search

B.T.-forside dumper: Sendte Klaus Riskær i Folketinget ved en fejl

En forside på B.T. sendte via en “chokmåling“ Klaus Riskær Pedersen i Folketinget. Men rundspørgen bag viste slet ikke, at Klaus Riskær er på vej i Folketinget. “Den var ikke gået på DMJX,” siger underviser i undersøgelser. Michael Dyrby erkender, at forsideteksten var en fejl

“Chokmåling sender Riskær i Folketinget”.

Sådan lød forsiden fredag den 22. februar på B.T. Men der var ikke dækning for forsiden. Den var baseret på en repræsentativ rundspørge, som gav Klaus Riskær Pedersen 1,9 procent af stemmerne ved et kommende folketingsvalg.

Der var to grunde til, at den konklusion dermed ikke holdt, forklarer Kresten Roland Johansen, der underviser i rundspørger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og er forfatter til bogen 'En ny undersøgelse viser – eller gør den?'.

“For det første ligger han under spærregrænsen (på to procent, red.) i målingen, så selv hvis den holdt, ville han ikke komme ind. Og for det andet skal man tage højde for usikkerheden. Den betyder, at han måske eller måske ikke kommer ind. Men man kan ikke konkludere det,” siger Kresten Roland Johansen og tilføjer:

“Den var ikke gået på DMJX.”

Dyrby: En klar fejl 

På B.T. erkender chefredaktør Michael Dyrby, at der ikke var dækning for forsideteksten.

“Det er en klar fejl, at vi skriver, at han er på vej i Folketinget, for det er han ikke,” siger Michael Dyrby.

Hvordan kan den fejl ske?

“Jeg ved ikke præcis, hvad der er sket. På redaktionsmøderne var vi meget opmærksomme på, at rundspørgen gav resultatet 1,9 procent. Og inde i avisen står der også, at han er tæt på. Så der er noget i processen med at lave den her forside, hvor der er gået noget galt,” siger Michael Dyrby.

B.T. erkender svaghed ved rundspørgen

Derudover påpeger Kresten Roland Johansen, at medierne generelt skal være varsomme med rundspørger af den art, som B.T. har lavet her.

I rundspørgen bliver der udelukkende spurgt til partiet Klaus Riskær Pedersen og ikke til de andre opstillingsberettigede partier. Og det kan påvirke resultatet i undersøgelsen, siger Kresten Roland Johansen.

“Det har man tidligere gjort med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, hvor man har skudt for højt. I de seneste dage har vi også set en klassisk meningsmåling, der giver Klaus Riskær et noget lavere stemmetal. Havde B.T. lavet sådan en, havde de sandsynligvis også fået et lavere stemmetal ved Klaus Riskær,” siger Kresten Roland Johansen, der understreger, at B.T.'s rundspørge ikke er en-til-en sammenlignelig med tidligere rundspørger, der ligner den, fordi spørgsmålene er stillet forskelligt.

Principielt set mener Michael Dyrby godt, at man kan lave rundspørger, hvor man spørger til et enkelt parti eller person.

“Det er rigtigt, at det er en svaghed, at vi ikke har de andre partier med til at afveje det, når vi spørger specifikt til Klaus Riskær. Styrken ved målingen er til gengæld, at vi spørger til interessen for ham på to forskellige måder,” siger Michael Dyrby og uddyber:

“1,9 procent siger, at de helt sikkert vil stemme på ham. Og 8,6 procent svarer, at de overvejer det. Der er altså flere i posen, som tænker på, om de bør stemme på ham, og det kan man ikke opfange med en almindelig meningsmåling. Og det er også pointen med vores rundspørge: At se, om der reelt er interesse for ham, eller om han er helt ligegyldig,” siger Michael Dyrby.

“Og lige netop i sidste uge, hvor han præsenterede sit politiske program, var han jo manden, man skulle koncentrere sig om,” siger Michael Dyrby.

Der er interesse for Klaus Riskær

Ifølge Kresten Roland Johansen kan B.T. på baggrund af rundspørgen sagtens konkludere, at der er interesse for Klaus Riskær Pedersen blandt vælgerne.

“Den ligger et sted, hvor man kan sige, at han både kan komme ind og ikke kan komme ind. Så kan man godt vinkle på, at så tæt er han på at komme ind,” siger Kresten Roland Johansen med henvisning til B.T.'s webartikel på baggrund af rundspørgen, hvor B.T. ikke slår fast, at Klaus Riskær kommer i Folketinget.

Det er en mere retvisende vinkel, vurderer Kresten Roland Johansen. Og så roser han B.T.'s formulering af svarmuligheden på spørgsmålet om, hvorvidt folk ville være tilbøjelige til at stemme på Klaus Riskær Pedersen. Her lød valgmuligheden således: “Jeg vil helt sikkert stemme på partiet Klaus Riskær Pedersen”.

“Man kan ikke kritisere den for at være vag. Det er en klar holdningstilkendegivelse,” siger Kresten Roland Johansen.

Fejlen er endnu ikke rettet  

Michael Dyrby mener, det overordnet set er en relevant rundspørge, som B.T. godt kunne lave igen.

“Jeg vil ikke afskrive, at man kunne lave det på andre. Det er lavet tidligere og kan give ret voldsomme resultater,” siger Michael Dyrby.

Ifølge Berlingske Medias etiske retningslinjer skal faktuelle fejl rettes hurtigst muligt af koncernens medier i det medie, fejlen er begået. B.T. har dog endnu ikke bragt en rettelse i avisen.

Vil I bringe en rettelse?

“Det burde vi have gjort, men vi har ikke gjort det, fordi det er så åbenlyst dumt. Jeg tror ikke, folk bliver klogere af det, men det er en klokkeklar fejl,” siger Michael Dyrby.

Så er det vel bare at bringe en rettelse?

“Det er det bare, ja.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen