Mediehuset Ingeniøren hopper nu med på digitaliserings-bølgen og er i fuld gang med at digitalisere deres mediearkiv. Arkivet indeholder 300.000 sider ingeniørtidsskrifter med artikler fra 1892 til 2000.

100.000 sider er allerede lagt online til gratis afbenyttelse på Ingeniørens hjemmeside. Her kan man søge og bladre i gamle artikler. Det drejer sig indtil videre om materiale frem til 1940, og der arbejdes nu på at finde finansiering til resten af projektet.

Men ud over det praktiske arbejde med økonomi har den ansvarlige redaktør også bakset med etiske spørgsmål i processen.

»Der er mange etiske overvejelser, og jeg må indrømme, at da jeg startede projektet for fire år siden, var jeg lidt naiv. Jeg gik ud fra, at vi havde arvet udgiverrettighederne til alle de gamle artikler, men det har ikke været så ligetil,« forklarer Erik Lyngsø-Petersen, som er ansvarlig for projektet.

Han er nuværende bagsideredaktør, forhenværende chefredaktør og har også været administrerende direktør for Ingeniøren.

Erik Lyngsø-Petersen forklarer, at en stor del af diskussionen handler om, om man betragter digitaliseringen som en genudgivelse eller blot en øget tilgængelighed til arkiverne. Det har han også diskuteret med Copydan, da han forhandlede om rettighederne til arkivmaterialet.

»Det er en interessant diskussion, for genudgiver vi i virkeligheden tingene, når vi bare gør det muligt for folk at bladre i det, som om de stod nede i vores kælder med de gamle blade i hånden? Konteksten er fuldstændigt uændret, og projektet er ikke kommercielt,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Fortid er fortid

De etiske overvejelser går blandt andet på, om man skal tage hensyn til kilders ’ret til at blive glemt’. Om sidstnævnte problem har Erik Lyngsø-Petersen oplevet en episode, som gav anledning til at diskutere etiske retningslinjer.

»Der var en debattør, som havde haft et læserbrev i Ingeniøren, som nu ligger på vores net. Han havde kritiseret noget, og nu ville han gerne have slettet indlægget, for når man googlede ham, dukkede det op. Han havde nu fået nyt job, og det ville han ikke have stående. Der tog vi den etiske overvejelse og besluttede, at vi ikke sletter. Vi har den holdning, at fortid er fortid,« fastslår Erik Lyngsø-Petersen.

Han fortæller videre, at der blandt andet er fundet enkelte artikler fra 30’erne, hvor Ingeniøren har skrevet rosende ord om Hitler. Men den slags skildrer et historisk billede af tiden og er ikke udtryk for Ingeniørens generelle holdning, mener Erik Lyngsø-Petersen.

»Det kan vi ikke lave om på. Hvis der er nogen, der føler sig stødt af det i dag og henvender sig, så vil jeg have svært ved at tage det seriøst, for det giver ingen mening,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Men det kan vel godt blive relevant, når man kommer tættere på nutiden?

»Med henvisning til ham, der ville have slettet noget på vores net, så giver vi os ikke på det punkt. Vi laver ikke om på historien – bare det at slette en artikel er jo historieforfalskning. Der bliver ikke rørt et komma i de blade. Det skal være historisk autentisk – ellers har det ingen mening,« fortæller Erik Lyngsø-Petersen.

En restriktiv linje

Den holdning bakkes op af Anne Mette Svane, chefredaktør på Politiken, der i 2009 digitaliserede dagbladets arkiv.

»Vi har en relativt restriktiv linje, for hvis artiklen på publiceringstidspunktet har levet op til vores etiske standarder og til god presseskik, så har der været væsentlige grunde til at publicere artiklen, som den var. Det skal være meget grelt, før vi sletter artikler,« forklarer Anne Mette Svane.

Hun forklarer, at den væsentligste overvejelse med digitaliseringen var at sikre Politikens publicisme og samlede avisarkiv for eftertiden. Sidenhen er der opstået en række spørgsmål og overvejelser – også de etiske af slagsen.

»Det er mest nogle spørgsmål, som er opstået efterfølgende. Vi har cirka en henvendelse én til to gange i kvartalet, hvor kilder henvender sig for at blive slettet fra gamle artikler,« siger Anne Mette Svane.

Hun mener, det er meget naturligt, at der er kommet flere etiske diskussioner, fordi det i dag er meget svært at slette i den digitale hukommelse.

»Det er et aspekt, som vi hele tiden bliver konfronteret med og skal tage stilling til. Men hvis vi har lavet journalistik, der holder, så har det en dokumentationsværdi i sig selv,« understreger Anne Mette Svane.

Den nuværende redaktør lægger ryg til

Til spørgsmålet om, hvem der har det redaktionelle ansvar for de gamle artikler, henviser Ingeniørens Erik Lyngsø-Petersen til den nuværende redaktør.

»Det er et interessant spørgsmål. Selv om jeg synes, at det kan diskuteres, så genudgiver vi jo de gamle blade. Det vil sige, at vores nuværende ansvarshavende redaktør må lægge ryg til eventuelle henvendelser. Men det er ikke noget, vi har diskuteret nærmere,« siger Erik Lyngsø-Petersen.

Den ansvarsfordeling er man enig i på Politiken.

»Bo Lidegaard er ansvarshavende redaktør for alt det indhold, som står til rådighed digitalt. Men jeg har ikke erindring om sager, hvor det er et spørgsmål, der har været aktuelt,« siger Anne Mette Svane.