer vi foran? I debatten ”Den nye medievirkelighed” kommer vi blandt andet omkring regeringens medieforlig og fremtidens public service.

Arrangører:

Heartbeats: ”Heartbeats blev lanceret af Le Gammeltoft i 2014, og siden har kultursitet haft vokseværk. Fra at være drevet af founderen selv er Heartbeats blevet et større online kulturunivers med en redaktion og en stor gruppe influencers i form af blandt andet radioværter og bidragsydere inden for tekst, tv og podcast,” lyder det på hjemmesiden.

Moot: ”MOOT er et selvstændigt selskab i Zibra Group koncernen, ejet af entreprenøren og monopolbryderen Niels Zibrandtsen. MOOT er uafhængig af andre medier, organisationer og politiske interesser og har journalistisk selvstændighed,” lyder det på MOOTs hjemmeside.

Deltagere: 

Katrine Hertz Mortensen, kommunikationschef, Dansk Design Center (ordstyrer)

Jørgen Ramskov, journalist og administrerende direktør, Radio24syv

Esben Elborne, Nordic PR og kommunikationsmanager, Vice

Kasper Tøstesen, strategisk chef, DR Ung (DR3)

Taus Abildgaard, CCO, Drive Studio

Journalistens dom:

Hvis ordstyrer Katrine Hertz Mortensen havde holdt sit ord – efter 30 ud af 60 minutter – om, at nu skulle publikum snart inddrages, så havde debatten høstet topkarakteren seks mikrofoner. Men hun prøvede først få minutter før lukketid. Panelet fik under hendes ellers gode ledelse trukket både muligheder og trusler under en digitalisering af medier skarpt op. Det står klart, at brugerne og god teknik vil komme i centrum – ellers tabes kampen. Det stod også klart, at taberne meget vel kan være dem, der ikke evner at flytte sig hen, hvor brugerne er. Og de flytter sig hele tiden.

Journalisten anmelder udvalgte arrangementer på Folkemødet. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?