Computer, tablets og mobil. Journalister i Danmark, Sverige og Finland elsker nyheder på nettet. Faktisk tjekker 63 procent i gennemsnit nyhedsstrømmen mindst hver anden time. De sætter stor pris på nettets mulighed for at komme hurtigt ud med nyheder – og fortælle historier, hvor man lægger baggrund og research frem for læserne. Problemet er, at det ofte går for hurtigt – og det skader kvaliteten af journalistikken.

Det fremgår af en undersøgelse gennemført på initiativ af Journalisten i samarbejde med vores søsterudgivelser i Sverige og Finland. Undersøgelsen er den første af sin slags i Norden og omfatter svar fra 5.101 journalister – heraf 1.200 danske.

I undersøgelsen er medlemmerne blandt andet blevet spurgt om deres syn på netmediernes troværdighed, risikoen for at lave fejl, når det går hurtigt – og villigheden til at rette fejl.

Samlet mener journalisterne i de tre lande, at netmedierne har større problemer med etikken end radio, tv og de trykte medier. I mange af de næsten 600 fritekstsvar tilskrives det især mediernes dårlige økonomi og et opskruet arbejdstempo.

Kun tre procent af de danske, finske og svenske journalister mener, at netmedierne har den højeste troværdighed. Til sammenligning har 59 procent mest tillid til trykte medier som for eksempel dagbladene.

En rød tråd i de mange fritekstsvar er, at det slet ikke burde forholde sig sådan. For nettet er et eminent medie til at skabe dybde, formidle relevant indhold og rette fejl, så snart de bliver opdaget.

”Nettet kan alt,” som det lyder i en af de danske kommentarer.

En anden journalist mener, at digital journalistik giver mulighed for større gennemsigtighed.

”Medierne kan lægge kortene på bordet og dokumentere, hvordan historierne opstod – hvis journalisterne tør.”

I et tredje svar lyder det:

”En historie kan fortælles bredere på nettet, men det er der stort set ingen, der udnytter.”

Mindre tid til faktatjek

På grund af mediehusenes dårlige økonomi er der nemlig langt fra nettets muligheder til realiteterne på netredaktionerne. Der er færre øjnene på historien, før den bliver publiceret – og mindre tid til faktatjek.
Det, der efterspørges, er hurtige historier, der kan give mange klik.

”Når man som mig skal skrive 12 artikler ud fra tip, andres artikler og indsendte pressemeddelelser, så kan man ikke nå at tjekke alle informationer. Det kan være meget frustrerende,” skriver en dansk webjournalist i undersøgelsen.

I alt er 74 procent enige eller meget enige i udsagnet: ”Det går ofte for hurtigt på netmedierne, og det skader kvaliteten.”

En journalist, der har lavet web-nyheder for en tv-station, siger, at ledelsen pressede på, for at der skulle produceres så mange nyheder som muligt.

”Der var ingen tid til at tjekke oplysninger eller lave selvstændig research. Kildekritikken falder bort, væsentlighedskriteriet får mindre betydning, og mængden af copy-paste historier bliver stor med de arbejdsvilkår,” lyder dommen.

En svensk kollega skriver, at mange steder skal samme medarbejder både skrive til avis og net, redigere, fotografere og levere en gennemtænkt analyse.

”Det får mig til at undre mig: Hvad er målet egentlig med journalistikken? Det var længe siden, vi snakkede om det på redaktionen.”

Det går for stærkt

Stort set alle journalister i de tre lande – 99 procent – mener, at nettet giver mulighed for at publicere historier hurtigt. Problemet er, at det ofte går for hurtigt. Faktisk burde netmedierne prioritere andre nyhedskriterier end blot hurtighed, lyder et gennemgående ønske.

”Man behøver ikke at være hurtig, bare fordi man kan,” skriver en dansk journalist, der selv har prøvet at skrive en historie, hvor det gik for stærkt.

En halv time efter publicering ringede en kilde tilbage med oplysninger, som fuldstændig ændrede historien.

”Men da havde den første version allerede spredt sig til andre medier – og det er altså ærgerligt, at man også skal i gang med at rette versioner af historien hos konkurrenter.”

En journalist i Finland mener, at der på webben er bedre muligheder for at publicere lange artikler og henvise til grundig research. Men den digitale journalistik er blevet fartblind.

”Desværre virker det, som om det er hurtigheden, som styrer i dag. De samme nyheder gentages i alle medier, ofte uden kritisk refleksion. Vi burde finde de rigtige muligheder. Dem er der nemlig mange af,” skriver journalisten blandt andet.

En finne betegner journalistik på nettet som en kamp mellem klik og kvalitet.

”En af de største udfordringer i dag er, at de fleste nyhedssider har marketingfolk ansat i nøgleroller. Historierne bliver udvalgt ud fra trafiktal i stedet for værdien af nyhederne.”

En dansk web-journalist skal skrive artikler, der klarer sig godt i Google.

”Målet er at gentage bestemte ord i underrubrik, rubrik, indledning, links og mellemrubrikker. Det betyder, at indholdet bevidst trækkes i en tabloid retning, og sproget bliver fattigt. Stavefejl og orddelinger anbefales i visse tilfælde, hvis dette kan medføre flere klik.”

Nemmere at rette fejl

Ifølge de danske, svenske og finske journalister er en af de store fordele ved nettet, at det er nemmere at rette fejl, fordi man ud over en beklagelse kan rette i selve artiklen – med det samme.

”Faktisk oplever jeg ofte, at etikken ved netmedier er mere konkret og håndgribelig end hos trykte. Du får prompte svar via mail/kommentarboks/Facebook, hvis du etisk har sløset med artiklerne.”

I alt er 76 procent enige eller meget enige i, at det er nemmere for læserne at pege på fejl på nettet.

Og halvdelen af journalisterne i undersøgelsen tilføjer, at netmedierne er gode eller meget gode til at rette fejl, de bliver opmærksom på. Jo mere journalisterne selv er på nettet, jo mere tilslutter de sig udsagnet.

”Det er en kæmpe gave, at læserne kan kommentere, rette fejl og bidrage med yderligere oplysninger,” skriver en dansker.

Kritik af undersøgelsen

I besvarelserne lyder der også kritik af Journalistens spørgsmål i undersøgelsen. Dels at der er forskel på forskellige netmediers etik. Det gør det svært at sammenligne.
For eksempel mener en svensk journalist, at lokalaviserne er bedre end de store avisers hjemmesider, ”hvor hurtighed er vigtigere end kvalitet”.

Et andet spørgsmål i undersøgelsen, der har mødt kritik i alle tre lande, handler om det etiske niveau på nettet sammenlignet med andre medieplatforme. Her har 19 procent svaret ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvilken medieplatform de har mest tillid til. Nogle har sågar valgt at forlade undersøgelsen, fordi de syntes, spørgsmålet manglede nuancer.
Spørgsmålet er i en årrække blevet stillet til norske journalister i forbindelse med Nordiske Mediedager i Bergen.

I Norge svarede 5 procent af journalisterne i år, at de har mest tillid til netmedierne. I Journalistens nordiske undersøgelse er tallet også lavt, 3 procent.

Netjournalister mest positive

Ser man nærmere på de danske tal, har journalister, som arbejder mest på nettet, det mest positive syn på nettets troværdighed. Her har 6 procent mest tillid til netmedierne sammenlignet med andre platforme.

For journalister i Danmark, som slet ikke leverer til nettet, er tallet 1 procent.

De danske journalister, som arbejder mere end halvdelen af tiden på nettet, skiller sig også ud, ved at 34 procent mener, at netmedierne er gode til at linke til baggrundsinformationer. Det er betydeligt højere end gennemsnittet på 21 procent. Flere netjournalisterne end gennemsnittet mener desuden, at netmedierne er gode til at rette fejl.

Samtidig viser de danske tal, at jo mindre journalisterne følger den digitale nyhedsstrøm, jo oftere synes de, at netmedierne publicerer for hurtigt.

Flest danskere leverer til nettet

Sammenligner man de tre nordiske lande, er der meget små forskelle i de fleste af besvarelserne. En forskel er dog, at flest i Danmark arbejder med journalistik på nettet. I Danmark bruger 36 procent mindst halvdelen af tiden på journalistik til nettet. I Finland er tallet 21 procent.

Kun 1 procent mener, at netjournalistikken har været med til at hæve etikken i medierne samlet set. Et flertal mener, at det etiske niveau bliver trukket lidt eller meget ned.

En svensk journalist mener, at etik på nettet knap nok eksisterer:

”Udfordringen er at vende udviklingen og lave en helt anden form for netjournalistik – seriøs, men alligevel attraktiv for læserne.”

I et dansk svar hedder det, at nogle netmedier er uhyre professionelle til at udnytte de muligheder for åbenhed og gennemsigtighed, som nettet giver. Andre går efter laveste fællesnævner i form af ”bare bryster og kattekillinger og halvdårlige oversættelser fra udenlandske kilder”.

”Sidstnævnte form for underholdning tror jeg dog har en ringere fremtid for mediehusene. Det er for nemt at lave for andre, der kan gøre det billigere. Så hvis medierne vil bag betalingsmure, bliver de nødt til at højne kvaliteten og for alvor udnytte netmediernes gigantiske fordel på tid, åbenhed og mulighed for interaktivitet.”

Fra Finland lyder et svar, at man ikke skal sondre mellem etik på nettet og andre platforme. Den måde, journalistikken bliver lavet på, handler snarere om, hvilken udgiver der står bag.

”Det er for eksempel fortsat almindeligt, at man publicerer løse rygter i en del aviser.”

Af besvarelserne fremgår det, at 71 procent forventer at bruge mindst halvdelen af deres arbejdstid på en digital platform om 10 år.

I alt har 5.101 besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen omfatter kun uddannede medlemmer, der arbejder med journalistik. Undersøgelsen er gennemført per mail i august og september 2013.